Messerschmidt: Fem gode grunde til EU-nej
Et ja til at ændre retsforbeholdet vil være et carte blanche til Folketinget, lyder advarslen fra europaparlamentsmedlem Morten Messerschmidt.
Danskerne skal stemme om retsforbeholdet d. 3. december. Mens de EU-venlige partier - Venstre, Socialdemokraterne, De Radikale, Konservative og SF - har foreslået at udskifte det danske retsforbehold med en såkaldt tilvalgsordning, er særligt Dansk Folkeparti imod at afskaffe forbeholdet.
Her giver et af partiets europaparlamentsmedlemmer - og en af de varmeste fortalere for et 'nej' - Morten Messerschmidt, fem grunde til at stemme imod:
1. Sikre indflydelsen
”Vi ved reelt ikke, hvor EU’s udlændingepolitik, strafferetspolitik, anklagemyndighed og flere andre ting bevæger sig hen. Så at give EU-partierne retten til uindskrænket at vælge, hvor Danmark skal være med, betragter jeg som værende aldeles uforsvarlig. Ved at stemme nej får vi mulighed for stadig at være med på de områder, hvor vi alle sammen er enige om, at Danmark skal være med; bl.a. Europol og bekæmpelse af pædofili, børneporno og menneskehandel. Men vi får også en garanti for, at hvis man ønsker at gå videre end det, skal danskerne spørges igen ved en folkeafstemning. Og det, synes jeg, må være det helt centrale.”
2. Vi bliver aldrig spurgt igen
”Hvis man stemmer ja, overdrager man Folketinget retten til fremadrettet at afgøre, hvilke dele af EU’s udlændinge-, rets- og strafferetspolitik vi skal være med i. Det betyder, at det er sidste gang, danskernes bliver spurgt. På den måde giver man Folketinget et carte blanche til at vælge frit, hvilke områder, de synes, man skal være med i."
3. Implementere alle retsakter
”Den formulering, der ligger i aftalen om Schengen, vil gøre, at vi aldrig nogensinde kan få vores grænsekontrol tilbage, og at vi bliver en del af EU’s fælles udlændingepolitik.”
4. Andre alternativer til at forblive i Europol
”Der er alternativer til, hvordan man kan blive i bl.a. Europol uden at overdrage den fulde suverænitet til EU, som EU-aftalen ellers ligger op til. I stedet for at overdrage al suverænitet, burde vi bare overdrage det på de områder, hvor vi ønsker at være med.”
5. Imod grundloven?
”Den aftale, som de EU-venlige partier har indgået, er formodentlig grundlovsstridig, al den stund at grundlovens paragraf 20 siger, at det er befolkningen, der skal afgøre det, når man overdrager suverænitet – og altså ikke et flertal i Folketinget.”
Hvor regner du med at sætte krydset? Deltag i debatten på JP Politiks Facebookside: