Cordsen om statsløsesagen: Ansvaret kan ende hos embedsmændene
Når Statsløsekommissionen mandag afgiver sin beretning, peger den både mod tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og de implicerede embedsmænd, siger politisk analytiker Christine Cordsen.
Hvorfor behandlede Integrationsministeriet næsten 500 sager om statsløses ret til statsborgerskab ulovligt? Og hvem har ansvaret? Særligt svaret på det sidste spørgsmål bliver mandag afventet intenst på Christiansborg, når Statsløsekommissionen efter fire års arbejde afgiver sin beretning.
For det er ikke kun tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), der i 2011 blev afskediget på grund af sagen, som nu er i søgelyset, og som i yderste konsekvens kan ende med at få rejst en rigsretssag imod sig. Også embedsmændene kan risikere at blive draget til ansvar, påpeger politisk analytiker ved Jyllands-Posten Christine Cordsen.
”Det, som hele det politiske system afventer i spænding, er, om ansvaret bliver placeret hos politikkerne - først og fremmest Birthe Rønn Hornbech - eller hos embedsmændene,” siger Christine Cordsen.
Under afhøringerne i kommissionen har Birthe Rønn Hornbechs forklaring på den ene side og embedsmændenes på den anden flere gange været stik modsatte.
”Under afhøringerne sagde embedsmændene, at det var Birthe Rønn Hornbech, der havde givet ordre til at fortsætte med den sagsbehandling, som var i strid med konventionerne. Og dermed, at hun lagde ansvaret over på embedsmændene. Det er det afgørende i forhold til, hvordan kommissionen har udredt, hvad der er foregået,” siger Christine Cordsen.
Særligt daværende departementschef Claes Nilas’ forklaringer har stået i kontrast til den tidligere ministers. I kommissionen har han således sagt, at Birthe Rønn Hornbech var hovedårsag til, at ministeriet fortsatte den ulovlige praksis. Og som departementschef og dermed ansvarlig for at orientere ministeren om problemstillinger og sager i ministeriet, har han været genindkaldt i Statsløsekommissionen.
Det er kommet frem, at det kontor, der havde oplysningerne, om at Danmark overtrådte to FN-konventioner, sendte advarsler op til Birthe Rønn Hornbech, men at de blev fjernet af departementschefen og ministersekretæren.
Den oplysning har kommissionen, fordi den pågældende kontorchef, der kom med advarslerne, har gemt det. Og dermed er der også pile, der peger mod embedsmændene og ikke kun Birthe Rønn Hornbech, påpeger Christine Cordsen.
I sidste konsekvens kan sagen som nævnt ende med en rigsretssag mod Birthe Rønn Hornbech, og det er nu op til det politiske system at vurdere, om der er behov for at gøre brug af det ultimative våben i værktøjskassen.
”Nu har kommissionen afklaret, hvad de vurderer, der er sket. Så er det op til det politiske system at beslutte, hvilke konsekvenser det skal have. Det afgøres af et flertal i Folketinget, og det er dér, man finder ud af, hvor på skalaen der skal være sanktioner mod ministeren – hvis der skal være sanktioner. Og det er jo alt fra en mild påtale, til en næse og til rigsretssagen,” siger Christine Cordsen.