Forsker: Hold fast i den grønne omstilling

Under valgkampen har Dansk Folkeparti meldt sig på banen som et af de kritiske partier med hensyn til SR-regeringens klimaambitioner; ifølge partiets energiordfører, Mikkel Dencker, er den nuværende klimapolitik ikke økonomisk bæredygtig, og derfor skal tempoet af den grønne omstilling sænkes.

Et af Mikkel Denckers argumenter er, at den danske CO₂-udledning hverken gør fra eller til i det store klimaregnskab, og fordi kul er billigt, ser han ingen grund til at udfase det.

Forurening er dog ikke blot noget, der bidrager til den globale opvarmning – den er også et lokalt problem. Ifølge en rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet 2014 - koster luftforurening årligt det danske samfund 29 mia. kr. i helbredsomkostninger.

Ifølge Ole Hertel, professor ved Institut for Miljøvidenskab og DCE på Aarhus Universitet, sender kulkraftværkerne godt nok forureningen længere op i atmosfæren end biler, hvis udstødningsgasser udledes på gadeplan, men han understreger:

"Kulkraftværker udsender partikler og gasser, som ér sundhedsskadelige og ligeledes påvirker miljø og klima. Jo før vi kommer over i den fossilfri brændsel, jo hurtigere får vi reduceret vores luftforurening, og dermed får vi også reduceret de helbredsmæssige effekter, ligesom vi får en positiv effekt på vores natur. På den lange bane skal vi jo over i fossilfri energiforsyning, det vil hovedsageligt sige vind- og vandkraft og solenergi."

De negative konsekvenser ved fyring med kul kunne man eksempelvis se, da Dongs tilladelse til at bruge kul i Avedøreværkets blok 2 blev omstødt af Natur- og Miljøklagenævnet i 2011 efter en klage fra Greenpeace. Klagenævnet fastslog, at værkets udledninger indebar en risiko for skade på det nærtliggende beskyttede naturområde og skrev bl.a. i afgørelsen: ”Ændringerne på værket betød samlet set en vis forøgelse af værkets forurening, navnlig emissioner til luften i form af NO_x og forskellige tungmetaller, herunder kviksølv, der bl.a. findes som en bestanddel i kul”.

Ikke desto mindre er DF's målsætning, at den grønne omstilling skal køre i et langsommere tempo, end den nuværende regering ønsker.

”Præmissen for grøn omstilling er at nedbringe CO₂-udledning af hensyn til klimaet. Det er brugt som begrundelse primært af venstrefløjen. Vores holdning er så den, at uanset hvor meget og hvor lidt Danmark udleder af CO₂, gør det ingen forskel på klimaet, fordi vi fylder så lidt i det samlede regnskab. I og med at Danmark er gået meget langt og hurtigt ud ad den grønne vej, så mener vi, at det er en økonomisk belastning for samfundet for at opnå mål, som ingen praktisk effekt.,” siger Mikkel Dencker.

I jeres partiprogram står der: "Borgerne skal have sikkerhed for kvaliteten af det vand, der kommer ud af vandhanen, for hvad der er i den mad, vi spiser og i den luft, vi indånder." Hvordan stemmer det overens med, at du til Politiken har sagt: "Der er ingen grund til at udfase kul, hvis det er billigere"?

”Jeg mener stadig, at vi har en glimrende rensning af røgen herhjemme. Sammenlignet med andre lande har vi en god luftkvalitet i Danmark. Meget af den forurening, som vi har, er flyvende fra udlandet. Jeg mener, at det er omtrent 80 pct. Meget af det andet kommer fra brændeovne og trafikken,” svarer Mikkel Dencker og siger, at han gerne så, at der blev iværksat oplysningskampagner om brugen af brændeovne og den dertilhørende forurening.

Han mener også, at man på EU-niveau bør arbejde på at indføre skrappere krav til de lande, der ikke har samme filtersystem til deres kulkraftværker, som eksempelvis Danmark har.

Mikkel Dencker har ret i, at en stor del af luftforureningen i Danmark kommer fra udlandet. Ifølge Miljøstyrelsens tal fra 2012 er det 79,5 pct. af forureningen, der kommer med vinden fra udlandet og international skibsfart. Resten står Danmark selv for. Derudover er det korrekt, at brændeovne faktisk står for en omfattende forurening. Ifølge Miljøstyrelsen stammer ca. 70 pct. af den danske udledning af de fine - og dermed meget farlige - partikler "PM_2.5" fra brændefyring.

Professor Ole Hertel er imidlertid uenig i, at det skulle være en økonomisk ulempe at fortsætte den grønne omstilling. Tværtimod.

"Der er ingen tvivl om, at vi har brug for at holde fast i den grønne omstilling. Jeg ser ingen grund til at bremse op. Jeg mener også, at den danske industri har fordel af at komme hurtigt i gang og komme tidligt på banen med ny teknologi - så vil industrien stå stærkt i konkurrencen, når de andre lande følger efter," siger han.

Selvom meget af forureningen i Danmark kommer fra udlandet, så har København tidligere haft svært ved at leve op til EU-kravene om ren luft. Et studie fra Aarhus Universitet i 2009 viste, at middellevetiden i Danmark er reduceret med mellem 6-9 måneder som følge af PM_2.5-partikler - altså de finere partikler, som bl.a. udledes af kul. Studiet fandt også en sammenhæng mellem forureningspartikler i København og antallet af indlæggelser for hjerte- og lungesygdomme hos ældre over 64 år samt forekomsten af astma hos børn.

"Nu er det nogle gamle tal," siger Mikkel Dencker og henviser til, at der siden er kommet nye partikelfiltre på busserne i København.

For at gøre luften i hovedstaden renere blev der for nyligt vedtaget at installere et forbedret rensesystem på bussernes udstødning. Initiativet var en del af en større miljøhandlingsplan fra SR-regeringen i 2014, hvor der blev afsat 149 mio. kr. til arbejdet for renere luft. Indsatsen har tre hovedpunkter: mindre forurening fra brændeovne, øget kontrol af forurening fra skibe og udvikling af ren-luft-teknologi og bysamarbejde.

Professor Ole Hertel bekræfter, at luftkvaliteten i Danmark er blevet bedre, men henviser til DCE's seneste rapport fra 2014, som viser, at der fortsat er flere end 3.000 for tidlige dødsfald hvert år som følge af luftforurening i Danmark.

Ole Hertel ser derfor også store miljømæssige perspektiver i, at man får øget andelen af elbiler i Danmark. Han nævner fordelen i, at elbilerne kan oplade om natten, hvor man ikke bruger den energi, som vindmøllerne ellers producerer.

Mikkel Dencker er dog modstander af, at elbiler skal fritages for afgifter, som de er i øjeblikket, idet han er imod, at man tilgodeser én teknologi frem for en anden – han ser hellere, at man indfører et afgiftsniveau, der følger bilens brændstofydelse; altså jo længere en bil kan køre på en liter benzin, diesel eller en opladning, desto lavere skal afgiften være.

Tal fra 2010 viser, at omsætningen i industrien for vedvarende energi i Danmark var 250 mia. kr., og at industriens eksport udgjorde 10,4 pct. af den samlede danske eksport. Den grønne sektor får dog statsstøtte, men der er uenighed om, hvorvidt støtten bør bevares, og om det i sidste ende vil koste job eller skabe job, hvis man fjerner støtten.

En ny rapport fra det europæiske energitilsyn, CEER, dokumenterer, at Danmark har drevet den grønne omstilling af elforsyningen omkostningseffektivt, og selvom Danmark er førende i produktionen af vedvarende energi, er det blandt de europæiske lande, der betaler mindst i støtte for den grønne elproduktion. Kun Norge, Sverige, Finland og Estland har lavere omkostninger per kwh.