Umage politisk alliance står til at blive til virkelighed
Den nye politiske alliance mellem EL, LA og DF står til at få mandater nok til at kunne kræve folkeafstemninger, hvis de kan blive enige om kursen.
Uanset om statsministeren kommer til at hedde Lars Løkke Rasmussen (V) eller Helle Thorning-Schmidt (S) efter valget på torsdag, kan der være en helt ny dynamik på vej ind i dansk politik.
Bare det, at truslen om en folkeafstemning eksisterer, vil lægge et pres på de gamle partier.Pelle Dragsted, Enhedslisten
En ny, alternativ alliance bestående af modstanderne af offentlighedsloven, Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, ser nemlig ud til at kunne få de afgørende mandater, der ifølge Grundloven skal til for at kræve folkeafstemninger.
Tidligere i valgkampen gav de tre partier hinanden håndslag på, at de uanset valget udfald vil samarbejde om at gennemtvinge folkeafstemninger om større politiske beslutninger.
For at manøvren kan lade sig gøre, skal partierne til sammen have mindst 60 mandater, svarende til en tredjedel af sæderne i Folketinget. Og det er lige akkurat, hvad de står til at få i dagens meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten.
Her bliver Liberal Alliance målt til 16 mandater – en fremgang på syv i forhold til valgresultatet fra 2011. Enhedslisten står til 14 mandater, og Dansk Folkeparti til 30. Altså 60 mandater i alt. Samme resultat findes i Ritzaus vægtede gennemsnit af de seneste 15 toneangivende politiske meningsmålinger. Som altid skal man dog tage forbehold for usikkerheder og pludselige udsving. Intet er sikkert.
Pelle Dragsted er folketingskandidat for Enhedslisten og mangeårig politisk rådgiver i partiet. Han mener, at den nye trekløver-alliance kan få væsentlig betydning i den kommende valgperiode.
"Nu skal vi selvfølgelig se, hvordan valget ender, men det er helt klart, at det vil skabe en ny dynamik i dansk politik i forhold til at bringe folkeafstemninger i spil," siger han og uddyber, at alliancen ikke nødvendigvis vil medføre en masse folkeafstemninger om stort og småt.
"Men alene det, at muligheden er til stede, kan give vores tre partier noget mere at skulle have sagt i de politiske forhandlinger," argumenterer Dragsted.
Han nævner konkret modstanden mod den nye offentlighedslov, som en af de ting, de tre partier vil kunne finde fælles fodslag om. I øvrigt sammen med Alternativet, som også er klar modstander af loven. Ifølge Pelle Dragsted kan alliancen potentielt få direkte betydning, når offentlighedsloven skal til eftersyn i den kommende valgperiode.
"Hvis de gamle partier foreslår, at gøre loven endnu mere stram, så vil vi kunne blokere ved at sende det til en folkeafstemning," siger han.
Offentlighedsloven, som blev vedtaget af et sikkert flertal i Folketinget i 2013, kritiseres af LA, EL, DF og eksempelvis Dansk Journalistforbund, for på væsentlige punkter at begrænse borgere og mediers indsigt i den politiske beslutningsproces.
Trekløver-alliancen vil også kunne mobiliseres, hvis den såkaldte vederlagskommission kommer med forslag om at forbedre politikernes løn- og pensionsvilkår markant, vurderer Pelle Dragsted.
Vil I ligefrem være klar til at kræve en folkeafstemning på det område?
"Nej, det er nok et af de områder, jeg vil være tilbageholdende på. Men bare det, at truslen om en folkeafstemning eksisterer, vil lægge et pres på de gamle partier," siger han.
EU-skepsissen er et tredje punkt, som de tre partier vil kunne finde sammen om. For eksempel har de et fælles ønske om at spørgsmålet om dansk deltagelse i EU's bankunion skal til folkeafstemning.
En række jurister og EU-eksperter har dog over for Berlingske Nyhedsbureau taget luften ud af den nye alliance på netop dette punkt. Kattelemmen i Grundloven gælder nemlig ikke for EU-spørgsmål, lyder det. Ifølge Pelle Dragsted må det i så fald skulle afklares, hvad der kan eller ikke kan lade sig gøre i forhold til EU.
Med bare fire dage til folketingsvalget viser dagens Wilke-måling stadig meget tæt løb mellem blokkene – dog med blå blok et mulehår foran. Rød blok med partierne Socialdemokraterne, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet står til at få 49,3 pct. af stemmerne, mens blå blok bestående af Venstre, Konservative, DF og LA ifølge målingen får 50,7 pct.
Omsat til mandater er stillingen 86-89 i Lars Løkke Rasmussens favør.
Værd at bemærke er det, at 17,1 pct. af vælgerne stadig er i tvivl om, hvilket parti de skal stemme på.
Om målingens usikkerhed:
Den statistiske usikkerhed i denne måling er størst for de store partier og mindre for de små. I dagens måling varierer usikkerheden imellem plus/minus 0,55 procentpoint og plus/minus 2,66 procentpoint.
Under valgkampen forsyner Wilke hver dag Jyllands-Posten med en meningsmåling. Målingerne er løbende, hvilket vil sige, at de foretages over tre dage, hvor der hver dag udskiftes ca. 330 af de godt 1.000 respondenter.
Det betyder, at der er større usikkerhed ved at sammenligne dagens måling med gårsdagens. For at få et mere troværdigt sammenligningsgrundlag skal man i stedet se mere end to dage tilbage. Interviewene til denne måling er gennemført i perioden 11.-13. juni.
Målingen er baseret på i alt 1.003 interview heraf 748 over nettet og 255 over telefon med et repræsentativt udsnit af vælgerne.