Lavere topskat udløser en ny SR-strid

De Radikale foreslår, at der laves en skattereform i den kommende valgperiode. Her skal bl.a. satsen for topskat sættes ned. Og dermed er der føjet endnu en grundlæggende uenighed til listen over stridspunkter mellem Socialdemokraterne og De Radikale, som ellers går til valg på et fortsat regeringssamarbejde.

»Omtrent en halv million danskere betaler topskat. Mange af dem er elektrikere, smede, maskinmestre og industriarbejdere, som går på arbejde i en produktionsvirksomhed i en kedeldragt. Når vi ønsker at sænke marginalskatten, er det, fordi det er en hindring for at skabe flere job,« forklarer den radikale leder, Morten Østergaard.

Målet i De Radikales udspil er, at danskerne maksimalt skal betale 50 pct. i skat. Partiet vil bruge 5 mia. kr. på at lette topskatten med 6 procentpoint, så satsen bliver 9 pct.

Med den seneste skattereform blev beløbsgrænsen for, hvornår der skal betales topskat, hævet. Dermed slap en gruppe danskere helt for at betale topskat. Men ifølge Østergaard er det tid til at justere selve satsen i stedet for blot at justere grænsen yderligere op:

»Den naturlige forlængelse er at sænke topskattesatsen. Det skyldes simpelthen det forhold, at den meget høje marginalskat forhindrer job i at blive skabt i Danmark. Det er et synspunkt, som deles af alle, der iagttager dansk økonomi. Så af hensyn til jobskabelsen er topskattesatsen central,« siger Østergaard.

Han vil ikke anvise, hvor pengene til skattelettelsen skal findes, men nøjes med at understrege, at det skal finansieres via reformer.

»Vores skatteforslag er en del af en samlet økonomisk politik, som skal balancere i 2025. Derfor har vi også annonceret, at vi vil lave flere reformer. Det bliver hverken fremtidens velfærd eller indtægter fra boligskatter, der skal finansiere vores skatteudspil. Det bliver reformfinansieret.«

S: Glem det, Østergaard

Finansminister Bjarne Corydon (S) har forståelse for De Radikales solomelding.

»Jeg har da respekt for, at Det Radikale Venstre lægger sin politik frem.«

Men her ophører finansministerens forståelse så:

»Det er klart, at det ikke er noget, jeg ser nogen mulighed for at gøre til virkelighed. Du hører fra alle de store partier i Folketinget en klar afstandtagen til det vigtige element, som er finansieringen. Som socialdemokrat og finansminister må jeg sige, at når det gælder udgifter – også til skattelettelser – skal man kigge efter finansieringen. Og den er der ikke.«

Corydon mener ligefrem, at det er urimeligt at sænke satsen for topskat:

»Man vil målrette en skattelettelse til dem, som i forvejen tjener mest. Det vil være en dårlig prioritering. Derfor er det også sådan, at hvis vi på et tidspunkt skal lette skatten på arbejde i Danmark, fordi vi finder pengene til det, skal det selvfølgelig ske i bunden, så det kommer almindelige lønmodtagere til gavn.«

Og så længe regeringen ledes af Socialdemokraterne, vil satsen være lige præcis der, hvor den er:

»Det er sådan, man får det, når vi sidder for bordenden,« siger Bjarne Corydon.

Venstre afviser

Venstres finansordfører, Peter Christensen, er heller ikke begejstret for den radikale melding:

»Jeg giver ikke fem flade øre for skatteløfter midt i en valgkamp, når både Socialdemokraterne og De Radikale har brugt enhver krone frem til 2020 på at gøre en af verdens største offentlige sektorer endnu større,« siger han.

Venstre går ind for lavere skat på små indkomster.