Stig Grenov efter homokommentar: Jeg ville have formuleret det anderledes

Torsdag aften fik vælgerne endelig mulighed for at komme helt tæt på Kristendemokraternes forholdsvis ukendte formand Stig Grenov, da DR bragte første afsnit af valgprogrammet "Mød Partierne".

Her var Grenov eneste mand i den varme stol, som efter nogles mening blev varmere, end partiet kunne holde til.

Således adspurgt om homoseksualitet er unaturligt, lød det efter en smule tøven fra formanden: "Ja".

Samtidig fik han understreget, at homoseksuelle ikke bør kunne få kunstig befrugtning eller adoptere samt erklæret sig enig i, at Jesus er genopstået fra de døde.

Derudover foreslog han, at Danmark skal tage imod 10.000 kristne flygtninge, fordi de er "lettere at integrere".

Og endelig slog han også et slag for på længere sigt at afskaffe den fri abort med ordene:

"Når man dyrker sex, er det ikke som at dele en pose bolsjer, og det værste, der kan ske, er, at man får det galt i halsen. Man risikerer faktisk at blive forælder - og man skal tage sit ansvar."

Reaktionerne på de sociale medier udeblev ikke.

"Hej Kristendemokraterne. I har lige begået politisk selvmord," skrev en.

En anden skrev:

"Kristendemokraternes formand: Vi spiller hasard med børnene, hvis homoseksuelle blir' forældre. Undskyld, hvor er han faldet ned fra?!"

Dagen derpå ærgrer Stig Grenov, at han kom til at fremstå homofobisk.

"Jeg ville godt have formuleret det anderledes," siger han til Jyllands-Posten.

"Da jeg sagde unaturligt, handler det om, at da de fleste ikke er homoseksuelle, så er det ikke naturligt. For når det drejer sig om et mindretal, kan man tolke, at det ikke er naturligt."

Partiformanden understreger, at hverken han eller Kristendemokraterne har noget imod homoseksuelle.

"Hvis jeg havde det, kunne jeg ikke være formand, for det ville stride imod vores principprogram, som siger, at alle mennesker har en uendelig høj værdi," lyder det fra Grenov, som ikke vil stikke sin næse i, hvordan folk lever, så længe, de lever "ansvarligt".

Adspurgt, om han mener, at homoseksualitet er et valg, siger han:

"Vi er alle sammen en del af vores arv, miljø og valg, og hvornår det ene tager over, og hvornår det andet slipper, skal jeg ikke kunne sige, og det blander jeg mig ikke i."

Grenov vil dog gerne blande sig, hvorvidt enlige og/eller homoseksuelle skal kunne adoptere eller få betalt kunstig befrugtning af staten. Og her lyder et højt og rungende nej.

For ifølge Grenov har børn i udgangspunktet ret til en far og en mor.

"Jeg tror, at de fleste, som har børn, godt ved, at deres sønner prøver at spejle sig i deres far og døtrene i deres mor, det er en naturlig del af at vide, hvem jeg er og hvem skal jeg forholde mig til," siger partiformanden, som dog samtidig ønsker, at danskerne skal sætte flere børn i verden.

Stig Grenov anerkender, at der allerede nu er børn, som vokser op uden far eller mor, men fastholder, at det er til børnenes bedste at starte livet med mor og far samt vide, hvor de kommer fra.

"Barnets ret til at have en far og mor er ikke ligegyldig. En enlig kan gå direkte ind og få kunstig befrugtning på statens regning. Hvad har vi gang i? Hvad er det for nogle forhold, vi giver børnene?," spørger partiformanden, som pointerer, at et barn, er noget, som man kan være heldig at få, men ikke er noget, som man kan kræve.

Til gengæld er et barn ikke noget, som man ifølge Kristendemokraterne skal kunne vælge fra. Partiets langsigtede mål er således at afskaffe den frie abort, mens man på den kortere bane ønsker en obligatorisk samtale til de kvinder, som står over for valget.

"Vi vil gerne gøre svangerskabsafbrydelsen overflødig," siger Grenov, som mener, at det vil ske gennem "oplysning, rådgivning og sociale tiltag", som i fremtiden vil betyde, at der bliver grobund for at afskaffe det frie valg.

Der er dog intet, der tyder på, at Kristendemokraterne har vælgerne med sig på dette område, for undersøgelserne viser, at 90 pct. af danskerne bakker op om den frie abort.

53-årige Stig Grenov underviser til dagligt på Marie Mørks Skole i Hillerød, han blev i 2012 valgt som Kristendemokraternes formand på et valg uden modkandidater.

Og selv om partiet ikke har haft held til at nå over spærregrænsen siden 2001, er han overbevist om, at det bliver anderledes denne gang, fordi to af partiets mærkesager, landdistrikterne og fokus på familien, ifølge formanden "hitter lige nu".

Således ønsker partiet, at give forældre tilskud til at passe deres børn selv, butikkerne skal ikke holde længe åben eller være åben om søndagen, og normeringerne i daginstitutionerne skal op, ligesom institutionerne skal være mere fleksible.

"Jeg tror, at når vi har under 1,7 barn pr. kvinde, så handler det om, at arbejdsmarked, som ikke er indrettet efter forældre men efter arbejdsmarkedskrav."

At det kan lette familielivet, at man også kan købe ind efter kl. 20 og på søndage, benægter Grenov ikke, men:

"Hvem betaler prisen for, at vi kan handle? Det gør børnene," siger han med henvisning til børnene af de forældre, som har fået sene arbejdstider pga. lukkeloven fra 2009.

Kristendemokraterne står til at få omkring 1,1 pct. af stemmerne og peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.