Kontanthjælpshistorie fra Taastrup førte til stormangreb på Løkkes troværdighed

I en statsministerlignende kulisse indledte Lars Løkke Rasmussen onsdag Venstres valgkampagne med en tale om sine planer for Danmark. Bag en talerstol med V-logo og foran lyseblå Venstre-bannere fortalte han, at det bedre skulle kunne betale sig at arbejde.

Han understregede det med et eksempel fra rengøringsfirmaet Panorama i Taastrup, hvor en medarbejder, ifølge direktøren, skulle have sagt op, fordi lønnen var for lav sammenlignet med offentlig forsørgelse.

Det er sådan, Venstre gerne vil præsentere Løkke: Statsmandsagtig og i angriberens rolle.

Torsdag var kulissen en anden, nemlig foran den mørkegrå erhvervsbygning i Taastrup, hvor blandt andet Panorama har til huse. Og selvom Løkke ikke var til stede, så var han alligevel hovedrolleindehaver.

Fagforeningen 3F havde nemlig i mellemtiden bragt tvivl om Løkkes eksempel, for på Panorama får man 139 kr. i timen, og det gav ifølge fagforeningen en månedslån på godt 22.000 kr. – eller ca. 8.000 kr. mere end kontanthjælpen.

»Ikke i en brandert«

Socialdemokraternes Mattias Tesfaye var mødt op og angreb Løkke for ikke at have styr på fakta.

»Han er jo ikke fanget i en brandert på et værtshus. Han står på et forberedt pressemøde,« lød det fra Tesfaye, der er kandidat i Brøndbykredsen, om Løkkes præstation dagen forinden.

»Altså, han kandiderer til landets vigtigste politiske embede, og så bringer han en historie videre uden at faktatjekke det,« fortsatte Tesfaye.

Dermed var Løkke i den rolle, som rød blok foretrækker ham i: angrebet på troværdigheden.

Pressen var ikke kommet til Taastrup for at tale med Tesfaye, men for at få en kommentar til 3F-udtalelserne fra Panoramas direktør, Morten Broager. Han var imidlertid ingensteds at se og tog heller ikke sin telefon.

Tesfaye var langtfra den eneste, der torsdagen igennem forsøgte at skubbe til Løkke. Politiske modstandere lige fra statsministeren, som udtalte, at »det tyder på, at der ikke er helt styr på fakta, men det må han selv redegøre for«, til den lokale 3F-formand i Høje-Taastrup, Jan Richelsen, der betvivlede eksistensen af den omtalte kontanthjæpsmodtager.

»Jeg tror ikke på, at kontanthjælpsmodtageren findes. Jeg kan ikke bevise det, men det lyder bare ikke til, at det kan passe,« sagde 3F-formanden.

Også Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), gik ind i debatten og kaldte historien om kontanthjælpsmodtageren for »en skrøne«.

Men så – ud på eftermiddagen – begyndte det at gå Løkkes vej.

Først fortalte en journalist fra Dagbladet Roskilde, som i marts dækkede det besøg på Panorama, hvor Løkke først hørte om eksemplet, at V-formandens genfortælling var korrekt.

Ingen detaljer om sagen

Og torsdag aften – efter godt et døgn i skjul – dukkede Panoramas direktør, Morten Broager, op for at komme i Aftenshowet og Go’ Aften Danmark.

Han var ikke alene, men havde følgeskab af kommunikationsrådgiver Jens Kloppenborg-Skrumsager, der for år tilbage var lokalpolitiker for Venstre. Det var ifølge DR’s værter netop rådgiveren, der havde bedt om at få Morten Broager i Aftenshowet.

Broager fortalte, at Løkke havde udlagt hans historie korrekt. Mens han gik fra det ene tv-program i Tivoli til det andet på Rådhuspladsen fortalte direktøren, at en spindoktor i Venstre aftenen før valgudskrivelsen havde kontaktet ham for at høre, om Løkke måtte bruge eksemplet i sin tale, hvilket han gav lov til.

Morten Broagers firma har mod betaling hængt plakater op for en Venstre-kandidat, men på gåturen afviste Broager at være medlem af Venstre.

Han afviste også at udlevere nogen form for dokumentation for historien – også i anonymiseret form.

»De må jo tro mig på mit ord,« sagde Morten Broager.

Reglerne for kontanthjælp blev strammet den 1. januar 2014, men det var ikke muligt at få at vide, om der var tale om en episode fra tiden med lempeligere regler. Broager sagde:

»Jeg vil slet ikke kommentere denne konkrete sag overhovedet.«