Tænketank anklager EU-venlige partier for at sylte retssikkerhed

Når det handler om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme skal Danmark være med helt inde i EU's maskinrum. Men når det kommer til at sikre større retssikkerhed for ofre og mistænke, står Danmark af.

Sådan kan denne uges politiske aftale om den kommende folkeafstemning om det danske retsforbehold lidt firkantet opsummeres.

Det får nu Tænketanken Europa til at kritisere de EU-venlige partier på Christiansborg for at sylte retssikkerheden.

I aftalen lægger partierne nemlig op til at fravælge alle punkter, hvor EU stiller krav til bedre beskyttelse af ofre, sigtede og mistænkte. Og ved at stå uden for disse retsakter forpasser Danmark en oplagt mulighed for at forbedre danske borgeres retssikkerhed, konkluderer tænketanken i et nyt notat.

"Det er paradoksalt, at Danmark gerne vil være med i alt det, der handler om kriminalitetsbekæmpelse og om at sætte hårdt mod hårdt, mens vi ikke vil gå med i de ting, som EU har lavet på retssikkerhedsområdet for at sikre, at tingene går ordentlig til," siger Nadja Schou Lauridsen, projektmedarbejder hos Tænketanken Europa og forfatter til notatet.

EU's regler er desuden minimumsregler, hvilket vil sige, at Danmark stadig vil kunne have egne højere standarder, hvis ønskede det – vi har bare ikke mulighed for at gå under EU's krav, påpeger hun. Og på en række områder giver EU’s minimumsregler bedre retssikkerhed end de danske, skriver den pro-europæiske tænketank i notatet.

Danmark er eksempelvis bagud, hvad angår retten til at få hjælp fra en tolk under retssager og retten til at få indsigt i politiets materiale.

Tirsdag i denne uge blev de EU-venlige partier, Socialdemokraterne, Radikale, Venstre, SF og De Konservative, enige om, hvad danskerne skal stemme om ved folkeafstemningen om retsforbeholdet senest til marts næste år. Her skal danskerne beslutte, om de vil beholde retsforbeholdet eller erstatte det med en såkaldt tilvalgsmodel, hvor visse dele vælges fra og andre vælges til. Det erklærede hovedformål er, at Danmark fortsat kan være en del af det europæiske politissamarbejde Europol.

Partierne er enige om, at Danmark bør tilvælge 22 af de eksisterende 50 EU-retsakter, som er omfattet af retsforbeholdet. De resterende 28 akter skal forkastes, herunder 18 retsakter vedrørende EU's asyl- og indvandringspolitik, som parterne på forhånd havde udelukket.

Ud over asyl og udlændinge handler de fravalgte dele blandt andet om rettigheder til ofre for kriminalitet, samt minimumsregler for hvornår mistænkte har ret til advokat- og tolkebistand.

"Mange af EU's regler om bekæmpelse af kriminalitet er baseret på, at EU-landene anerkender hinandens systemer og afgørelser. For at gensidig anerkendelse skal virke, er vi nødt til at stole på, at der er nogle proceduremæssige garantier, som gælder overalt. Og det er det, som de danske aftalepartier ikke ønsker, at vi skal være med til," siger Nadja Schou Lauridsen.

De EU-venlige partier lægger blandt andet op til, at Danmark bør stå uden for EU's såkaldte offerdirektiv, der forbedrer hjælpen til ofre for kriminalitet.

Og netop det fravalg er særligt paradoksalt, mener Tænketanken Europa. Da Danmark havde EU-formandsskabet i 2012 var det nemlig "en prioritet" for det danske formandsskab sikre disse nye regler for beskyttelse af ofre for kriminalitet.

Daværende justitsminister Morten Bødskov (S) kaldte eksempelvis rettighederne i direktivet for "helt afgørende" og udtalte:

"Det er min opfattelse, at de nye regler er et vigtigt skridt til at sikre, at ofre får den hjælp og støtte, de har behov for, i hele Europa. Det er helt afgørende at ofre modtager hjælp, støtte og beskyttelse, som tager højde for den meget svære situation, de står i. Sagen har derfor været en høj prioritet for det danske formandskab, og jeg sætter stor pris på det hårde arbejde og engagement, som alle parter har udvist i løbet af forhandlingerne,” sagde Morten Bødskov i 2012.

Nu begrunder de EU-venlige partier fravalget af offerdirektivet således:

"Et tilvalg vurderes at formalisere procedurer, som i dag fungerer i praksis i Danmark. Direktivet går på visse punkter videre, end gældende dansk lovgivning hidtil har gjort af retssikkerhedsmæssige grunde. Partierne er enige om at drøfte, om der er dele af offerdirektivet, som skal gennemføres i dansk lov."

Jyllands-Posten har ringet til Morten Bødskov for at få hans forklaring. Den socialdemokratiske EU-ordfører lægger ikke skjul på, at aftalen om tilvalgsmodellen godt kunne have set anderledes ud, end den er endt med:

"Man skal se aftalen som et politisk kompromis mellem den yderste venstrefløj i SF og den yderste højrefløj i Venstre. Partierne har selvfølgelig haft forskellige synspunkter," siger Morten Bødskov og fortsætter:

"Blandt andre Socialdemokraterne mener, at vi sagtens kunne have taget offerdirektivet med, men sådan er det jo i en politisk forhandling."

Morten Bødskov står dog "110 procent" bag aftalen.

"Den forstærker mulighederne for at beskytte danskerne mod grænseoverskridende kriminalitet og holder os samtidig ude af EU's udlændingepolitik," siger han.

OVERSIGT: Her skal Danmark IKKE være med

Nedenstående fem retsakter, som sikrer større retssikkerhed på tværs af EU, skal ifølge de EU-venlige partiers aftale ikke gælde for Danmark.

- Offerdirektivet

Direktivet har til formål at sætte rammer for myndigheders behandling af ofre for kriminalitet og sikre, at ofret får passende information, støtte og beskyttelse og kan deltage i straffesagen. Direktivet indeholder bl.a. minimumsregler om information og støtte til ofre, om ofres rettigheder i forbindelse med anmeldelse, om ofres ret til at få information om sagen og om ofres ret til at deltage i straffesager, herunder om ret til at blive hørt under straffesagen og fremlægge beviser. Et tilvalg vurderes at formalisere procedurer, som i dag fungerer i praksis i Danmark. Direktivet går på visse punkter videre, end gældende dansk lovgivning hidtil har gjort af retssikkerhedsmæssige grunde. Partierne er enige om at drøfte, om der er dele af offerdirektivet, som skal gennemføres i dansk lov.

- Retshjælpsdirektivet

Direktivet fastsætter fælles minimumsstandarder for ydelse af retshjælp til fysiske personer i grænseoverskridende tvister på det civilretlige område. Direktivet indeholder desuden bestemmelser om myndighedernes behandling af retshjælpsansøgninger og om formidling af ansøgninger om retshjælp mellem myndigheder i forskellige medlemsstater. Det har ikke inden for tidsfristerne været muligt at få afklaret en række spørgsmål i forhold til konsekvenserne af tilvalg.

- Direktivet om ret til tolke- og oversætterbistand i straffesager

Direktivet indeholder minimumsregler om retten til vederlagsfri tolke- og oversætterbistand i straffesager og i sager vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre samt bestemmelser om tolkningens kvalitet. Dansk ret vurderes i vidt omfang allerede at være i overensstemmelse med direktivet. Et tilvalg vil derfor ikke indebære væsentlige fordele for danske borgere eller virksomheder.

- Direktivet om ret til information i straffesager

Direktivet indeholder minimumsregler om bl.a. ret til generel mundtlig information om rettigheder inden for strafferetsplejen, ret til skriftlig information om rettigheder i forbindelse med anholdelse og ret til information om adgang til aktindsigt. Dansk ret vurderes i vidt omfang allerede at være i overensstemmelse med direktivet. Et tilvalg vil derfor ikke indebære væsentlige fordele for danske borgere eller virksomheder.

- Direktivet om ret til advokatbistand

Direktivet indeholder minimumsregler om, hvornår mistænkte og tiltalte i straffesager har ret til en advokat, og hvad retten til advokatbistand indebærer. Dansk ret vurderes i vidt omfang at være i overensstemmelse med direktivet. Et tilvalg vil derfor ikke indebære væsentlige fordele for danske borgere eller virksomheder.