Udlændingestyrelsen genoptager sager fra Eritrea

Trods massiv kritik fra både organisationer og politikere står Udlændingestyrelsen ved den udskældte rapport om forholdene i Eritrea – også selvom en af de bærende kilder har trukket sig fra rapporten, fordi han ikke kan genkende det billede, den tegner.

Men Udlændingestyrelsen fastholder, at rapporten er valid:

"Rapporten bygger først og fremmest på troværdige kilder i selve Eritrea," fastholder kontorchef Jakob Dam Glynstrup i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Derfor genoptager styrelsen nu sagsbehandlingen af de godt 1.300 asylsager fra Eritrea, som har været sat på pause, siden Eritrea-rapporten blev bestilt i august.

Rapporten, som baserer sig på en såkaldt fact finding-mission til Eritrea og Etiopien, tegner et billede af, at forholdene i det autoritære regime på Afrikas Horn har forbedret sig markant, og at personer, der er flygtet fra den langvarige og internationalt kritiserede militærtjeneste ikke risikerer alvorlige straffe, hvis de vender tilbage. Derfor lægger Udlændingestyrelsen op til at give flere eritreanere afslag på asyl i Danmark.

Gaim Kibreab, der er professor ved London South Bank University og en af de få navngivne kilder i rapporten, mener ikke, at Udlændingestyrelsens billede er retvisende, og har derfor trukket sig fra rapporten.

I sine skriftlige svar til Jyllands-Posten nedtoner kontorchef Jakob Dam Glynstrup professorens betydning:

"Gaim Kibreab er ikke en central kilde. Han har ikke været i Eritrea i mange år, og derfor kan hans udsagn ikke stå alene. Det afgørende er, at vi får så mange kilder på en sådan sag som muligt. Rapportens kvalitet står fast, og Gaim Kibreabs pludselige holdningsændring ændrer ikke konklusionen på kildernes oplysninger. Konklusionen er et sammendrag af kildernes udsagn, hvor vi forsøger at komme hele vejen rundt i et overblik, men dertil kommer jo de mange noter, hvor kildereferaterne bringes i helhed."

I er under anklage for at tegne et dybt misvisende billede af situationen i Eritrea – hvad er din kommentar til det?

"De nye oplysninger viser, at eritreiske statsborgere, der er udrejst illegalt og har unddraget sig værnepligt, godt kan genindrejse, hvis de betaler to procent i skat til den eritreiske stat og underskriver et ”angre-brev”. Vi har også fået bekræftet, at personer i den alder, hvor man typisk skal aftjene nationaltjeneste, og som opholder sig i udlandet, rejser tilbage til Eritrea uden problemer. Men det er Flygtningenævnet, som skal tage endelig stilling."

Enhedslisten siger, at de har mistanke om, at det er politisk bestillingsarbejde, der skal begrænse asyltilstrømningen fra Eritrea til Danmark. Hvad siger du til den anklage?

"Der gælder et armslængdeprincip i relation til Justitsministeriet. I sidste ende er det Flygtningenævnet, der fastlægger praksis. Vi iværksætter fact finding missioner ud fra vores selvstændige vurdering af, hvornår der er behov for opdatering af baggrundsoplysninger, således også om at iværksætte en mission til Eritrea. Rapporten om Eritrea følger i øvrigt de normale standarder for tilvejebringelse af baggrundsinformationer, og vi anvender de normale metodiske principper, som Udlændingestyrelsen tidligere har brugt."

Hvad siger du til kritikken fra professoren?

"Gaim Kibreab har skriftligt vedstået og godkendt det referat, der optræder i rapporten. Gaim Kibreab roste også rapporten, efter at han fik tilsendt den samlede rapport. I tirsdags den 25. november skrev han således en tak til styrelsen for ”en velskrevet og informativ rapport”. Derfor er vi overraskede over, at han nu vender på en tallerken. På baggrund af henvendelsen fra Gaim Kibreab udgiver vi et appendix til rapporten, hvor forløbet beskrives, og hans indsigelser vil fremgå," skriver Jakob Dam Glynstrup.

Han omtaler en mail, hvor Gaim Kibreab ganske rigtigt roser rapporten få timer efter, han har fået den tilsendt. Men professoren har senere forklaret, at han ikke havde læst rapporten, da han sendte mailen til Udlændingestyrelsen.

Sagsbehandlingen, som nu genoptages, tager normalt nogle måneder, og hvis sagerne ender med afslag til eritreanerne, har de mulighed for at klage til Flygtningenævnet.

I år har indtil videre 2.212 personer fra Eritrea søgt asyl i Danmark. Hele sidste år var tallet i alt 98.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) påpegede mandag, at den omstridte rapport endnu ikke har haft direkte indflydelse på dansk asylpraksis, og det får den heller ikke, medmindre Flygtningenævnet siger god for konklusionerne.

"Som jeg også sagde, da Udlændingestyrelsen offentliggjorde rapporten i sidste uge, er det op til det uafhængige Flygtningenævn at vurdere, hvilken betydning rapporten skal tillægges i forhold til behandlingen af asylansøgninger fra Eritrea," skrev Mette Frederiksen i en udtalelse til Jyllands-Posten.

Sekretariatschef i Flygtningenævnet Stig Torp Henriksen siger, at nævnet på nuværende tidspunkt ikke vil forholde sig til Udlændingestyrelsens rapport, men påpeger, at den kun vil være én af mange i det omfattende baggrundsmateriale fra organisationer og regeringsorganer, som nævnets medlemmer eventuelt senere skal bruge til at vurdere, om dansk asylpraksis skal ændres i forhold til Eritrea.

Udlændingestyrelsen har varslet, at en række prøvesager vil blive oversendt til nævnet.