Justitsminister: Rapport afgør ikke dansk asylpraksis

Udlændingestyrelsens udskældte rapport om Eritrea har endnu ikke haft direkte indflydelse på dansk asylpraksis. Og det får den heller ikke, medmindre det uafhængige Flygtningenævn siger god for konklusionerne.

Det finder justitsminister Mette Frederiksen (S) nødvendigt at påpege, efter at en af de bærende kilder i rapporten om forholdene i Eritrea på Afrikas Horn ikke vil lægge navn til Udlændingestyrelsens konklusioner.

”Som jeg også sagde, da Udlændingestyrelsen offentliggjorde rapporten i sidste uge, er det op til det uafhængige Flygtningenævn at vurdere, hvilken betydning rapporten skal tillægges i forhold til behandlingen af asylansøgninger fra Eritrea,” skriver Mette Frederiksen i en kort udtalelse til Jyllands-Posten.

Dermed lægger hun indirekte afstand til Enhedslistens mistanke om, at Udlændingestyrelsens konklusioner kan være politisk bestillingsarbejde, som har til formål at begrænse asyltilstrømningen fra Eritrea til Danmark.

Udlændingestyrelsen er under alvorlig kritik for måske at tegne et dybt misvisende billede af sikkerhedssituationen i Eritrea - et billede, der kan få afgørende betydning for, om flygtede eritreanere kan få asyl i Danmark.

I sidste uge offentliggjorde styrelsen en såkaldt fact finding-rapport om det autoritære regime, Eritrea, på Afrikas Horn. Rapporten, som blev bestilt i august, tegner et billede af, at forholdene i Eritrea har udviklet sig så positivt, at personer, der er flygtet for at undgå den obligatoriske og langvarige militærtjeneste, ikke længere risikerer alvorlige straffe, hvis de vender tilbage.

Mette Frederiksen henviser til, at eventuelle ændringer i dansk asylpraksis skal godkendes i Flygtningenævnet:

”Flygtningenævnet skal nu vurdere baggrundsoplysningerne om Eritrea på samme vis, som nævnet vurderer baggrundsoplysninger i forhold til alle andre hjemlande for asylansøgere," skriver hun til Jyllands-Posten.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har "har ikke anledning til at kritisere rapporten."

"Jeg har ikke været inde i den rapport, men som justitsministeren vurderer det, så er det et godt fundament for det videre arbejde," siger hun på et pressemøde mandag.

Blandt andet på baggrund af udtalelser fra Gaim Kibreab, professor ved London South Bank University konkluderer Udlændingestyrelsen, at eritreanerne frit kan rejse hjem, selvom de er deserteret fra hæren, hvis bare de underskriver et såkaldt angre-brev og betaler en strafskat på to procent af deres årsindkomst.

På baggrund af de nye oplysninger lægger Udlændingestyrelsen op til at indføre en hårdere praksis over for asylansøgere fra Eritrea – en ændring, som først skal prøves i Flygtningenævnet.

Omkring 1.400 asylansøgere fra Eritrea venter i øjeblikket på at få deres sag afgjort i Danmark.

Udlændingestyrelsens oplysninger om Eritrea adskiller sig imidlertid markant fra, hvad organisationer som Human Rights Watch, Amnesty International og FN's Eritrea-kontor tidligere har beskrevet om forholdene i det østafrikanske land.

Nu har en af Udlændingestyrelsens bærende kilder, professor Gaim Kibreab fra London South Bank University, trukket sig fra rapporten, fordi han mener, at Udlændingestyrelsen har tegnet et ukorrekt billede af hans forskningsresultater.

"Måden I har valgt at citere mig, modsiger resultaterne af de undersøgelser, jeg har foretaget (...) I stedet for at godkende det udkast, I sendte til mig, redigerede jeg væsentligt i det, og det afspejler jeres rapport ikke. Jeg vil derfor bede om, at blive fjernet fra jeres rapport og dens konklusioner," skriver han.

Ifølge FN risikerer afviste asylansøgere tortur, fængsling og "forsvinden", hvis de returnerer til Eritrea efter at være flygtet.

"Afviste asylansøgere og andre hjemvendte, herunder desertører og personer, der er flygtet for at undgå værnepligt, risikerer tortur, tilbageholdelse og forsvinden i Eritrea," hedder det i en FN-rapport, som blev offentliggjort i maj, men som ganske vist bygger på ældre oplysninger.

Hos Enhedslisten bestyrker den opsigtsvækkende kritik fra professor Gaim Kibreab mistanken om, at rapportens konklusioner er politisk bestillingsarbejde, som har haft til formål at lukke ned for asyltilstrømningen til Danmark. Det forklarer politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen:

Rapporten blev nemlig bestilt på et tidspunkt, hvor antallet af asylansøgere fra Eritrea skød kraftigt i vejret.

"Når Udlændingestyrelsen kommer hjem med en rapport, som tegner et betydeligt mere rosenrødt billede af menneskerettighedssituationen i Eritrea end en rapporter fra både det amerikanske og britiske udenrigsministerium, så får det os til at sætte spørgsmålstegn ved troværdigheden af rapporten, og det giver en mistanke om, at formålet simpelthen var at finde en måde at sende asylansøgerne hjem igen," siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Sagen bliver ekstra alvorlig af, at flygtninge fra Eritrea risikerer at få deres skæbne afgjort på baggrund af rapporten, påpeger hun:

"Det er helt afgørende, at Danmark ikke afviser flygtninge, hvis liv reelt er i fare, hvis de sendes hjem. Og hvis Udlændingestyrelsen bygger sine afslag på en rapport, som tegner et fejlagtigt billede af sikkerhedssituationen i Eritrea, så risikerer Danmark at give afslag til nogle mennesker, som faktisk har krav på- og behov for beskyttelse," siger hun.

Ud over professor Gaim Kibreab bygger Eritrea-rapporten på udtalelser fra en stribe anonyme kilder i landet, herunder vestlige ambassader og internationale organisationer. Kilderne udtaler sig anonymt blandt andet af frygt for, at deres udtalelser kan skade samarbejdet med regimet i Eritrea.

Amnesty International og Dansk Flygtningehjælp opfordrer direkte til, at Udlændingestyrelsen trækker rapporten tilbage.