Venstre om udskældt asylrapport: Det sejler for regeringen

Sagen om en af verdens førende Eritrea-eksperter, der har trukket sig fra Udlændingestyrelsens nye asylrapport om det østafrikanske land, er blot det seneste eksempel på, at asylområdet "sejler" under den nuværende regering.

Det mener Venstres retsordfører Karsten Lauritzen, som formoder, at Udlændingestyrelsen har ladet sig påvirke af, at et flertal i Folketinget ønsker strammere kurs over for asylansøgere.

"Meget tyder på, at rapporten hviler på et grundlag, som ikke er fagligt højt nok. Det vil sige, at så kan rapporten sandsynligvis ikke bruges til det, som regeringen gerne vil bruge den til – nemlig at afvise folk fra Eritrea," siger han.

Antyder du, at rapporten er politisk bestillingsarbejde?

"Nej, det tror jeg ikke, der er. Men der er ingen tvivl om, at Udlændingestyrelsen er klar over, at et stort flertal på Christiansborg betragter den store asyltilstrømning som et problem. Jeg tror ikke, man har "bestilt" en rapport, men udlændingemyndighederne agerer efter, hvad den ved."

Så ikke decideret bestillingsarbejde, men du har en formodning om, at Udlændingestyrelsen har ladet sig påvirke af det politiske klima på asylområdet?

"Ja, det tror jeg, man må erkende," siger han.

Sagen om Eritrea-rapporten er vigtig, fordi den i sidste ende kan få afgørende betydning for de mange asylansøgere fra Eritrea, som i øjeblikket søger beskyttelse i Danmark.

I sidste uge offentliggjorde Udlændingestyrelsen en såkaldt fact finding-rapport om forholdene i Eritrea. På baggrund af en stribe anonyme kilder i landet – bl.a. ambassader og internationale organisationer – har Udlændingestyrelsen lagt op til, at det ikke længere som udgangspunkt skal udløse asyl i Danmark, hvis en person fra Eritrea er flygtet fra landets langvarige og obligatoriske militærtjeneste, der jævnligt kritiseres for at bryde med en række basale menneskerettigheder.

Udlændingestyrelsen tegner et billede af, at eritreanerne frit kan rejse hjem, selvom de er deserteret fra hæren, hvis bare de underskriver et såkaldt angre-brev og betaler en strafskat til staten på to procent af deres årsindkomst.

Men det billede genkender en af rapportens bærende kilder, professor Gaim Kibreab fra London South Bank University, ikke. Han har derfor taget det opsigtsvækkende skridt at trække sig fra rapporten med følgende kritik:

"Måden I har valgt at citere mig, modsiger resultaterne af de undersøgelser, jeg har foretaget (...) I stedet for at godkende det udkast, I sendte til mig, redigerede jeg væsentligt i det, og det afspejler jeres rapport ikke. Jeg vil derfor bede om, at blive fjernet fra jeres rapport og dens konklusioner," skriver han til Udlændingestyrelsen.

Styrelsens fact finding-mission til Eritrea blev iværksat i august, efter tilstrømningen af asylansøgere fra netop Eritrea voksede eksplosivt hen over sommeren. Formålet var at indsamle ny viden om forholdene i det undertrykkende regime. Siden arbejdet med rapporten blev sat i gang, har sagsbehandlingen af eritreanernes sager været sat på pause i Udlændingestyrelsen. omkring 1.400 sager venter derfor nu på afgørelse.

Karsten Lauritzen, kan Folketinget være tjent med, at dansk asylpraksis måske bliver ændret på baggrund af en rapport, som får så alvorlig kritik fra en af dens bærende kilder?

"Det må jo være regeringens beslutning. Det må justitsministeren stå på mål for. Justitsministeren kan ikke bare dukke sig i denne sag og henvise til Udlændingestyrelsen," siger han reaktion på justitsminister Mette Frederiksens udtalelse fra tidligere på dagen.

Men justitsministeren skal vel ikke fastlægge asylpraksis? Det er Flygtningenævnets opgave.

"Ja, det er selvfølgelig Flygtningenævnet. Men det er justitsministeren, der kan beslutte, om rapporten skal bruges eller ej.

Mener du, at rapporten skal skrottes?

"Det har jeg ikke faglig indsigt til at vurdere. Og det er sådan set heller ikke mit ansvar, men derimod justitsministerens,” siger Karsten Lauritzen.

Han mener, at regeringen kunne have reageret tidligere på asyltilstrømningen fra Eritrea, hvis den havde fulgt med i udviklingen i nogle af vores omkringliggende lande, som tidligere end Danmark oplevede et pludseligt boom i antallet af eritreanske asylansøgere.

"Regeringen har simpelthen ikke udvist rettidig omhu," siger han.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har "har ikke anledning til at kritisere" Udlændingestyrelsens rapport, oplyste hun på et pressemøde tidligere mandag.

"Jeg har ikke været inde i den rapport, men som justitsministeren vurderer det, så er det et godt fundament for det videre arbejde," sagde Thorning.hun.

Udlændingestyrelsen oplyser, at man ikke har i sinde at ændre Eritrea-rapporten ej heller trække den tilbage. Rapporten er lavet efter samme metodiske principper, som styrelsen tidligere har brugt, og den følger de normale standarder for at fremskaffe baggrundsinformationer, lyder det.

Om rapporten kommer til at ændre Danmarks asylpraksis for personer fra Eritrea afhænger af, om det uafhængige Flygtningenævn siger god for stramningen. Rapporten indgår således en én af flere kilder til at vurdere forholdene i landet.

Ifølge FN risikerer afviste asylansøgere tortur, fængsling og "forsvinden", hvis de returnerer til Eritrea efter at være flygtet for at undgå militærtjeneste.

"Afviste asylansøgere og andre hjemvendte, herunder desertører og personer, der er flygtet for at undgå værnepligt, risikerer tortur, tilbageholdelse og forsvinden i Eritrea," skrev FN i en Eritrea-rapport, som blev offentliggjort i maj, men som ganske vist bygger på flere år gamle oplysninger.