Udlændingestyrelsen lægger op til hårdere kurs over for asylansøgere fra Eritrea

Ifølge Udlændingestyrelsen skal asylansøgere fra Eritrea ikke længere skal have asyl i Danmark, fordi de flygter fra militærtjeneste.

Artiklens øverste billede

Hidtil har stort set alle asylansøgere fra Eritrea fået asyl, men sådan bør det ikke længere være, vurderer Udlændingestyrelsen på baggrund af nye oplysninger fra det lille, østafrikanske land.

Styrelsen lægger op til, at det ikke længere som udgangspunkt skal udløse asyl, hvis eritreanere er kommet til Danmark for at undgå militærtjeneste i hjemlandet, eller fordi de er udrejst illegalt.

I Eritrea kan man straffes for at forlade landet uden tilladelse, hvis man er i den værnepligtige alder. Ifølge FN har grænsepolitiet en stående ordre om at "skyde for at dræbe" egne borgere, der flygter fra det autoritære regime.

Militærtjeneste varer på papiret 18 måneder i Eritrea, men ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW) forlænger staten i praksis aftjeningen i det uendelige. Angiveligt bliver landets værnepligtige udnyttet som tvangsarbejdere, de gives for lidt mad og de får utilstrækkelig lægehjælp. Ydermere rapporterer kvindelige værnepligtige om være blevet udsat for voldtægter af deres overordnede, oplyser HRW i dens årsrapport fra sidste år.

Men Udlændingestyrelsen vurderer nu, at disse forhold ikke længere i sig selv betyder, at asylansøgeren er forfulgt og derfor skal have beskyttelse her i Danmark. Vurderingen er foretaget på baggrund af en såkaldt fact finding mission, som har besøgt Eritrea og Etiopien i august og oktober for at indsamle oplysninger fra blandt andre vestlige ambassader, internationale organisationer og den eritreanske regering.

Ifølge rapporten kan dessertører vende hjem uden frygt for at blive straffet, hvis de underskriver et angrebrev og betaler strafskat til staten.

Eritrea er kommet på den asylpolitiske dagsorden herhjemme, fordi den lille nation på Afrikas Horn i øjeblikket udgør den næststørste afsender af asylansøgere til Danmark kun overgået af borgerkrigshærgede Syrien.

Alene i årets første ti måneder har 2.212 personer fra Eritrea søgt asyl i Danmark mod bare 98 sidste år.

I den kommende tid – sandsynligvis i løbet af december – vil Udlændingestyrelsen begynde at foretage nye samtaler med en stor del af de eritreanske asylansøgere for at høre mere om deres motiver for at søge asyl og samtidig forsøge at fastlægge, om de rent faktisk kommer fra Eritrea. Det skyldes mistanke om, at nogle af ansøgerne i virkeligheden stammer fra Etiopien eller andre omkringliggende lande.

Mens Udlændingestyrelsens fact finding-rapport er blevet udarbejdet, har sager fra Eritrea været sat i bero. Det betyder, at omkring 1.400 sager i øjeblikket afventer afgørelse. Disse cirka 1.400 personer forventes nu at blive indkaldt til samtaler, oplyser Udlændingestyrelsen.

Næste skridt bliver så, at styrelsen begynder at give afslag til den del af asylansøgerne, som ikke længere lever op til kriterierne for at opnå beskyttelse her i Danmark. Hvis Flygtningenævnet efterfølgende vurderer, at afslagene er i orden, er dansk asylpraksis vedrørende Eritrea automatisk blevet ændret.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) understreger, at hun ikke blander sig i selve sagsbehandlingen af asylsager:

"Som bekendt har jeg som justitsminister ikke kompetence til at afgøre konkrete asylsager. Her gælder der et armslængdeprincip. Det vil derfor i sidste ende være Flygtningenævnet, som skal fastlægge betydningen af de nye oplysninger om Eritrea i forhold til konkrete asylsager, siger hun i en pressemeddelelse.

Ifølge Human Rights Watch er Eritrea hjemsted for tortur, tilfældige fængslinger uden rettergang og alvorlige begrænsninger af ytrings- forsamlings- og religionsfrihed. I over 20 år har præsident Isaias Afewerki hold landet i et jerngreb. Hans parti, EPLF, er det eneste i landet, hvor der ikke har været afholdt præsidentvalg siden 1993.

Den danske fact finding mission blev iværksat i august i år, da der pludselig kom flere hundrede asylsøgere til Danmark fra Eritrea hver måned hen over sensommeren og efteråret.

”Vi er nødt til at blive klogere på, hvem asylansøgerne fra Eritrea er, hvorfor de kommer til Danmark, og om de har et reelt beskyttelsesbehov. Har de ikke det, skal de sendes tilbage," sagde den daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) ved den lejlighed.

Missionen havde to formål: At skaffe opdaterede oplysninger om Eritrea med henblik på at verificere asylansøgernes nationalitet.

Og at skaffe baggrundsoplysninger om nationaltjenesten i Eritrea, årsagerne til hvorfor eritreiske statsborgere forlader landet og muligheden for at vende tilbage, hvis de pågældende har forladt landet illegalt, oplyser Justitsministeriet.

I en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten oplyser Udlændingestyrelsens vicedirektør Lykke Sørensen, at nogle af styrelsens hidtidige oplysninger om Eritrea ikke længere er tidssvarende:

"Rapporten viser, at der har været en udvikling i Eritrea inden for de sidste par år, som ikke er opfanget af de hidtidige baggrundsoplysninger," udtaler hun.

De nye oplysninger viser blandt andet, at eritreiske statsborgere, der er rejst illegalt ud af landet og har unddraget sig værnepligt, tilsyneladende godt kan vende tilbage igen, hvis de betaler to procent af deres årsindkomst i skat til den eritreiske stat og samtidig underskriver et angre-brev.

"Vi har også fået bekræftet, at personer i den alder, hvor man typisk skal aftjene nationaltjeneste, og som opholder sig i udlandet, rejser tilbage til Eritrea uden problemer. Vi finder således, at forholdene i Eritrea vedrørende nationaltjeneste og illegal udrejse ikke i sig selv udgør forfølgelse eller giver de pågældende krav på beskyttelse," skriver Lykke Sørensen.

Læs mere: Hent hele den 79 sider lange rapport her.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.