Minister: Unge kriminelle bør oftere idømmes samfundstjeneste

Brugen af samfundstjeneste skal øges, så de kriminelle, der for første gang overtræder loven, i stedet for at komme i fængsel kan få arbejde i f.eks. børnehaver eller boligforeninger.

Sådan lyder det i et nyt lovforslag fra justitsminister Mette Frederiksen (S), der dermed gennemfører en række anbefalinger fra Straffelovrådet om at udvide brugen af samfundstjeneste for at undgå, at unge lovovertrædere kommer ind i en kriminel løbebane.

»De, der har begået alvorlig kriminalitet, skal selvfølgelig mødes med hårde straffe. Men jeg er også af den opfattelse, at vi ikke bare skal straffe for at straffe. Vi ved, at unge førstegangskriminelle lærer af superforbryderne i fængslerne, og det er det mønster, jeg ønsker at gøre op med,« siger justitsministeren og henviser til en rapport fra ministeriets eget forskningskontor fra juni måned i år.

Ifølge den vender kriminelle med en samfundstjeneste i bagagen i mindre grad tilbage og begår ny kriminalitet end dem, der har været en tur i fængslet.

»Derfor er det for mig soleklart, at vi nu én gang for alle tager et opgør med den tro, at vi bare kan straffe os ud af alting ved kun at sende folk i fængsel,« siger justitsministeren.

Ikke bandefolk

Ordningen kommer ikke til at omfatte folk, der har begået organiseret og banderelateret kriminalitet såsom narkokriminalitet, fastslår ministeren, der samtidig lægger op til stramninger over for dem, der begår ny kriminalitet i deres prøvetid.

Lektor lic.jur. Anette Storgaard fra Aarhus Universitet forsker i unges lovovertrædelser, og hun mener, at forslaget er en rigtig god idé.

»Såfremt, at det omfatter folk, der ellers skulle i fængsel, så er dette helt klart et godt bud på, hvordan vi kan undgå, at unge kriminelle falder tilbage i ny kriminalitet. Meget tyder på, at har man én gang været i fængsel, er risikoen for at komme der igen større,« siger hun.

Men ikke alle forskere er enige i den konklusion.

Professor: Straf virker

For eksempel mener professor i retsøkonomi på CBS i København Henrik Lando, at der ikke findes noget entydigt videnskabeligt bevis for, at man i fængslerne over en bred kam ser, at indsatte bliver mere kriminelle, sådan som ministeren siger. I den forbindelse henviser han til en omfattende undersøgelse fra Rockwool Fonden fra 2012, som påviste, at voldsdømte med en længere fængselsstraf efterfølgende var bedre til at komme i arbejde end dem med en kortere fængselsstraf.

Der er også andre forhold, der gør sig gældende, forklarer Henrik Lando og peger på, at tal fra den amerikanske regerings egen hjemmeside viser, at der siden 1990, da skiftende amerikanske præsidenter begyndte at stramme skruen over for de kriminelle, har været et drastisk fald i kriminalitetsraten i USA.

»Så det er ikke så entydigt, som ministeren herhjemme gør det til, for der findes efterhånden en del undersøgelser, der viser, at højere straffe mindsker kriminaliteten, hvilket man også ret tydeligt har kunnet se i USA,« siger han.

Overfyldte fængsler

Blandt andet har en italiensk undersøgelse fra 2007 ifølge professoren påvist, at strengere straffe faktisk kan virke præventive. Det skete efter en større amnesti i landet, hvor de kriminelle blev lukket ud, fordi der var for overfyldt i fængslerne.

»De fik så at vide, at hvis de begik ny kriminalitet, skulle de både sidde den nye og den gamle straf af, og det fik flere af dem til at holde sig på måtten,« forklarer Henrik Lando.

Ifølge Anette Storgaard fra Aarhus Universitet er tingene dog ikke helt så simple.

»Det er rigtigt, at kriminalitetsraten er faldet i USA, men blot fordi to begivenheder finder sted på samme tid, er det ene ikke nødvendigvis årsag til det andet. Der kan være mange andre ændringer i samfundet, som påvirker kriminalitetens omfang, som f.eks. skolepolitik, socialpolitik og jobkonjunkturer,« siger Anette Storgaard.

Retsfølelsen

Hos Dansk Folkeparti mener partiets retsordfører, Peter Skaarup, at regeringens lovforslag krænker retsfølelsen hos almindelige danskere. Han frygter, at ofre for »endog meget grove forbrydelser« kommer til at kunne se deres overfaldsmænd på fri fod, lige efter at de har begået deres forbrydelse.

»Regeringens forslag gælder jo kriminelle med domme helt op til halvandet års fængsel, og her taler vi altså om relativt grove forbrydelser som røveri og vold. Det duer ikke, at de bare kan komme ud på gaden lige bagefter i en børnehave eller på et plejehjem,« siger Peter Skaarup.

Tilbage hos justitsminister Mette Frederiksen er lovforslaget klappet og klart. Og her er der ingen tvivl at spore.

»Retsfølelse handler ikke kun om at skærpe straffe og sætte folk i fængsel. Det handler også om at finde årsagen til kriminaliteten. Ingen er jo interesserede i, at de kriminelle fortsætter med at være kriminelle,« siger hun.