Mette Frederiksen grillet om asylpolitik

Næsten 3.000 asylansøgere kom til Danmark i september. Dermed fortsatte stigningen den seneste måned.

Artiklens øverste billede
Mette Frederiksen (S) var onsdag i folketingssalen for første gang som justitsminister.

Det spørgsmål skiftedes Venstre-politikerne Martin Geertsen og Jakob Engel-Schmidt til at udfritte S-ministeren om, da hun onsdag var i spørgetid i folketingssalen.

"Strammer, slapper, strammer, slapper. Jeg tror, der er mange, der gerne vil pådutte hinanden alle mulige forskellige ord," sagde Mette Frederiksen og tilføjede, at man kan kalde hende alle de ord, man vil – det er ikke det afgørende for hende:

"Det afgørende er, at om den udlændingepolitik, vi fører i Danmark, virker," sagde hun og tog derefter fat i den aktuelle situation på asylområdet:

"Undskyld mig, verden står i brand. FN vurderer, at vi ikke har haft større flygtningestrømme end lige efter Anden Verdenskrig. Hver eneste dag ser vi TV hjemme i stuerne, hvor folk bliver halshugget eller forfulgt og bomber, der ryger ned over folk. Selvfølgelig er der meget store flygtningestrømme i slipstrømmen af et Mellemøsten, der står i brand," opsummerede Mette Frederiksen.

Hendes pointe var, at Danmark på den ene side skal beskytte dem, der har behov for beskyttelse, og på den anden side, skal kunne få asyltilstrømningen til at "fungere i en dansk kontekst".

Derfor har regeringen for nylig foreslået en stramning på netop asylområdet, som forventes at ville ramme omkring en tredjedel af de syriske flygtninge, som i øjeblikket kommer hertil.

Det er første gang, at Mette Frederiksen var i ilden i folketingssalen, siden hun blev justitsminister for små to uger siden.

Hun benyttede lejligheden til at løfte sløret for, at stigningen i antallet af asylansøgere er fortsat med at stige i september. Her søgte omkring 3.000 (2.959 helt præcist) mennesker om asyl i Danmark, oplyste Mette Frederiksen, i forhold til 2.311 i august.

"Det store antal asylansøgere - og der er sket endnu en stigning – er en ekstraordinær situation, fordi vi har en rigtig svær situation i mellemøsten. Men jeg er også nødt til at sige, at det antal, der kommer til Danmark nu, gør det svært at løfte integrationsopgaverne og få tingene til at fungere ude i landets kommuner, og det bliver vi nødt til at handle på," sagde Mette Frederiksen efter spørgetiden og tilføjede:

"De her tal bekræfter os i, at det er nødvendigt at stramme op på asylområdet," sagde justitsministeren men understregede dog, at det ikke er nogen let opgave for regeringen at stramme reglerne.

Stigningen i september var forventet, og har således ikke givet regeringen grund til at opjustere det foreløbige skøn for hele året, oplyser Justitsministeriet.

Forventningen er derfor stadig, at "op mod 20.000" asylansøgere i år. For at den prognose skal holde stik, skal der komme lige omkring 3.000 asylansøgere hver måned frem til nytår.

Regeringen forventede først, at det samlede asylansøgertal for hele året ville være 7.500, hvilket senere blev opjusteret til 10.000 og senest "op mod 20.000." Det er især flygtninge fra borgerkrigen i Syrien, som får antallet til at stige.

Hvor kommer asylansøgerne fra?

De seks lande hvorfra flest asylansøgere er kommet til Danmark i de første otte måneder af 2014 er:

Mette Frederiksen lagde ikke skjul på, at den øgede flygtningetilstrømning vil give Danmark en ekstraregning.

"Det er klart, at når der kommer flere asylansøgere, kommer der også flere udgifter, og dem sidder vi og regner på lige nu," sagde Mette Frederiksen.

Hun ville dog ikke uddybe, hvor disse ekstrabevillinger på asylområdet skal hentes henne.

Ifølge Venstres Jakob Engel-Schmidt er Danmark en "asylmagnet", og under spørgetiden i folketingssalen sendte han følgende svada af sted mod regeringen:

"Der er impressionistisk kunst, der er mere retvendt end den måde hvorpå befolkningen og i øvrigt også vi i Folketinget opfatter regeringen på udlændingeområdet – strammer man? Lemper man?"

Regeringen har foreslået at flygtninge, som er flygtet fra de generelle forhold i deres hjemland – eksempelvis borgerkrig – skal kun have midlertidig beskyttelse, som ophører, hvis de på et senere tidspunkt kan vende tilbage til deres hjemland. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har lagt stor vægt på, at regeringens asyludspil er en stramning, hvilket også er faktuelt korrekt.

Men de seneste dage har der været en del forvirring om hvor stor en stramning, der er tale om.

Daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) sagde oprindeligt, at stramningen ville berøre "størstedelen" af de flygtninge fra Syrien, som i øjeblikket kommer hertil. Men det er en fejl, som Justitsministeriet har måtte beklage i denne uge. Nu lyder det fra Justitsministeriet, at stramningen i stedet vil "en væsentlig del" af syrerne.

I folketingssalen gentog Mette Frederiksen flere gange, at regeringen ikke har lempet på asylreglerne, men tværtimod har foreslået en stramning.

Til gengæld har regeringen forbedret forholdene for de asylansøgere, som bor i landet ved eksempelvis at fjerne starthjælpen.

Ifølge Venstre får disse forbedringer flere asylansøgere til at søge hertil, selvom det altså ikke er blevet nemmere at få asyl.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.