Danskerne er parate til strammere asylregler

Danskerne er parate til at gennemføre kontante stramninger i flygtningepolitikken, fremgår det af en meningsmåling, der er foretaget i denne uge, hvor politiske partier har stået i kø med forslag til at begrænse flygtninges ophold til Danmark.

Størst er støtten til regeringens plan om kun at give flygtninge fra krigsområder opholdstilladelse i et år til at begynde med mod de nuværende fem år. I alt 68 pct. af danskerne støtter en sådan stramning, mens 18 pct. er imod, viser meningsmålingen, som Wilke har foretaget for Jyllands-Posten.

Flygtningelejre i udlandet

På samme måde er der et absolut flertal i befolkningen på knap 60 pct., der støtter et forslag om, at Danmark skal arbejde på at få oprettet flygtningelejre i krigsflygtningenes nærområder, og at sådanne lejre skal drives af Danmark. Godt 22 pct. er imod.

Endelig er der et relativt flertal i befolkningen, der mener, at sådanne lejre ikke kun skal etableres for at rumme krigsflygtninge som eksempelvis flygtninge fra Syrien. Lejrene skal også rumme de såkaldte konventionsflygtninge, der er personligt forfulgte i henhold til FN’s Flygtningekonvention. Næsten 50 pct. af de adspurgte i meningsmålingen mener, at der skal oprettes sådanne lejre i nærområderne, som alle, der søger asyl i Danmark, skal sendes til, mens 30 pct. er imod.

Mens der således er bred opbakning til stramninger, som skal begrænse den generelle tilstrømning af flygtninge til Danmark, deler et forslag om strammere regler for familiesammenføring danskerne.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) bebudede i sin åbningstale tirsdag et lovforslag om, at flygtninge ikke skal kunne få deres familie hertil, mens de opholder sig under den etårige midlertidige opholdstilladelse. Det forslag støtter 43 pct., mens 41 pct. er imod.

Historien gentager sig

Set i et historisk lys er resultaterne af meningsmålingen påfaldende, mener professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet, som har gennemgået tidligere målinger af danskernes holdning til flygtningestrømmen.

I september 1986 toppede danskernes modvilje mod at tage imod flygtninge ved flere års målinger, da der i den måned kom næsten 3.000 flygtninge til landet. Det førte til en omfattende omtale og debat i medierne og på Christiansborg, og en måned senere – i oktober samme år – blev udlændingeloven strammet betydeligt.

I september i år er der også kommet omkring 3.000 asylansøgere til Danmark, og Rune Stubager mener, at mediernes omtale af tilstrømningen af flygtninge har gjort danskerne bange for udviklingen og modtagelige for krav om stramninger i udlændingereglerne.

»Ligesom i 1986 er danskerne blevet angste for, at landet ikke kan rumme de store grupper af flygtninge, der er ankommet hen over sommeren. Mange af besvarelserne skal givetvis ses i det lys, at danskere frygter, hvad tilstrømningen vil komme til at koste det danske samfund økonomisk, om det vil være muligt at integrere så mange mennesker med en anden kulturel baggrund, og hvilken indflydelse tilstrømningen vil få på befolkningssammensætningen i Danmark på langt sigt,« siger Rune Stubager.

Kartofler på månen

I Dansk Flygtningehjælp ærgrer generalsekretær Andreas Kamm sig over de dele af meningsmålingen, som handler om etableringen af danskdrevne flygtningelejre i nærområderne.

»Politikerne har stillet forslag, som ikke har nogen gang på jorden, og nu spørger man så befolkningen, hvad man synes om disse forslag. Man kunne lige så godt have spurgt folk, om de synes, at vi skulle dyrke kartofler på månen. Det er lige så lidt realistisk. Lejrene vil ikke kunne blive til noget. For det første vil nabolandene ikke etablere sådanne lejre, og for det andet vil det stride mod konventionernes regler om beskyttelse af flygtninge at afvise flygtninge, der kommer til Danmark for derefter at sende dem til lejrene. Jeg synes, at de politikere, der foreslår dette, gør sig skyldige i falskspilleri over for befolkningen,« siger Andreas Kamm.

Han får støtte af den radikale gruppeformand, Camilla Hersom, der siger:

»Forslaget om at etablere den slags lejre i nærområderne er ikke gangbart, og det er også usympatisk. Politikere har også et ansvar for, hvad de foreslår, og hvad de skaber billeder af, at der kan lade sig gøre. Og jeg synes ikke, at det er i orden, at man foreslår noget, som ingen gang har på jord.«

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, afviser kritikken og bebuder, at DF vil fremsætte beslutningsforslag om at etablere danskdrevne lejre i nærområder i eksempelvis Kenya og Tyrkiet.

»Man bør undersøge mulighederne for at etablere den slags lejre, når der er så stor en andel af befolkningen, der mener, at det er det rigtige at gøre,« siger Peter Skaarup.

Lovforslag på vej

Der tegner sig et flertal i Folketinget for såvel den etårige midlertidige opholdstilladelse som begrænsningen af familiesammenføringerne i den etårige periode. Regeringen fremsætter lovforslag i november. Derimod har regeringen ingen planer om at fremsætte forslag om etablering af lejre i nærområderne, men der vil komme beslutningsforslag fra oppositionen.