Politik

Folketinget giver grønt lys til at bombe Islamisk Stat i Irak

Efter et kaotisk forløb i Folketinget har et bredt flertal torsdag besluttet, at Danmark går aktivt ind i kampen mod Islamisk Stat. Kampflyene letter allerede.

I modsætning til da Danmark gik i krig i Irak i 2003 har dagens beslutning om at bekæmpe Islamisk Stat bred opbakning i Folketinget. Foto: Johan Wessman/News Øresund

Tre år efter de sidste danske soldater forlod irakisk jord, og endnu før en undersøgelseskommission er færdig med at granske grundlaget for beslutningen om at gå i krig i 2003, indleder Danmark igen en militæroperation i Irak – denne gang ikke for at vælte en diktator, men for at bekæmpe den militante gruppe Islamisk Stat (IS).

Krisen i Irak
  • I månedsvis har Islamisk Stat systematisk begået overgreb og massehenrettelser i Irak.
  • FN anslår, at omkring 1,8 mio. irakere er fordrevet i år. Alene i august er 600.000 mennesker flygtet fra hus og hjem som følge at Islamisk Stats fremmarch.
  • Knap halvdelen af de internt fordrevne er ifølge FN flygtet til det kurdiske selvstyreområde.
  • Kamphandlinger og Islamisk Stats tilstedeværelse gør det svært for humanitære organisationer at nå frem til den nødlidende civilbefolkning.
Det har et bredt flertal i Folketinget netop vedtaget torsdag formiddag, efter et kaotisk forløb sent onsdag aften og nat hvor den endelige afstemning helt uventet måtte udskydes.

Flertallet for krigsindsatsen var der dog aldrig tvivl om – 94 stemte for, 9 imod.

Allerede torsdag formiddag letter de syv danske F-16-fly fra Flyvestation Skrydstrup og sætter kurs mod Kuwait og senere Irak, hvor de bombe IS-mål og forhindre yderligere overgreb mod den irakiske og kurdiske civilbefolkning. Kampflyene udgør den militære del af det "bredspektrede" danske Irak-bidrag, som foreløbig skal vare ét år.

I alt udsender Danmark omkring 280 mand til operationen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) understreger, at det har været en alvorlig og svær beslutning:

"Det er en svær beslutning, men en rigtig beslutning, at vi nu sikrer, at den iraksiske regering får den hjælp, den har behov for til at kæmpe for dens eget territorium – og til at kæmpe imod den forfærdelige terrororganisation IS," siger hun efter afstemningen.

Overblik: Partiernes begrundelser for at gå i kamp mod Islamisk Stat i Irak

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) finder det helt afgørende, at Islamisk Stat – også kaldet ISIL – nu bliver bekæmpet med magt:

"ISIL er en af de største – måske endda den største – sikkerhedspolitiske trussel, vi står over for i dag. Bekæmpelse af ISIL er en stor udenrigspolitisk prioritering for regeringen. (...) Hvis ikke truslen fra ISIL standses, vil dette terrorregime vokse og sprede sig til stor fare for regionen og for resten af verden," sagde han fra Folketingets talerstol.

Regeringen mener ikke, at Danmark nu er i krig med IS, men at vi – i juridiske forstand – træder ind i en "ikke-international væbnet konflikt" mellem den irakiske regering og IS.

Thorning: Rigtig beslutning at sende F16-fly

Kun Enhedslisten og løsgænger Uffe Elbæk fra partiet Alternativet stemte nej til beslutningsforslaget. Forinden havde de begge foreslået at støtte kurderne i Syrien med våben, hvilket blev afvist.

Om ja-partierne traf den rigtige beslutning ved at sende kampfly til Irak, kan vi først sige om et årti, forklarer orlogskaptajn og analytiker ved Forsvarsakademiet Johannes Riber Nordby.

"Udfordringen for koalitionen bliver, at militæroperationen kommer til at tage lang tid. Det har vi det meget svært med i Vesten. Noget af det gode ved Libyen-missionen var for eksempel, at den kun tog syv måneder. Afghanistan tog mere end ti år. Det magter vi ikke igen," siger han.

Regeringen vil ikke bevæbne kurderne

Derfor bliver den største udfordring for de vestlige regeringer at have is i maven til at forsætte operationen, så længe som det bliver nødvendigt, mener Johannes Riber Nordby. Samtidig er det altafgørende for operationens succes, at den irakiske regering lever op til dens forpligtelser og undgår at bidrage til nye sekteriske konflikter i landet, understreger han:

"Hvis ikke det sker, er der risiko for, at ISIL kun er væk, mens vores kampfly er i luften. Så snart Vesten trækker flyene hjem, kan ISIL blomstre op igen."

Enhedslisten begrundede sit nej til Irak-missionen med en frygt for, at den massive vestlige militærindsats i Irak blot vil styrke Islamisk Stat:

"Enhedslisten kan ikke støtte, at Danmark igen skal i krig i irak. Vi frygter, at bombningerne i Irak vil medføre til store civile tab, og at dette fører til styrkelsen af ISIL. Enhedslistens uenighed med regeringen går ikke på, om Danmark skal gøre noget ved ekstremisterne i ISIL eller ej. Enhedslisten er af den klare overbevisning, at Danmark skal hjælpe, men vi mener ikke, at luftangrebene vil stoppe ISIL," sagde forsvarsordfører Nikolaj Villumsen fra Folketingets talerstol.

Forsker: Vi risikerer at skabe endnu flere terrorister

Siden 8. august har USA og senere andre nationer bombet mål i Irak. Indtil videre har Forsvarets Efterretningstjeneste ingen oplysninger om "omfanget af civile tab", men regeringen erkender dog, at der med luftangreb "desværre altid vil være risiko for", at uskyldige bliver slået ihjel.

Kampen mod Islamisk Stat
  • USA har samlet opbakning fra over 50 lande i en international koalition, der bekæmper Islamisk Stat i Irak og Syrien. Det er denne koalition, Danmark nu er trådt ind i militært.
  • Koalitionen tæller blandt andet de fem arabiske lande Saudi-Arabien, Jordan, Bahrain, Qatar og Forenede Arabiske Emirater.
  • I august begyndte USA at bombe IS-mål i Irak, og i september blev bombekampagnen udvidet til Syrien.
  • Læs mere om den internationale koalition mod Islamisk Stat her.
"Det skal dog understreges, at der i forbindelse med udvælgelsen af mål løbende foretages en grundig vurdering af alle risici, herunder risikoen for at ramme civile," skriver Udenrigsministeriet i et svar til Nikolaj Villumsen.

Folketingets beslutning giver de danske kampfly mulighed for at operere i "det fulde spektrum af luftoperationer", hvilket kan indebære alt fra bombeangreb til rekognosceringsmissioner.

Succeskriteriet for den danske indsats er at fjerne truslen fra IS, oplyser Martin Lidegaard i et svar til Folketinget:

"Koalitionens indsats skal medvirke til, at ISIL (IS, red.) ikke længere udgør en trussel mod befolkningerne i Irak og Syrien, samt at organisationens kapacitet til at true vestlige og andre internationale mål fjernes," skriver udenrigsministeren.

Desuden skal de irakiske og kurdiske styrker gives tilstrækkelig militær opbakning til selv at kunne bekæmpe IS på landjorden. Regeringen lægger derfor stor vægt på, at luftangrebene kun er ét af flere elementer i kampen mod IS.

Andre elementer tæller diplomatiske, civile og humanitære indsatser – danske soldater skal blandt andet træne og uddanne kurdiske og irakiske styrker.

Ifølge Johannes Riber Nordby er det realistisk at eliminere IS' kampkraft i Irak, hvor de amerikanske bombardementer allerede har gruppens fremrykning. Men om militæroperationen også kan standse IS' vækst i den vestlige verden er straks mere tvivlsomt, mener han:

"Men vil aldrig kunne gardere sig mod, at ISIL har sympatisører i Vesten, som kan dukke op og udføre et terrorangreb," siger militæranalytikeren.

Regeringen: IS kan ikke besejres med kampfly

Et af de partier, som op gennem 00'erne har været mest kritisk over for Danmarks deltagelse i Irakkrigen, 2003-2011, er SF. Nu støtter partiet alligevel en ny militærindsats i landet, men det sker ikke uden betænkeligheder, understregede udenrigsordfører Holger K. Nielsen under onsdagens debat i folketingssalen.

"Sporene fra 2003 skræmmer, og de ligger i baghovedet på mange, tror jeg," sagde den tidligere udenrigsminister.

Når SF alligevel stemte ja, skyldes det blandt andet, at militærindsatsen denne gang er i overensstemmelse med folkeretten, og at der ikke bliver tale om en besættelse af Irak, forklarede Holger K. Nielsen.

Ifølge en Gallup-måling bakker et stort flertal af befolkningen op om beslutningen.

Den endelige beslutning om det danske krigsbidrag skulle efter planen være vedtaget allerede onsdag, men sent på aftenen stod det klart, at afstemningen måtte udskydes. Under en ophedet debat i folketingssalen, som fulgte i kølvandet på flere timers diskussioner i Forsvarsudvalget, opstod der tvivl om, hvordan eventuelle danske jihadister i Irak kan straffes, hvis de bekæmper de danske styrker.

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ville vide, om danskerne kan straffes for landsforræderi, hvis de angriber danske soldater, og derfor indkaldte de borgerlige partier torsdag morgen justitsminister Karen Hækkerup (S) og udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i samråd om sagen i forsvarsudvalget.

Irak-beslutning udskudt efter kaos i Folketinget

Oven på tvisten har Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti indgivet en såkaldt tillægsbetænkning, hvor de udtrykker deres synspunkt om, at danskere, som kæmper for IS mod danske styrker i Irak, kan straffes efter de såkaldte landssvigerparagraffer i straffeloven – paragraf 101 og 102 – der kan udløse op til 16 års fængsel og i særligt grove tilfælde livstid.

”Der er ingen tvivl om at danskere som støtter terrororganisationen kan straffes og skal straffes hårdt,” fastslog Martin Lidegaard og påpegede, at terrorparagraffen giver mulighed for at give helt op til livsvarigt fængsel.

Da statsminister Helle Thorning-Schmidt i sidste uge blev spurgt, om ikke hun mente, at danskerne var trætte af at være i krig, svarede hun:

"Jeg tror, at rigtig mange danskere er trætte af, at der findes ekstremister, der på denne måde terroriserer hele verden, men jeg tror også, at de fleste danskere bakker op om, at vi ikke bare kan lade som ingenting. For det går ikke væk af sig selv, og vi bliver nødt til aktivt at bekæmpe IS. Jeg er meget tilfreds med, at der nu er en meget bred koalition, som også omfatter lande i regionen."

Se Folketinget vedtage Irak-operationen:

Fakta om det danske militærbidrag:

Danmark udstationerer syv F-16-fly på en base i Kuwait, hvorfra de skal bekæmpe Islamisk Stat i Irak. Missionen ventes foreløbig at være et år. Formålet er at fjerne truslen fra IS. Allerede en time efter Folketinget havde vedtaget beslutningen, lettede flyene fra Flyvestation Skrydstrup.

I alt skal omkring 280 danskere af sted forbindelse med krigsindsatsen. Forsvaret forventer, at missionen kommer til at koste 245-270 mio. kr. – eksklusiv ammunition til F-16-flyene. Da de dansk F-16-fly deltog i den internationale operation over Libyen i 2011 fløj de 600 missioner og kastede 923 præcisionsbomber. Libyen-krigen kostede de danske skatteydere 600 mio. kr.

Det danske Irak-bidrag består af:

● Syv F-16 kampfly med et mandskab på op til cirka 140 personer. Fire fly skal være klar til kamp – tre skal stå i logistisk reserve.

● Et stabsbidrag bestående af op til cirka 20 personer, som skal arbejde i koalitionens hovedkvarterer i og uden for regionen samt muligvis også i Irak. Disse folk skal hjælpe med at planlægge de militære operationer.

● Et kapacitetsopbygningsbidrag og et logistikbidrag, som forventes at omfatte op til cirka 120 personer. Disse folk skal træne, uddanne og rådgive irakiske og kurdiske sikkerhedsstyrker i regionen og i Irak. De nærmere detaljer om opgaven herunder tidshorisonten er endnu ikke på plads.

● Et Hercules-transportfly samt mandskab som allerede indgår i den amerikansk-ledede indsats. Flyet transporterer våben, ammunition og andre forsyninger til de kurdiske og irakiske styrker, som kæmper mod IS.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
F-16 flyver fra fredsbevægelse og fodnoter
Bragt i 2011: Folketingets enstemmige beslutning om at sende F-16 fly i krig mod Libyen er ikke alene historisk, men også konsekvensen af, at 20 år med aktiv udenrigspolitik har sat sine spor. Krig er blevet en hyldevare i den humanitære indsats.
FOTOSERIE: Da USA invaderede Irak
De ikoniske billeder fra Irak krigen i 2003 ligger stadig helt fremme på nethinden. Måske huskes bedst et World Press Photo prisvindende billede med den tilbageholdte far, der bag pigtråd og med hætte over hovedet trøster sin søn. Eller måske billedet af de amerikanske soldater, der holder rygepause i Saddam Husseins palads. Du kan her gense de ikoniske øjeblikke fra dengang.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu

Magasin kan blive solgt

Ejeren af den danske varehuskæde Magasin, britiske Debenhams, overvejer at skille sig af med kæden. Finans
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her