Bøder for 600 mio. ekstra på vej til danskerne
Næste år skal danskerne spytte ekstra 600 mio. kroner i statskassen i form af blandt andet fartbøder og andre afgifter, forventer regeringen.
Fart- og parkeringsbøder kommer for alvor til at skæppe i statskassen næste år.
Regeringen forventer, at indtægter fra blandt andet fart- og parkeringsbøder vil vokse til intet mindre end 2,6 mia. kroner i 2015, hvilket er i alt 607,9 mio. kroner mere end i år.
Det fremgår af regeringens finanslovsforslag, som officielt bliver præsenteret af finansminister Bjarne Corydon (S) tirsdag klokken 11.00.
Beløbet dækker over bøder, parkeringsafgifter, salg af pas, køreprøver og kørekort med videre.
Stigningen på 607 mio. kroner skyldes ifølge regeringen "et revideret skøn" og det faktum, at den automatiske trafikkontrol – i daglig tale kaldet stærekasser eller fotovogne – vil være fuldt indfaset og udbredt i 2015.
Den gyldne regel med fartbøder er, at man ikke får dem, hvis man overholder hastighedsgrænsen.
Kører man derimod mere end ti procent hurtigere end det tilladte, udløser det en bøde. En hastighed på mere end 20 procent over hastighedsgrænsen koster som udgangspunkt 1.000 kroner, og 29 procent for høj fart koster 1.500 kroner. Derefter vokser bøden med 500 kroner for hver ti procents hastighedsoverskridelse.
Allerede aftenen før regeringen officielt præsenterer sit omfattende forslag til næste års finanslov, er indholdet så småt begyndt at dryppe ud i medierne.
Ifølge Jyllands-Postens oplysninger vil regeringen næste år lade underskuddet på de offentlige finanser vokse til knap 60 mia. kroner. Det svarer til 3,0 procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP), og er samtidig en stigning på 1,8 procentpoint i forhold til skønnet for 2014.
Med finanslovsforslaget kommer Danmark dermed til at balancere lige på EU's grænse for, hvor stort det offentlige underskud må være.
På forhånd har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og finansminister Bjarne Corydon meldt klart ud, at de ønsker at indgå finansloven for 2015 sammen med kollegerne på venstrefløjen – altså SF og Enhedslisten. Begge partier afviser at komme med ultimative krav, men har dog gjort dagpengespørgsmålet til et helt centralt punkt forud for efterårets forhandlinger i Finansministeriet.
Formentlig i håb om at få EL og SF med på vognen, ventes regeringen at tilbyde væsentlige velfærdsforbedringer fra en pose penge, som endnu ikke er blevet afsat. I sit finanslovsforslag har regeringen øremærket en reserve på 1,5 milliarder kroner til "konkrete velfærdsforbedringer med videre". Hvad pengene skal bruges på, bliver op til finanslovsforhandlingerne.