Fortsæt til indhold
Politik

Thorning: Sundhedsudspil viser at der er forskelle i dansk politik

Regeringen vil bruge milliarder på bedre kræftbehandling lægehuse og øget livskvalitet til kronisk syge. Statsministeren afviser, at udspillet er et valgoplæg.

Hvis du er en af de 1,7 million danskere, der lider af en kronisk sygdom, så er der en hjælpende hånd på vej fra regeringen.

Over de næste fire år vil regeringen investere 5 mia. kr. i bedre sundhed for danskerne.

”Vi vil sikre, at de mange, der lider af kræft eller en kronisk sygdom kan få en hurtige og bedre behandling. Vi kalder strategien ”jo før jo bedre”, fordi det dybest set er det, det handler om,” sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på et pressemøde i Statsministeriet torsdag formiddag.

Dermed kan danskere som lider af eksempelvis astma, KOL, gigt, psoriasis, diabetes og hjerte-kar-sygdomme se frem til bedre vilkår, ligesom de praktiserende læger rundt om i landet kan begynde at glæde sig til bedre og mere moderne lægehuse.

Flere skal overleve kræft

”Vi ønsker at den fri og lige adgang i sundhedsvæsnet fortsat skal være en hjørnesten i det danske velfærdssamfund. Og hvis vi vil gøre det, skal vi også have viljen til at investere,” forklarede Helle Thorning-Schmidt.

I dag overlever kun lidt over halvdelen af de danskere, som får kræft, de første fem år med sygdomme, hvilket er færre end i både Sverige og Norge. Derfor sætter regeringen nu det konkrete mål, at tre ud af fire kræftsyge, skal være i live fem år efter, diagnosen er stillet. Samtidig vil regeringen afværge hver femte indlæggelse af diabetikere og kol-patienter.

”Det er ambitiøst – men det kan lade sig gøre,” sagde Helle Thorning-Schmidt og understregede, at missionens succes afhænger af, at alle parter i sundhedsvæsnet samt kommuner og regioner deltager aktivt.

Regeringen vil blandt andet afsætte 1,5 mia. kr. til at opdage kroniske sygdomme tidligere og sikre ekstra hjælp til de svageste patienter.

For at det skal kunne lykkes, vil regeringen blandt andet indføre et årligt sundhedstjek til udsatte grupper. Det skal sikre, at sygdommene opdages hurtigere, så behandlingen kan gå i gang.

Både fra politisk- og faglig hold får sundhedsplanen en positiv velkomst. Enhedslisten har på forhånd rost initiativerne, mens SF – som også er positive – dog har efterlyst mere fokus på forebyggelse.

Fra Venstre lyder meldingen, at regeringen kommer med en stribe udmærkede initiativer.

Vil lave finanslov med EL og SF

Helle Thorning-Schmidt er glad for modtagelsen, sagde hun. Samtidig lagde hun direkte op til, at sundhedsudspillet skal vedtages sammen med venstrefløjen:

"Jeg glæder mig rigtig meget over, at ikke bare SF, men også Enhedslisten har taget pænt imod det her udspil,« sagde Thorning og uddybede:

"Det er dem, vi skal lave det sammen med. Vi har mulighed for nu at lave en finanslov med dem, som sikrer, at det, vi skitserer her i dag, rent faktisk kan blive til virkelighed for mange, mange mennesker," sagde hun og afviste at sundhedsudspillet er et valgoplæg.

Alligevel benyttede hun sin taletid til at lange ud efter oppositionen og særligt Venstre:

”Hvis man går ind for nulvækst, sådan som Venstre gør, ville man ikke kunne fremlæge dette her uden også at skære voldsomt andre steder i vores velfærd. Vores forslag viser, at der stadig er forskelle i dansk politik,” sagde statsministeren.

Flere skal behandles lokalt

I fremtiden skal en større del af befolkningen behandles for sygdomme uden for sygehusene. Regeringen vil for eksempel give de praktiserende læger større ansvar for behandlingen, som fremover skal finde sted mere lokalt.

Regeringen vil bruge 800 millioner kroner på at etablere flere og mere moderne lægehuse ude i kommunerne. Pengene skal også bruges til at ansætte flere sygeplejersker, forklarede sundhedsminister Nick Hækkerup på pressemødet:

”Vores fælles sundhedsvæsen skal være det bedste sundhedsvæsen. Danskerne skal kunne regne med, at hvis de bliver syge og skal på hospitalet, skal de ikke have penge op af lommen,” fastslog han.

I grove træk fordeles milliarderne således:

  • 1,5 mia. kr. til bedre behandling af kronisk syge herunder målrettede sundhedstjek af udsatte grupper. Desuden tilbud om fast tilknyttet sygeplejerske til de svageste patienter.
  • 1,1 mia. kr. til kvalitetsløft af sundhedsvæsnet: Et nationalt kvalitetsprogram og blandt andet mere fokus på rengøring og hygiejne.
  • 1,1 mia. kr. afsættes til bedre kræftbehandling. Flere redskaber til de praktiserende læger, som skal opdage kræften tidligere.
  • 1 mia. kr. til de at gøre de praktiserende læger i stand til at opdage kræft og kroniske sygdomme tidligere.
  • 300 mio. kr. til mere indragelse af patienter i eget behandlingsforløb. Mere telemedicinsk behandling og opfølgning og større gennemsigtighed i sundhedsvæsnet