»En stemme på De Radikale er en stemme mod 24-årsreglen«
Valgkamp: De Radikale vil under den kommende valgkamp kræve 24-årsreglen og tilknytningskravet afskaffet, meddeler partitoppen. Den socialdemokratiske regeringspartner vil bevare reglerne.
Efter en sommer med en intern radikal strid om udlændingepolitikken skærer partitoppen nu igennem og fastslår, at De Radikale også i den kommende valgkamp vil kræve, at 24-årsreglen og tilknytningskravet bliver afskaffet, hvilket er i strid med den siddende SR-regerings linje.
»En stemme på De Radikale er en stemme imod 24-års-reglen og tilknytningskravet,« siger skatteminister Morten Østergaard (R) efter partiets sommergruppemøde i Nyborg, hvor de to omstridte regler på udlændingeområdet blev drøftet.
Partiets politiske leder, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, bekræfter også, at De Radikale vil gå til valg på et opgør med de to regelsæt.
»Vi har drøftet det på vores sommergruppemøde, og der er en konklusion: Det Radikale Venstre er partiet for de mennesker, som tror på, at man som borger skal kunne gifte sig med den, som man vil, og bo i sit fædreland, hvis man har et sted at bo og kan forsørge hinanden. Der kan hverken lægges til eller trækkes fra, fordi det er Det Radikale Venstres grundholdning, og det er selvfølgelig også det, som vi går til valg på,« siger Vestager.
Med meldingen lægger Vestager og Østergaard låg på den usikkerhed, der er opstået om, hvorvidt kampen mod 24-årsreglen bliver et tema for De Radikale under valgkampen.
Intern strid om udlændinge
Det vakte opsigt, da den nu forhenværende radikale gruppeformand Christian Friis Bach i flere medier i juli slog fast, at partiet trods fortsat modstand mod 24-årsreglen var klar til at opgive kampen under den kommende valgkamp, hvor De Radikale i stedet ville fastholde og gå til valg på det kompromis, som er lavet med socialdemokraterne i den nuværende regering om, at reglen består.
Men Friis Bach blev i juli undsagt af Vestager, der efter uro i det radikale bagland sagde, at meldingen stod for gruppeformandens egen regning. Hun gjorde det samtidig klart, at de radikale endnu ikke havde besluttet, hvorvidt partiet ville gå til valg på at kræve 24-årsreglen afskaffet eller ej.
Det vil sige, at I nu efter sommergruppemødet vil gå til valg på at afskaffe 24-årsreglen?
»En stemme på Det Radikale Venstre er en stemme imod 24-årsreglen og tilknytningskravet. Vi er stolte af, at vi i vores regeringstid har opnået en ny balance i udlændingepolitikken, som har skabt bedre forhold for danskere med udenlandske ægtefæller, mere tålelige forhold i vores asylcentre og bedre forhold for de udlændinge, som er her og ønsker at blive danske statsborgere med permanent ophold. Det vil vi gerne forsvare, og vi vil selvfølgelig kæmpe for vores synspunkter,« siger Morten Østergaard.
Men hvem vinder tovtrækkeriet, hvis I skal fortsætte i regering, når Socialdemokraterne vil bevare 24-årsreglen uændret?
»Vi er helt opmærksomme på, at vi ikke har 90 mandater og derfor ikke kan diktere politikken, heller ikke på udlændingeområdet,« siger Morten Østergaard.
Men vil I kæmpe for en afskaffelse, hvis I skal danne regering igen?
»Vi kæmper for alle vores synspunkter, og det, jeg siger, er, at en stemme på os er en stemme mod 24-årsreglen,« siger Morten Østergaard.
Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro, fastslår, at 24-årsreglen står fast, hvis der kommer en S-ledet regering efter et valg, uanset hvad De Radikale så kæmper for.
»Det er velkendt, at regeringen har en aftale om at stå fast på 24-årsreglen. Der er – og vil formentlig også efter et valg – være et ganske bredt flertal i Folketinget og blandt danskerne, som ønsker at bevare 24-årsreglen, og det ønsker vi også i Socialdemokratiet,« siger hun.
Panduro afviser, at det vil forvirre vælgerne, at de to regeringspartier kæmper for hver sin udlændingepolitik under den kommende valgkamp.
»Jeg har ret stor tiltro til, at danskerne godt ved, hvor både S og De Radikale står.«