Søren Pind: Antisemitismen lever i FN

Der er en »antisemitisk stemning« i dele af FN, mener Venstres Søren Pind. Synspunktet vækker undren hos flere partier på Christiansborg, mens Dansk Folkeparti er helt enig med den tidligere minister.

Artiklens øverste billede
Det vækker undren hos flere partier på Christiansborg, at Venstres udenrigsordfører Søren Pind mener, at der findes en antisemitisk stemning i FN.

Hadet til jøder – antisemitismen – trives i bedste velgående selv i FN, verdensorganisationen, som blev dannet efter Anden Verdenskrig.

Det mener Venstres udenrigsordfører Søren Pind, som i et interview med Jyllands-Posten hævder, at der findes en "antisemitisk stemning" i FN-systemet.

Den tidligere udviklingsminister mener, at antisemitismen i dele af FN ligefrem blokerer for fred i Mellemøsten på grund af visse landes fastlåste og forudindtagede holdninger til Israel.

"Det er min klare opfattelse, at der findes en antisemitisk stemning i dele af FN,” siger Søren Pind til Jyllands-Posten. 

Konservative: Forkert ord at bruge

Udtalelsen vækker imidlertid undren i flere af Folketingets partier. Særligt hos tidligere udenrigsminister fra SF, Holger K. Nielsen, som ikke mener at man kan sætte lighedstegn mellem kritik af Israel og antisemitisme.

”Det er noget værre nonsens, som der ikke er noget grundlag for at sige. FN reagerer selvfølgelig på, at skoler og civile bliver angrebet i Gaza, og har derfor en tendens til at støtte palæstinenserne netop nu. Men at kalde det antisemitisme er direkte forkert,” siger han.

Socialdemokraternes udenrigsordfører, John Dyrby Paulsen, finder Søren Pinds analyse ”letkøbt og unuanceret.”

"Det er en alt, alt for stærk vurdering. Den deler jeg ikke,” understreger S-ordføreren.

Heller ikke De Konservatives tidligere udenrigsminister, Lene Espersen, vil beskrive stemningen i FN som antisemitisk.

"Jeg ville bruge en anden formulering. Det er korrekt, at der i de arabiske lande er sympati for den palæstinensiske sag. Men i EU-kredsen og USA er der jo modsat en meget stor forståelse for, at Israel har ret til at reagere for at varetage sin egen sikkerhed,” siger Lene Espersen til Jyllands-Posten.

Liberal Alliances udenrigsordfører Mette Bock nøjes med at konstatere, at hun intet belæg har for, at FN skulle være antisemitisk, og at hun i øvrigt mener, at fokus bør være på at finde en løsning på den blodige konflikt mellem Israel og Hamas.

Enhedslisten kritiserer Søren Pind for at blande religion ind i en politisk konflikt ved pludselig at tale om antisemitisme:

”Israel har selvfølgelig skabt en situation, hvor resten af verden ser kritisk på dem, fordi der ikke er nogen, der kan forsvare det, der foregår i området. Men Søren Pind går fuldstændig fejl i byen, når han kalder det antisemitisme. Det her er jo ikke en religiøs konflikt, men en politisk konflikt, hvor et undertrykt folk med kun et lille stykke land på Vestbredden og et krigshærget Gaza kæmper for at overleve,” siger udenrigsordfører Christian Juhl (EL).

Søren Pind står fast

Men Søren Pind fastholder sin kontroversielle holdning – at der er en antisemitisk stemning i FN:

"Det mener jeg ikke, man kan være i tvivl om, når man ser på den samlede repræsentation i FN, og når man ser på Menneskerettighedsrådets sammensætning. Der er ikke balance i forhold til Israel," forklarer han.

Blandt de 47 medlemmer af FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) finder man i øjeblikket lande som Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater. Medlemslandene vælges for perioder af tre år af gangen.

Søren Pind peger også på, at FN's Generalforsamling ofte vedtager kritik og fordømmelse af Israel.

"Min oplevelse som minister var, at når det kom til spørgsmålet om Israel, så var folk fuldstændig fastlåst i ideologiske dogmer. Den arabiske verden var fuldstændig låst fast på forhånd," uddyber Søren Pind.

Hvilke folk taler du om her?

"Jeg er ikke interesseret i at starte en større diplomatisk krise, så det tror jeg ikke, jeg skal komme nærmere ind på.”

Men du fastholder, at der hersker en antisemitisk stemning i FN?

"Ja, det er min klare opfattelse, at der findes en antisemitisk stemning i dele af FNs fora."

Kan du være mere præcis omkring hvilke fora, du mener?

"Det tror jeg ikke gavner ret meget."

Men er det for eksempel Ban Ki-moon (FNs generalsekretær, red.) der er udtryk for antisemitismen?

"Nej, selvfølgelige er det ikke det," understreger Søren Pind.

Zionisme sidestillet med racisme

Mens flere partier på Christiansborg altså ryster på hovedet over Søren Pinds synspunkt, så er Dansk Folkeparti fuldstændig enig med venstremanden.

"Fra FNs side har man kategoriseret zionisme som racisme. Det viser bare, hvilken type lande, FNs Generalforsamling er sammensat af," siger udenrigsordfører Søren Espersen (DF).

Tilbage i 1975 vedtog FNs Generalforsamling ganske rigtigt en resolution, som sidestillede zionisme med "en form for racisme eller racediskrimination." 72 lande stemte ja, mens 35 stemte nej og 32 undlod at stemme. Resolutionen blev trukket tilbage i 1991, da Den Kolde Krig endte.

Også ved den stort anlagte Durban I-konference i Sydafrika i 2001 ville en række arabiske lande have sidestillet zionisme med racisme. Det fik Israel og USA til at udvandre, mens EU-landene blev og protesterede. Dermed lykkedes det at få sidestillingen med racisme fjernet fra det endelige dokument, hvor FNs Generalforsamling til gengæld tog dyb afstand fra antisemitisme.

Zionisme kan beskrives som ideen om, at det jødiske folk har ret til et jødisk hjemland – en jødisk stat. Ifølge Gyldendals Encyklopædi defineres zionismen som "den politiske bestræbelse på at sikre jødernes tilbagevenden til Det Hellige Land."

Ødelæggelserne efter de israelske bombardementer er enorme. Her resterne af Al Shafaey-moskéen i den nordlige del af Gaza-striben. Søndag blev der bombet i den sydlige del.


Israel skal undersøges for krigsforbrydelser

De seneste ugers mange hundrede civile dødsfald i Gaza-striben har fået FNs Menneskerettighedsråd til at iværksætte en undersøgelse af, om Israel begår krigsforbrydelser eller andre humanitære krænkelser under den militære offensiv i Gaza-striben.

Ud af rådets 47 medlemmer stemte 29 lande for undersøgelsen, mens 17 lande undlod at stemme herunder flere toneangivende EU-nationer. Kun ét land, USA, stemte imod. Danmark er ikke i øjeblikket medlem af rådet, hvor medlemskabet går på tur.

Søren Espersen mener, at FNs Menneskerettighedsråd er en ren farce.

"Der sidder lande som Saudi-Arabien og alle mulige gangsternationer. Muammar Gaddafis Libyen har tilmed været formand i en periode," siger han med henvisning til dengang, hvor rådet endnu var en kommission.

"Det siger alt om, hvad det er for en tåbelig organisation, som egentlig kun skaber problemer for freden," siger Søren Espersen. 

Pind vil have nordiske observatører

Anledningen til at Søren Pind kaster sig ud i en debat om antisemitisme i FN er, at udenrigsminister Martin Lidegaard (R) har foreslået at sende et internationalt observatørkorps til Gaza-striben for at få parterne til at overholde de skrøbelige våbenhviler.

Martin Lidegaard foreslår, at observatørerne skal sendes i FN-regi, men det afviser Søren Pind.

»I FN er der en antisemitisk stemning, så det ville aldrig blive accepteret af Israel. Jeg ser hellere et nordisk initiativ, for nordiske observatører ville helt sikkert have lettere ved at arbejde i området,« sagde Søren Pind mandag til Jyllands-Posten.

En observatørmission fra de nordiske lande ville være "uanfægtelig," som Søren Pind udtrykker det i dag og trækker tråde tilbage til Anden Verdenskrig, hvor danske fiskere reddede omkring 7.000 jøder til Sverige.

Nyt forsøg på våbenhvile

Tilbage i Mellemøsten har Israel tirsdag trukket samtlige tropper ud af Gaza-striben, hvilket synes at indikere afslutningen på den militære operation på landjorden, som Israel indledte den 17. juli. Mandag aften accepterede parterne i konflikten et egyptisk mæglingsforslag om en våbenhvile på 72 timer. Om de israelske luftangreb og Hamas' raketaffyringer vil vende tilbage efterfølgende vides endnu ikke.

Få minutter før våbenhvilen trådte i kraft, affyrede dog Hamas en byge på 17 raketter mod Israel, hvor missilskjoldet Iron Dome opsnappede de seks.

Dødstal nærmer sig 2.000

Ifølge Gazas sundhedsmyndigheder er flere end 1.800 palæstinensere blevet slået ihjel, siden Israel indledte sin militære offensiv under navnet "Operation Protective Edge" for fire uger siden. FN anslår, at mellem 70 og 80 procent af dødsofrene på palæstinensisk side er civile.

67 israelere er blevet dræbt i den fire uger lange konflikt.

Siden begyndelsen af juli har militante i Gaza-striben ifølge Israels forsvar affyret flere end 3.200 raketter mod Israel.

Israel angriber igen efter kort våbenhvile

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.