Flere får ja, når de søger om asyl i Danmark

Sandsynligheden for at asylansøgere får et ja og en opholdstilladelse er stigende.

Det viser den seneste opgørelse fra Udlændingestyrelsen af den såkaldte anerkendelsesprocent.

I 2011 fik hver tredje asylansøger opholdstilladelse. Det steg i fjor til 55 pct., og i årets første fire måneder er tallet yderligere krøbet op på 66 pct., svarende til to af tre.

Ifølge Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, er der én altoverskyggende årsag til udviklingen: flygtningestrømmen fra Syrien.

I september 2013 ændrede Flygtningenævnet praksis, så syriske flygtninge fra bestemte områder af landet ikke i samme grad som normalt skal kunne bevise, at de er individuelt forfulgte. Det betyder, at de stort set er sikre på at få asyl.

»Der er ingen tvivl om, at den højere anerkendelsesprocent er skabt af, at alle syrere får asyl pga. situationen i Syrien,« siger Andreas Kamm.

Tallene fra Udlændingestyrelsen viser, at syrerne er klart den største gruppe og står for knap hver tredje af de 2.140 asylansøgninger i årets første fire måneder. I 2013 kom 22 pct. af asylansøgerne fra Syrien, mens det i 2012 var 13 pct. Udlændingestyrelsen oplyser, at stort set alle syriske ansøgere aktuelt får opholdstilladelse.

Helge Nørrung, formand for landets udlændingeretsadvokater, er enig i, at udviklingen skyldes syrerne.

»Det er ikke sådan, at vi generelt har oplevet en mere lempelig asylpraksis fra de danske myndigheder. Hvis du tager flygtninge fra f.eks. Iran eller Afrika, hvor der ikke er sket ændringer i forholdene i landene, så er det lige så svært at få asyl, som det hele tiden har været,« siger Helge Nørrung.

V vil stille spørgsmål

Både Venstre og Dansk Folkeparti ser med bekymring på udviklingen. De to partiers ordførere mener, at det var en fejl at ændre praksis i Flygtningenævnet.

»Vi bliver nødt til at have individuelle vurderinger af disse ansøgninger,« siger Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen.

Han vil nu vil stille spørgsmål til regeringen om det stigende antal opholdstilladelser.

»Hvis du ser på udviklingen under denne regering, så er både antallet af asylansøgere og antallet af opholdstilladelser steget. Det, tror jeg, hænger sammen med de lempelser, der har været i udlændingepolitikken,« siger Martin Geertsen med henvisning til den nuværende regerings afskaffelse af starthjælpen og muligheden for at bo og arbejde uden for asylcentrene.

Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, mener, at flere opholdstilladelser fører til større integrationsproblemer. Han finder det problematisk, at Flygtningenævnet kan ændre praksis uden en politisk godkendelse.

»Det er lidt underligt og demokratisk uholdbart, at der sidder nogen uden for politisk kontrol og definerer, hvad der er Danmarks udlændingepolitik,« siger Martin Henriksen.

S: ikke til at holde ud

Mette Reissmann, Socialdemokraternes integrationsordfører, afviser, at det er en politisk opgave at blande sig i Flygtningenævnets praksis.

»Det kan jeg slet ikke holde ud at høre på. Det svarer til, at man sagde, at domstolene skulle underkastes politisk kontrol. Flygtningenævnet er et uafhængigt nævn med kompetencer inden for dette område,« siger Mette Reissmann, der tilføjer, at de seneste års stigende antal asylansøgere og opholdstilladelser skyldes krig og ufred i verden, ikke lempelser fra regeringens side.

Udlændingestyrelsens nye tal viser, at antallet af asylansøgere fra januar til april er faldet med knap 400 i forhold til samme periode året før.

Ifølge generalsekretær Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp kan det være et tilfældigt udsving. Ikke mindst, fordi der er en stigende tendens på europæisk plan.

Selv med det aktuelle fald i antallet af asylansøgere er der kurs mod flere asyltilladelser end i fjor, da 3.840 fik opholdstilladelse. Det skyldes den højere godkendelsesprocent.