Minister vil give nye studerende bedre fakta

Mavefornemmelse skal afløses af fakta, når danske unge vælger studium.

Sådan kan man beskrive uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsens udspil, der skal gøre de videregående uddannelser mere »gennemsigtige«.

Kommende ansøgere skal, inden de træffer deres valg af studium, kunne læse om bl.a., hvor stor ledigheden er for færdiguddannede, hvor meget de tjener, og hvor de typisk er ansat.

Desuden skal de kunne læse om, hvor mange timers undervisning de kan forvente at få, og f.eks. i hvor høj grad det er forskere, der står for undervisningen.

Endelig ønsker ministeren, at ansøgere skal kunne læse studerendes og færdiguddannedes bedømmelser af studiets kvalitet og relevans på arbejdsmarkedet.

»Vi skylder de studerende, at de får et grundlag for at vælge den rigtige uddannelse. De oplysninger, der er tilgængelige i dag om f.eks. beskæftigelse, er ikke gode nok. Det er et nederlag for den enkelte at måtte droppe ud af en uddannelse, og det er spild af tid,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Efter planen skal de nye data allerede være tilgængelige for ansøgere i 2015.

Håber på mindre frafald

Tanken om at give ansøgere til videregående uddannelser flere informationer om bl.a. udsigten til ledighed har været præsenteret flere gange de seneste måneder bl.a. af Produktivitetskommissionen, som i februar erklærede, at et af de største problemer i det danske uddannelsessystem er, at for mange danske unge vælger uddannelser, som ikke fører til beskæftigelse og dermed vækst for samfundet.

Det håber Sofie Carsten Nielsen, at de nye data kan ændre på.

»Ingen har vel interesse i at uddanne sig uden at kunne få et job bagefter,« siger ministeren, som forventer, at initiativet vil kunne aflæses i et mindre frafald fra uddannelserne i de kommende år.

Især på universiteterne har man været betænkelige ved at styre optaget ud fra ledighedsstatistik, da det historisk har vist sig vanskeligt at forudse kandidaters muligheder for job fem år ud i fremtiden. Sofie Carsten Nielsen peger på, at ledighed blot bliver én blandt en række oplysninger om uddannelserne. Hun er ikke bange for, at præsentation af lønstatistik for ansøgerne kan føre til mindre søgning til velfærdsuddannelser som f.eks. sygeplejerske.

»Det ville være mærkeligt, hvis vi skulle forholde ansøgere oplysningerne om, hvad en sygeplejerske tjener. Bl.a. løn er da en relevant oplysning om, hvilket liv en uddannelse kan føre til, at man får,« siger hun.

Opbakning til initiativet

Uddannelsesministeren ønsker også, at uddannelsesinstitutionerne pålægges at indhente oplysninger om studerendes og færdiguddannedes tilfredshed med studiet.

Risikerer man ikke at lægge et pres på uddannelserne for at gøre de studerende tilfredse? De hårdeste fag at komme igennem på f.eks. jurastudiet er jo nok ikke de mest populære.

»Netop for at undgå det skal uddannelsesstederne også få oplysninger fra færdiguddannede, som er kommet ud på arbejdsmarkedet, og som måske kan fortælle, at det fag, som det var surt at komme igennem, faktisk kan bruges til noget på arbejdsmarkedet.«

Hos Danske Studerendes Fællesråd hilser formand Jakob Ruggaard initiativet velkommen. Han forventer, at fremtidens studerende faktisk vil vælge anderledes end i dag, hvis de får flere oplysninger om ledighed og ikke mindst uddannelsernes kvalitet.

Jakob Ruggaard opfordrer ministeren til at gå et skridt længere og gøre uddannelsesstedernes taxametertilskud afhængigt af de studerendes bedømmelser af kvaliteten.

Ralf Hemmingsen, formand for Danske Universiteter og rektor på Københavns Universitet, siger, at det er vigtigt, at unge har et godt grundlag for at vælge uddannelse.

»Man skal her huske, at der er en indtrængningskurve for nye akademikere, så det er beskæftigelsessituationen for folk, der har været færdige tre år eller længere, der er relevant for nye studerende at vide noget om, ikke dimittendledigheden,« siger han.