Tusindvis af EU-borgere får brev om børnecheck

Genoptaget: 2.400 EU-borgere kan være blevet snydt for dansk børnecheck. Nu skal de gamle sager kulegraves en for en, hvilket koster millioner i administration. Absurd, mener oppositionen.

Artiklens øverste billede
Hvis en polsk håndværker i 2012 arbejdede tre måneder i Danmark, kan det være, at Danmark skylder en børnecheck.

Det var en gigantisk stak breve, som mandag for snart to uger siden blev sendt med venlig hilsen fra Udbetaling Danmark til personer, som måske har ret til en ekstra børnecheck. For siden regeringen i sommer besluttede at ændre praksis for udbetalingen af børnecheck til EU-borgere, har sagsbehandlere arbejdet med at finde ud af, hvilke personer der fra den 1. januar 2012 og indtil ændringen i sommer kan være gået glip af en check, som de måske så alligevel er berettiget til. Alle de mennesker skal hver især opsøges og have deres sag genoptaget.

Det computersystem, som administrerer udbetalingerne, er først blevet bedt om at finde personer – typisk svenskere, tyskere og polakker – som på grund af optjeningsprincippet ikke har fået den fulde check i den korte periode, hvor de arbejdede i Danmark. Resultatet af computerens finkæmning blev en liste med hele 2.400 cpr-numre, og de har nu hver især fået tilsendt et brev, som beskriver, hvordan retten til børnepenge i Danmark er ændret. I konvolutten ligger også et skema, hvor EU-borgerne skal udfylde oplysninger om bl.a. deres bopæl i de seneste år, antallet af børn og dokumentation for deres beskæftigelsessituation. For at få genoptaget sagen skal skemaet udfyldes og sendes retur til Udbetaling Danmark.

Fra Polen og tilbage igen

Foreløbig har cirka 300 personer allerede svaret igen på tilbuddet om en genbehandling af deres sager. Men for at være sikker på oplysningerne sender Danmark i første omgang papirerne videre til myndighederne i EU-borgerens hjemland. Herfra er det op til de lokale myndigheder at bekræfte oplysningerne, og først hvis det sker, kan der træffes afgørelse om at sende en børnecheck til EU-borgeren.

Det komplicerede kontrolsystem betyder, at sagsbehandlingen kan trække ud. Blandt andet afhængig af, hvor hurtigt myndighederne i det andet EU-land kan verificere oplysningerne. Samlet set skønner Skatteministeriet, at i alt 20 mio. kr. vil blive udbetalt til EU-borgerne i år.

Adskillige mennesker i Udbetaling Danmark arbejder på højtryk med sagerne, og her er forventningen, at alene administrationen af de mange sager vil koste 2,2 mio. kr.

Den konservative skatteordfører, Brian Mikkelsen, kalder det »amatøragtigt«, at regeringen genoptager alle sager. For indtil EU henvendte sig i sommeren 2013, var der ingen tvivl om lovligheden i at stille krav til personer, der ville have børnecheck.

»Hvorfor lægger man sig nu ekstra fladt ned for EU? Fra primo 2012 og indtil foråret 2013 var alle enige om, at det var lovligt. Vi vedtog optjeningsprincippet med åbne øjne. For mig at se er det dybt godnat at bruge så gevaldigt store ressourcer på at spole tiden tilbage.«

Og det er i det hele taget en »uskik«, at regeringen har besluttet at ændre i administrationen, før der er skaffet politisk flertal for en ny model for børnechecken, mener han.

Peter Skaarup, som er Dansk Folkepartis retsordfører, er også fortørnet:

»Loven gælder, så længe Folketinget ikke har ændret den. Derfor er det forkert, at dette kæmpe apparat er sat i gang allerede. Det er en form for lovgivning med tilbagevirkende kraft, uden at Folketinget er taget i ed. Det virker så uforståeligt, som det overhovedet kan være, og jeg tror også, at danskerne er dybt uforstående.«

I Venstre mener skatteordfører Torsten Schack, at kernen i problemet er, at regeringen i første omgang har rettet ind efter EU uden at sikre sig et folketingsflertal. Men når den så har besluttet at ændre praksis, skal EU-borgerne rimeligvis kontaktes, mener han:

»Når regeringen nu har truffet den tåbelige beslutning i første omgang, så bliver den også nødt til at følge de forvaltningsretlige principper, som nu engang er i et retssamfund. Men den skulle i første omgang have handlet i stedet for at sidde på hænderne.«

Skatteminister Morten Østergaard (R) oplyser i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at »der er tale om en glasklar juridisk vurdering af, at vi skal administrere i overenstemmelse med EU-retten. Derfor skal vi selvfølgelig også genoptage disse sager«.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen