Regioner: Hurtige tog kræver flere busser
En analyse fra Danske Regioner viser, at busserne er vigtige leverandører af passagerer til togene. Regionerne vil have penge fra togfonden, men det får de ikke, siger trafikordførere.
Togfondens store investeringer i jernbanen med timedrift mellem de største byer kræver bedre busforbindelser, hvis hele Danmark skal have glæde af investeringen på ca. 28 mia. kr.
Sådan lyder budskabet fra Danske Regioner, der sammen med kommunerne står for den kollektive busdrift herhjemme.
En analyse, som regionerne fremlægger i dag, viser, at busserne er den vigtigste leverandør til togene: 33 pct. af alle togture har en bustur tilknyttet i den ene ende.
Flere penge
Analysen viser også, at jo længere togrejser, desto vigtigere er den såkaldte tilbringertrafik, hvor passagererne bruger et andet transportmiddel til enten at komme til eller fra toget. Faktisk er der i seks af syv togrejser et andet transportmiddel som bus, cykel eller bil involveret. Og her er bussen den vigtigste, fordi den står for halvdelen af den trafik til togene, hvor der er andre transportmidler involveret. Cyklen er næstvigtigste transportmiddel til og fra toget, idet den hægter sig på 26 pct. af alle togrejser, mens 17 pct. bruger en bil til at komme til eller fra toget.
Derfor håber Danske Regioners næstformand, Carl Holst (V), der er formand for Region Syddanmark, at landspolitikerne også finder flere penge til busserne for at skabe både hyppigere og bedre forbindelser til de store byers banegårde.
»Vores tal understreger kun, hvorfor det er vigtigt at tænke busserne ordentligt ind i togfondens planer. Når togfonden styrker de lange strækninger med hurtige forbindelser mellem nogle få store stationer, skal vi sørge for at have nogle ordentlige busforbindelser ind til disse stationer. Ellers bliver togfonden ikke til gavn for hele landet, men kun for folk i de største byer,« siger Carl Holst.
Han peger på tre områder, der skal forbedres:
- Regularitet – altså at man kan stole på, at bussen kører til tiden.
- Frekvens – flere forbindelser end i dag.
- Samordning og koordinering, så togenes ankomst- og afgangstider passer sammen med bussernes.
»Det nytter jo ikke noget, at bussen kører, fem minutter før toget ankommer, eller omvendt,« siger han.
Ifølge Carl Holst skal der både flere busser og dermed også flere penge til at indfri ambitionen.
»Vi har brug for ca. 400 mio. kr. til disse forbedringer, og i forhold til togfondens godt 28 mia. kr. er det jo et beskedent beløb,« siger Carl Holst.
Regeringen har med Enhedslisten, Dansk Folkeparti og det tidligere regeringsparti, SF, opbakning og politisk flertal til togfonden.
Carl Holst vil nu forsøge at påvirke trafikordførerne, så prioriteringen af busserne bliver tænkt ind i togfonden, men her er ikke udsigt til flere penge.
Ingen penge fra togfonden
Enhedslistens trafikordfører, Henning Hyllested, er principielt enig med Carl Holst, men understreger, at Danske Regioner ikke skal regne med togfondens penge.
»Vi har selv fremført synspunktet med at få busserne med ind i diskussionen om, hvordan vi fordeler midlerne, men har måttet bøje os for, at togfonden er en anlægsinvestering inden for jernbanenettet,« siger Henning Hyllested, der i øvrigt mener, at den kollektive trafik er alt for dårligt koordineret.
»I første omgang handler det om at få gennemført en bedre koordinering, men det vanskeliggøres af, at der er alt for mange forskellige interesser og kongeriger, når det handler om kollektiv trafik: Både kommuner, regioner og trafikselskaber har hver især deres egne interesser, som de dyrker, og det gør processen vanskelig,« siger han.
Også Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, understreger, at togfonden er en anlægsfond og ikke en driftsfond.
»Hvis de vil have flere penge, må de selv tage den med regeringen,« siger han.