Grønlandsk frygt for NSA-overvågning
Aflytning: Grønland kræver nu svar på, om grønlandske politikere overvåges af NSA og andre efterretningstjenester. Uran, klimaforandringer og den generelt øgede militære interesse i Arktis gør det meget sandsynligt, vurderer eksperter.
Bliver grønlandske politikere overvåget af NSA eller andre efterretningstjenester? Det spørgsmål skal forsvarsminister Nicolai Wammen (S) nu svare på, efter at én af de grønlandske repræsentanter i Folketinget har rejst problematikken.
»Hvis Danmark har viden om overvågning i Grønland, så skal vi også vide det,« siger politikeren Sara Olsvig, der både er valgt ind i det grønlandske parlament og er én af de to grønlandske repræsentanter i Folketinget.
Det er Sara Olsvig, der har stillet spørgsmålet om overvågning – i første omgang til statsministeren, der siden har henvist til forsvarsministeren.
Spørgsmålet kommer efter de seneste måneders afsløringer af massiv overvågning, som den tidligere NSA-medarbejder Edward Snowden har lækket til diverse internationale medier. Spørger man Sara Olsvig, er det bestemt ikke utænkeligt, at også Grønland bliver overvåget.
»Vi mærker i det hele taget en stigende international interesse for Grønland for tiden. Blandt andet på grund af de mange potentielle råstofmuligheder, men også generelt hvordan vi vælger at forvalte det store område, vi har i Arktis, som bliver et mere og mere vigtigt punkt på verdensdagsordenen,« siger hun.
Målrettet aflytning
Og spørger man eksperter i både overvågning og grønlandske forhold, er de enige med hende i, at det bestemt er tænkeligt, at USA kigger Grønland over skulderen.
»Jeg kan naturligvis ikke vide med sikkerhed, om grønlandske politikere bliver overvåget. Men hvis man ser på den meget bredspektrede overvågning, som NSA foretager, har jeg ingen grund til at tro, at de ikke bliver det – og da slet ikke når man tager Grønlands internationale sikkerhedspolitiske vigtighed i betragtning,« siger lektor i datalogi ved Roskilde Universitet Niels Christian Juul.
Også overvågningsekspert Peter Lauritsen, der leder Forum for Overvågningsstudier ved Aarhus Universitet, finder det sandsynligt, at grønlænderne overvåges.
»Der er jo to slags overvågning i denne sammenhæng: Den ene er den såkaldte metadata, hvor NSA kaster et meget stort net ud og indsamler rigtig meget information. Altså hvem ringer til hvem og den slags. Og når man ser på, hvor bredt de generelt samler ind, ville det undre mig, hvis ikke også grønlændere var med i det net,« siger Peter Lauritsen.
Så er der den anden, mere målrettede form for overvågning, som den man så i forbindelse med afsløringen af, at den amerikanske efterretningstjeneste også havde aflyttet den tyske forbundskansler Angela Merkels mobiltelefon. Ifølge Snowden-dokumenterne har NSA også aflyttet 34 andre statsledere. Spørger man Peter Lauritsen, er det også tænkeligt, at amerikanerne på samme måde lytter med hos de grønlandske politikere.
»Jeg kan i sagens natur ikke vide, hvad NSA foretager sig, men der er ingen tvivl om, at USA har mange efterretningsmæssige interesser i Grønland og dermed også interesse i at lave en strategisk overvågning af grønlandske politikere ud over den brede indsamling af information. De har i hvert fald evnerne til det, og de har ikke mindst et motiv,« siger han.
Uran og sikkerhed
Når eksperterne finder det særligt sandsynligt, at grønlandske politikere bliver overvåget, handler det især om, at Grønland netop disse år er blevet en vigtig spiller på det internationale sikkerhedspolitiske område. Særligt er Grønlands nylige ophævelse af forbuddet mod at udvinde uran én af årsagerne til, at Grønland er yderst vigtig at holde øje med, forklarer ph.d., historiker og ekspert i grønlandske forhold ved Københavns Universitet Lars Hovbakke Sørensen.
»Jeg har ingen forudsætninger for at vurdere, om internationale efterretningstjenester overvåger grønlænderne, men netop udvindingen af uran er en meget ny og meget kontroversiel beslutning, der alt andet lige medfører en meget større opmærksomhed om Grønland rent sikkerhedspolitisk,« siger han og henviser særligt til, at kinesiske virksomheder er begyndt at byde ind på udvindingen af den kontroversielle uran.
I det hele taget er Arktis et helt centralt sikkerhedspolitisk område i disse år, forklarer Lars Hovbakke Sørensen. For med klimaforandringerne er der store områder, der før blot var en hvid plet på landkortet, der nu er blevet et af de vigtigste militærstrategiske områder i verden:
»Fordi isen smelter, bliver der åbnet for nogle helt nye sejlruter, hvor der både er handelsmæssige og militærpolitiske interesser knyttet til, fordi man har USA og Canada på den ene side og Rusland på den anden side,« siger Lars Hovbakke Sørensen.
»Ikke ulovlig aflytning«
Da Helle Thorning-Schmidt i oktober blev spurgt, om danske politikere var blevet aflyttet, svarede statsministeren, at hun ikke havde »grund til at tro, at der skulle være udøvet ulovlig efterretningsaktivitet imod Danmark«, som hun formulerede det til et pressemøde.
Spørger man Peter Lauritsen, er det med al sandsynlighed samme slags svar, grønlænderne vil få af forsvarsministeren i det nye år – men det er ikke ensbetydende med, at grønlandske politikere ikke bliver overvåget, siger han.
»Indtil videre har de danske politikere valgt en strategi, der hedder, at man ikke har kendskab til, at der foregår ”ulovlig overvågning”. Men det er jo ikke det samme som, at der ikke foregår overvågning. Det betyder sådan set bare, at den enten er lovlig, eller at man reelt ikke ved det,« siger han.
Terror eller andet
Den amerikanske journalist Glenn Greenwald, der sammen med Snowden har løftet sløret for NSA-aflytningerne, har siden oktober i år varslet, at dokumenterne om Danmark er på vej, men det er endnu uvist, hvad dokumenterne afslører, og hvornår de bliver offentliggjort.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S), men forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) forklarer, at han ikke har kendskab til ulovlig aflytning i Grønland.
»Jeg vil ikke afvise, at der sker aflytninger af grønlandske borgere, men i så fald sker det inden for den gældende lovgivning, og så sker det af en årsag, det kunne være terror eller andet,« siger John Dyrby Paulsen.