Flere advarsler før skandaløs exitpoll
Lytternes og seernes redaktør i DR har i flere år advaret mod brugen af exitpolls. Han mener, at DR's undskyldning er utilstrækkelig.
Den famøse fejlprognose, der på valgaftenen fik statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til at holde en unødvendig og alt for tidlig tabertale, kommer efter mange års interne diskussioner og advarsler mod den stigende brug af meningsmålinger og exitpolls i DR.
Det siger Jacob Mollerup, der er lytternes og seernes redaktør i DR. Han langer kraftigt ud efter de ansvarliges håndtering af fadæsen, og han mener, at det bærer præg af, at de ikke har forstået, hvor alvorlig sagen er.
"DR har efterfølgende beklaget og undskyldt. Når jeg alligevel træder rundt i det, er det fordi forløbet var så alvorligt, at det kræver en større selvransagelse. DR har lovet, at man en anden gang vil vente længere med at offentliggøre målingerne. Men det er langtfra nok. Den store skandale var, at også prognoserne kl. 19 og kl. 20 viste sig at være skrupforkerte. De ramte ikke bare lidt ved siden af. De var mere forkerte, end man selv oplyste var ”worst case” for fejlskøn. Den mest troværdige prognose gættede på 25,3 procent til S. Faktisk endte det med en stemmeandel på 29,5 procent," skriver Jacob Mollerup i et indlæg, som er offentliggjort på DR's hjemmeside.
God skik
Den meget alvorlige prognosefejl kom til at kaste en stor skygge over valgaftenen, fordi den misvisende exit-prognose fra Epinion blev et omdrejningspunkt i DR’s dækning fra kl. 15 og helt frem til få minutter i midnat. Mest markant var fejlvurderingen af Socialdemokraterne, som ifølge målingen ville blive overhalet af Venstre som landets største kommunale parti. Sådan gik det som bekendt ikke.
"Det er en god skik, når man har lavet en fejl, som er så markant denne, at man går hele sit system igennem og overvejer meget nøje, hvordan man kan undgå at lave sådan en fejl igen. Men jeg synes, at man i de foreløbige kommentarer fra DR ikke har vist forståelse for, hvor alvorligt det her er," siger Jacob Mollerup.
DR's redaktionschef, som er ansvarlig for valgdækningen, har oplyst, at man ved kommende kommunalvalg ikke vil bringe en exitprognose eller exitpoll så tidligt på dagen.
"Det er meget godt – men helt utilstrækkeligt. Det store problem var jo, at prognosen kl. 20 var så forkert. Det var den, der umiddelbart virkede – og blev fremstillet som - ret troværdig. Det var den ikke. Den var baseret på alt for få vælgere og blev anvendt uforsvarligt. Det problem må DR forholde sig seriøst til," siger Jacob Mollerup
Troværdigheden sat over styr
Han mener, at DR’s troværdighed omkring meningsmålinger p.t. sat over styr.
"Når den skal genopbygges, skal man grundigt gennemgå alle de ting, der gik galt i tirsdags og i god tid inden næste valg forklare, hvordan man vil gøre det bedre. Efter valget i 2005 advarede jeg DR mod at bruge exitpolls til at omtale valgets udfald, mens valghandlingen stadig var i fuld gang. Jeg gentog kritikken ved senere valg. Og senest i 2011 kritiserede jeg, hvordan man op til valget overspillede udsvingene i de daglige målinger fra Epinion. Fejlen i tirsdags var så stor, at den utvivlsomt vil indskrive sig som en af de største i prognosernes nyere Danmarkshistorie. Nu er der en oplagt anledning til, at DR stopper op og laver en grundig gennemgang af problemerne med det mål selv at sætte forsvarlige og kendte standarder på dette følsomme område," lyder det fra Jacob Mollerup, som har bedt nyhedsdirektør Ulrik Haagerup om en reaktion på sin kritik.
"Han siger – til min beroligelse – at han netop er gået i gang med at gennemføre en sådan proces. Jeg har opfordret ham til at gøre det klart for offentligheden, at DR Nyheder virkelig går grundigt til værks for at undgå gentagelser."
Fem punkter
Jacob Mollerup peger i sit indlæg på fem punkter, som har været centrale i de interne diskussioner om brugen af exitpolls.
1. For det første er der problemerne med at bringe exitpolls, mens valglokalerne er åbne. DR var ved dette valg det eneste medie, der lavede en landsdækkende exitprognose. Der var altså ingen konkurrence om tidspunktet for offentliggørelse. Alligevel startede man kl. 15.00. Det er pinligt nok en Danmarks-rekord. Man er rykket fra kl. 19 i 2007 til kl. 17 i 2011.
2. For det andet er det i alle fald afgørende at informere om usikkerheden. Også her svigtede DR. I den store dækning på DR1 var et afgørende tidspunkt Ask Rostrups bemærkning, da han lige efter kl. 20 præsenterede den seneste version af exitprognosen:
”Der er også en vis statistisk usikkerhed, men de plejer at ramme pænt inden for rammen alligevel.”
Det var netop DR’s tiltro til egen prognose, der kom til at præge vinklingen i stribevis af indslag i de følgende timer. Og det med en sådan selvsikkerhed, at næsten alle aktører tog det for gode varer.
3. For det tredje er et kommunalvalg langt sværere at forudsige på landsplan end et folketingsvalg. Men de mange fælder, der er i at gætte på et landsresultat – fordi data er påvirket af særlige lokale forhold – blev heller ikke fremhævet i dækningen. Man understregede flere gange, at landstal ikke kunne bruges til at forudsige antallet af borgmesterposter til partierne, men de store usikkerhedsfaktorer fik ingen plads.
4. For det fjerde er det vigtigt, at usikkerheden indgår i enhver efterfølgende journalistisk brug af prognoserne. Som bekendt smed man tirsdag aften – i kampens hede – også hurtigt dette forbehold over bord.
5. For det femte er det et mål for et medies troværdighed, at det kun offentliggør tal fra store og seriøse undersøgelser. Her når vi frem til et kernepunkt. De senere år har DR’s prognoser klart været blandt de bedre. Men ser man på grundlaget denne gang, er det særdeles tyndt. Man har brugt en såkaldt exitprognose hvor halvdelen af tallene stammer fra meningsmålinger i de seneste dage op til valget og den anden halvdel er fra interviews med folk, der lige har stemt. Selv da exitprognosen var ”bedst” – altså kl. 20 på valgaftenen – indgik mindre end 500 vælgere, der havde sat deres kryds. Når man ud fra stemmer ved et kommunalvalg vil forudsige et landsresultat, er det i sig selv meget risikabelt at have så beskedent et materiale.
Ingen exitpolls før afstemningsstederne lukker
Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra nyhedschef Ulrik Haagerup.
Torsdag aften klokken sendte han dog to beskeder ud via Twitter, hvor han blandt andet understreger, at DR Nyheder ved fremtidige kommunalvalg ikke længere vil offentliggøre exitpolls, før afstemningsstederne lukker.