»Exit-polls er et demokratisk problem«

I modsætning til mange af vores nabolande, har Danmark ingen regler om de såkaldte exit-polls på valgdagen. Et stort demokratisk problem, mener valgforsker.

Artiklens øverste billede
Adskillige timer før valglokalerne er lukket er de første exit-polls offentliggjort. Det er et demokratisk problem, påpeger en valgforsker.

"Rød blok går kraftigt tilbage". Sådan skrev DR.dk kl 14.09 - hele seks timer før, valgstederne lukker her til aften. På baggrund af en exit-prognose, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for DR i dagene op til og på selve valgdagen, kunne DR konkludere, at Venstre tegner sig til at blive landets største kommunalpolitiske parti, at Enhedslisten er gået markant frem, at SF markant tilbage, og sådan fortsætter artiklens gennemgang parti for parti.

Men spørger man valgforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen, udgør de såkaldte exit-poll et stort demokratisk problem.

"Jeg har længe argumenteret for, at man skulle forbyde medierne at offentliggøre exit-polls, inden valgstederne lukker. For når medierne sprøjter de her målinger ud, kan det have alvorlige konsekvenser for demokratiet," siger valgforskeren på baggrund af DR's seneste måling. Danmark har nemlig ingen regler mod exit-polls på valgdagen, og dermed adskiller vi os fra en lang række af vores nabolande: både Norge, Tyskland, Storbritannien og Frankrig har eksempelvis for længst indført forbud.

"Kan afgøre et valg"

Valgforsker Roger Buch er enig med Johannes Andersen i, at exit-polls og meningsmålinger kan have konsekvenser for valgresultatet. Han fortæller, at der er foretaget undersøgelser, der påviser, at ca. 7 pct. af danskerne lader sig påvirke af meningsmålinger.

"Det virker måske som en lille procentdel, men det er i princippet nok til at afgøre et valg, så der er sådan set ingen diskussion om, at de påvirker et valg, for det gør de," siger Roger Buch, der desuden tilføjer, at exit-polls generelt er af en ringere kvalitet ved kommunalvalg, blandt andet fordi det er sværere at lave valide meningsmålinger på kommunerne end på landsplan, og at det gør dem ekstra problematiske.

Beskyt valghandlingen

Det er ikke første gang, at diskussionen om exit-polls blusser op i forbindelse med et valg. Allerede i 2005 blev medierne kritiseret for at offentliggøre exit-polls på selve dagen, hvilket efterfølgende fik DR til at rette henvendelse til TV2 for at indgå en fælles aftale om ikke at offentliggøre resultaterne, inden valgstederne lukkede. Men da TV2 afviste forslaget, fortsatte DR altså med at få foretaget og offentliggøre valgstedsmålingerne.

Også Socialdemokraterne har tidligere forsøgt at få offentliggørelsen af exit-polls på valgdagen gjort forbudt. I januar 2009 fremsatte partiet et forbud mod "offentliggørelse af meningsmålinger og exit polls" - altså ikke kun på selve dagen, men i flere dage op til valget. Socialdemokraterne argumenterede i lovforslaget for, at "valghandlingen (skulle) beskyttes mod de eventuelle negative konsekvenser, meningsmålingerne og exit polls måtte have på selve valghandlingen," som de formulerede det i forslaget.

Medierne vs. demokratiet

Men forslaget faldt hurtigt til jorden, fordi hverken Venstre, Konservative, DF eller Liberal Alliance støttede det. Særligt ét argument vejede tungt i folketingsdebatten, nemlig at et forbud ville begænse mediernes ytringsfrihed i valgdækningen. Men spørger man Johannes Andersen er der alligevel andre hensyn, der bør veje tungere.

"Det er klart, at det er en indskrænkning af mediernes ytringsfrihed på dagen. Og hvis man synes, at mediernes ret til at dække valgkampen, nøjagtig som de vil, vejer tungest, ja så skal man selvfølgelig forsvare mediernes ret til at lave exit-polls. Men hvis man derimod vil forsvare demokratiet, så burde man forbyde exit-polls," siger Johannes Andersen.

Ingen konkret viden om effekt

Der findes ingen forskning om, hvordan exit-polls påvirker vælgerne på dagen, men ikke desto mindre bør man indføre et forbud a la dem i vores nabolande, mener Johannes Andersen.

"Det er hammersvært at bevise, nøjagtig hvordan det påvirker vælgernes adfærd, fordi det ikke har været muligt at lave deciderede eksperimenter. Men man har i forskerkredse en klar fornemmelse af, at det kan påvirke resultatet, og man ved med sikkerhed, at det fjerner vælgernes fokus fra det politiske indhold til den politiske proces. Derfor bør hensynet til valghandlingen veje tungest," siger forskeren.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.