Thorning trumfede Vestager

Det var statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) selv, der onsdag eftermiddag smed det omstridte kort på bordet: Vi griber ind.

På mødet deltog de radikales leder, Margrethe Vestager, og SF’s formand, Annette Vilhelmsen. De tre partiledere drøftede konflikten, og ifølge Jyllands-Postens oplysninger var Vestager mindre interesseret i indgrebet end Thorning og Vilhelmsen.

De Radikale så gerne konflikten fortsætte – hvilket kunne have presset lærerne til forhandlingsbordet.

Men især Thorning var uenig. Kilder i de tre regeringspartier beskriver statsministerens vurdering som værende alt fra »veltimet« til et udtryk for »panik«.

Ifølge en række kilder følte statsministeren et folkeligt pres for et indgreb, og efter at en måling tirsdag gav Socialdemokraterne bare 14,4 procents tilslutning, besluttede Thorning sig for indgrebet.

Konsekvensen er, at Folketinget i dag stemmer indgrebet igennem. Og at lærerne – og eleverne – på mandag skal møde i skole efter knap en måneds lockout.

Men konsekvensen blev også, at regeringens store forårssatsning, Vækstplan DK, druknede og langtfra fik den mediedækning, som regeringen havde drømt om. Hensynet til mediedækningen af vækstplanen blev også internt fremført som et argument mod et indgreb allerede nu.

»Ikke alle kunne forstå, hvorfor man skulle smadre afslutningen på en vækstplan til 90 mia. kr. Det have været godt med medieopmærksomhed om vækstplanen,« som en kilde udtrykker det.

Et andet argument mod et indgreb nu, som blev diskuteret internt, var den udbredte opfattelse af, at regeringen gennem hele forløbet har haft en underhåndsaftale med kommunernes forening, KL, om i sidste ende at lovgive mod lærernes arbejdstidsaftale. Den mistanke fik ny næring torsdag aften, da beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i Folketinget bekræftede, at regeringen har haft »nogle tekniske diskussioner med både KL og regionerne« om indgrebet.

»Dette er helt uhørt magtfordrejning,« siger lærerformand Anders Bondo Christensen.

Forløbet før indgrebet tog fart onsdag eftermiddag.

Mens kvinderne – statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), den radikale leder Margrethe Vestager og SF-formand Annette Vilhelmsen – i Statsministeriet talte om folkeskole og indgreb, så satte finansminister Bjarne Corydon (S) og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen sig til rette på et hemmeligt såkaldt ”hulemøde” i Finansministeriet. Tidligere havde Løkke været meget kategorisk i sit krav om at få fjernet arveafgiften. Men på mødet om eftermiddagen erklærede Venstrelederen sig pludselig parat til at indgå en aftale og udskyde spørgsmålet om arveafgift til efter valget. Med den mulighed på bordet blev Corydon og Løkke enige om at lande aftalen samme aften.

Da aftalen om vækstpakken var på plads, kunne Corydon derfor trække Lars Løkke til side og på tomandshånd fortælle ham, at indgrebet var på vej. Derfor var Løkke forberedt, da han omkring midnat fik statsminister Thorning i røret. Hun sikrede sig Venstres opbakning og dermed flertal bag beslutningen.

Thorning på »dødsgangen«

I regeringen fremhæves en række konkrete årsager til, at Thorning var indgrebsmoden. Fra undervisningsminister Christine Antorini (S) var der et stigende pres for en løsning på den situation, at afgangsprøverne rykkede tættere på. Hensynet til eleverne og deres forældre, der kunne få spoleret afslutningen på ni eller ti års skolegang, fyldte meget. Og kunne blive et tilbagevendende irritationsmoment over regeringens manglende handlekraft.

I den kommende uge venter 1. maj, hvor Thorning skal tale til fagbevægelsen, og den slags taler kan være sjovere at holde uden en aktuel konflikt. I øvrigt er Folketinget lukket 1. maj, og det kunne efterlade regeringen uden praktisk mulighed for at få et indgreb behandlet i næste uge. I det scenarie ville man være tvunget til at vente endnu en uge med et indgreb. Og med stigende folkelig modstand var det en grim udsigt fra Statsministeriet.

Endelig fik kilder i de andre regeringspartier det klare indtryk, at Thorning og hendes rådgivere var blevet skræmte over en meningsmåling fra instituttet YouGov fra tirsdag, der gav Socialdemokraterne bare 14,4 procent af stemmerne. Den var den seneste af en række dårlige målinger, der også havde vist stigende folkelig opbakning til et regeringsindgreb.

Da det i løbet af onsdag eftermiddag og aften stod klart, at vækstpakken ville lande samme aften og dermed drukne fuldstændig i omtalen af indgrebet, så forsøgte en række embedsmænd og rådgivere i alle tre regeringspartier at tale mod timingen af indgrebet.

Overfor Thorning blev det fremhævet, at regeringen ville »falde lige ned i historien om aftalt spil. Med indgrebet beviser vi nærmest, at den er rigtig,« som det blev formuleret. Men i det ofte relativt hårde politiske miljø nåede en socialdemokrat også torsdag frem til et forsvar for statsministerens beslutning:

»Er det ikke meget normalt, at de indsatte på dødsgangen får opfyldt deres sidste ønske?«

Torsdag morgen var Lars Løkke tilbage på Corydons kontor, hvor lovforslaget – der med 74 sider er ganske omfattende – blev gennemgået. Det har været på vej længe i et dybt fortroligt samspil mellem blandt andre topfolk i Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriets Moderniseringsstyrelse. De sidste detaljer blev pudset på plads omkring 1.30 natten til torsdag.

Afbud til konfirmationer

Torsdag morgen blev regeringspartiernes folketingsgrupper orienteret. Og på Christiansborgs gange begyndte ordførerne at forberede sig på et hektisk døgn. Der blev sendt afbud til konfirmationer og udvekslet anekdoter om det seneste regeringsindgreb, dengang i gær-konflikten i 1998, hvor der blev holdt udvalgsmøder og besvaret langt over 100 spørgsmål i Folketinget hen over natten mellem 1. og 2. behandlingen. Og hvor en delegation af håndværkere i lettere beruset tilstand fik foretræde for udvalget ligesom den lange række af andre deputationer, der mødte op for at protestere mod indgrebet.

I Finansministeriet ærgrede Corydons folk sig lidt over, at den endelige, brede aftale om vækstplanen kun fik lov at fylde mediebilledet natten over, mens de fleste danskere sov trygt, indtil de vågnede torsdag morgen til nyheden om indgrebets komme. Men som en kilde bemærker, så fik den da lov at leve i 12 minutter. Til gengæld kunne embedsmændene godt grine gemytligt af, at samme Corydon for et år siden måtte opgive trepartsforhandlingerne, fordi fagbevægelsen ikke ville arbejde mere – blandt andet på Store Bededag, som regeringen overvejede at slette. I dag går regeringen og Folketinget så foran med et godt eksempel, når de bruger bededagen på jobbet i Folketingssalen.

Tidsplanen betyder, at Folketinget i dag formentlig vedtager det nødvendige lovindgreb. Venstre stemmer for, det samme gør De Konservative og Dansk Folkeparti, mens Liberal Alliance har meddelt, at partiet stemmer nej, medmindre regeringen dropper sin plan om at indføre helhedsskole. Enhedslisten stemmer nej. Og bruger sit landsmøde til at fortælle verden hvorfor.

Når røgen har lagt sig

I regeringstoppen er planen nu at undgå at hovere for meget over for lærerne, der må give afkald på arbejdstidsaftalen og seniorordningen. Og så ellers glæde sig over, at Bjarne Corydon, der for mange lærere er blevet symbolet på det onde selv i løbet af konflikten, nu snart er ude af billedet. Nu er det Christine Antorinis tur til at indtage scenen og forsøge at lande en folkeskolereform. Hendes stjerne på lærerværelserne vurderes at stå noget højere end Corydons.

I alle tre regeringspartier satser man nu på, at de seneste måneders modvilje mod helhedsskolen vil fortage sig, når man igen får mulighed for at forklare indhold og intentioner.

»Jeg er ikke bekymret for den reform, når røgen først har lagt sig,« som en central minister udtrykker det.

Og til dem, der måtte undre sig over, at den socialdemokratisk ledede regering på mindre end tolv timer først gav erhvervslivet skattelettelser og derefter overtrumfede de danske skolelæreres ønske om at bevare deres arbejdstidsaftale, havde statsminister Thorning denne forklaring:

»Det socialdemokratiske regeringer står for, det er at skabe arbejdspladser, som vi gør med vækstpakken. Og vi har ladet konflikten køre, fordi vi tror på den danske model. Der har været opfordringer fra første dag om, at vi skulle gribe ind. Vi har været tilbagetrukne og håbet på, at parterne kan finde hinanden. Det er der ikke nogen tegn på, at de kan. Derfor skal vi tage hensyn til helheden. Vi gør det, der er det rigtige for Danmark,« sagde Thorning.