Økonomer spår fiasko for boligfradrag

Der er blevet drejet på mange håndtag de seneste år for at få gang i væksten i Danmark.

I 2012 fik danskerne mulighed for at få udbetalt opsparet efterløn skattefrit, samme år blev det såkaldte investeringsvindue indført, som gav virksomheder et ekstrafradrag på 15 pct. indtil udgangen af 2013, og siden skattereformen i 2009 er skatten gradvist blevet sat ned.

Alt sammen tiltag, der har kostet staten penge, og som skulle sætte gang i privatforbruget og virksomhedernes investeringslyst. Det er bare ikke sket.

Overordentlig svært at nå målet

Den genindførte boligjobordning, som vel at mærke var en skuffelse sidste gang, bliver heller ikke levnet mange chancer af Nykredits cheføkonom, Tore Stramer.

"I det økonomiske miljø, vi har i Danmark, er mange meget tilbageholdende med at bygge nyt køkken eller bygge ud. Erfaringerne fra den seneste boligjobordning var ikke særlig gode, så når man sætter baren endnu højere denne gang, må man vurdere, at det i det nuværende økonomiske miljø bliver overordentlig svært at nå det forventede mål," siger han.

Den foregående boligjobordning blev indført i juni 2011 af den daværende regering og forsatte til og med 2012. Tal fra skatteministeriet viser, at der blev investeret næsten en tredjedel mindre, end finansministeriet dengang havde forudset.

Fremtiden er meget usikker

På baggrund af de tal er der heller meget optimisme at spore hos Nordea.

Her påpeger økonom Jan Størup Nielsen, at den økonomiske situation gør det ekstremt svært for regeringens økonomer at spå om fremtiden.

"Husholdningerne har aldrig holdt så meget igen, og boligmarkedet har ikke været så dårligt i årtier. Et eller andet sted taler alt for, at man burde renovere nu. Renten er historisk lav, der er stadig relativ høj beskæftigelse, alt er på plads. Men det sker bare ikke, fordi der er den store tilbageholdenhed i privatforbruget og i husholdningerne. Vi (økonomerne red.) har hele tiden sagt, at skattelettelser vil få folk til at bruge flere penge, men lettelserne har jo været en skuffelse. Så der en klar risiko for, at vi bliver skuffet igen," siger han.

En meget svær opgave

Ministeriets økonomer har lavet beregningerne af effekten ved den nye boligjobordning ud fra bl.a., hvor meget sådan et tiltag historisk har betydet for forbrugslysten.

Men selvom Jan Størup Nielsen kalder økonomerne bag vækstpakken for "yderst professionelle", mener han, at de er sat på en meget svær opgave.

"Jeg vil ikke kalde det gætværk, men blot sige, at der er meget stor usikkerhed om de her skøn. Grunden til den meget store usikkerhed er, at psykologi spiller så stor rolle i øjeblikket. Og psykologi er svært at putte ind i en økonomisk model. Du skal vurdere, hvordan folk reagerer, når de får det her tilskud. Man skal prøve at gætte den ubekendte faktor. Tør folk i den nuværende situation at benytte sig af, at det er økonomisk fordelagtigt at investere?" spørger han.

Intet har ændret sig siden sidst

Tore Stramer siger, at økonomer går ud fra tesen om, at flere penge til forbrugerne medfører et højere forbrug.

"Det har man bare ikke set, fordi forbrugerne er så usikre. Og jeg kan ikke se, at noget har ændret sig i forhold til sidste gang, der var en boligjobordning. Gældskrisen er stadig i fuld flor, boligmarked viser ikke afgørende stigende priser. Det betyder altså, at danskerne vil være tilbageholdende med nye investeringer, også selvom der er et tilskud," siger han.

Men de dystre udsigter er dog ikke en grund til at stoppe med at forsøge at stimulere økonomien, siger Jan Størup Nielsen.

"Det ser også ud til, at der er lidt modsatte tegn. Et eller andet tidspunkt går der hul på bylden. Hvis husholdningerne igen tror på fremtiden, så får man effekten. Og så kan den blive endnu større end forventet," siger han.