Portræt: Højrehånden Holger K. Nielsen

Efter 14 år som partiformand havde han trukket sig i baggrunden som forsvars- og udenrigsordfører, men nu er Holger K. Nielsen ministeremne, i hvert fald er han så vigtig for SF’s nyvalgte leder, Annette Vilhelmsen, at hun søndag kaldte ham til møde med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på Marienborg.

Holger K. Nielsen sagde for nøjagtig 20 år siden nej til unionen. Nu forventes han at sige ja til toppositionen, og det gør han ifølge sin mangeårige kollega Aage Frandsen af loyalitet over for SF. Annalerne fortæller, at han har været medlem i 40 år.

»Holger har altid defineret sig selv som politiker. For ham har det aldrig været en ambition i sig selv at blive minister. Nu ved vi ikke, hvad han er blevet tilbudt, men hvis han siger ja til noget, gør han det, fordi han føler en forpligtelse over for partiet. Kalder SF, vil han hjælpe,« vurderer Aage Frandsen.

Opvokset på efterskole

Holger Kirkholm Nielsen, opvokset på en Grundtvig-Koldsk efterskole i Bramminge, hvor faderen var forstander, fylder 63 år til april, men den litteraturinteresserede politiker får næppe tid til at genopfriske klassikere i villaen i Valby i den kommende tid. Faderen til fire får meget at se til, hvis han skal bestride et ministerhverv.

»Indflydelsen vil motivere ham, og han har energi og evner til at sætte sig ind i nye områder,« siger Aage Frandsen.

Der synes at være almindelig enighed om, at Holger K. Nielsen har formået at administrere sin rolle som tidligere partiformand godt under Villy Søvndals ledelsesperiode. I sommer kritiserede han i et interview i Information regeringens regnemodeller efter skattereformen, men ellers har han formået at holde sig fri af interne stridigheder ved at koncentrere sig om sit arbejde. I sin egen formandsperiode, han kom til i 1991 efter sejr i et kampvalg over Steen Gade og gik selv i 2005, var han jævnligt udsat for kritik fra sin stærkt ideologiske forgænger, Gert Petersen.

Satte SF på ny kurs

Holger K. Nielsens foreløbige politiske nøgleresultat var nej’et til Maastricht-traktaten i 1992, og han spillede en stor rolle et år senere i udformningen af det nationale kompromis og de fire forbehold, der ledte til et ja og fortsat medlemskab af EU. Kursskiftet var svært for mange SF’ere. De vredeste kastede æg efter formanden i Fælledparken den 1. maj 1993, og ved valget i 1994 gik partiet tilbage.

Holger K. Nielsen åbnede SF mod Europa, og han taler indimellem meget klart om punkter, hvor medlemmerne står splittede. Om den muslimske organisation Hizb ut-Tahrir sagde han på SF’s landsmøde i 2002:

»Når Hizb ut-Tahrir deler løbesedler ud, hvor de på grundlag af Koranen sviner jøderne til, må vi sige dem: Gå ad Helvede til. Vi vil intet have med jer at gøre.«

Stemmer var der heller ikke i den udtalelse, og ved valget i 2005 gik SF tilbage for andet valg i træk og havde nu blot 6 pct. af stemmerne. Det fik Holger K. Nielsen til at stoppe for at give plads til den folkelige og guitarspillende Villy Søvndal. Den ny formand sagde senere noget i retning af det samme og fordoblede vælgertilslutningen i 2007 og bragte partiet i regering i 2011.

Kender socialdemokraterne

Anne Baastrup, folketingsmedlem for SF, anser det for klogt af Annette Vilhelmsen, at hun knytter Holger K. Nielsen til sig som en højre hånd.

»Holger K. Nielsen formåede med nogle meget markante skridt at flytte SF op gennem 1990’erne. Han har været med gennem op- og nedture og kender partiets smertegrænser. Samtidig har han et indgående kendskab til Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre. Han har både været i opposition med og til dem. Han ved, hvordan de tænker, og de respekterer ham.«