En af Danmarks førende forskere: Ida Auken tager fejl – på disse områder har kirken spærret for demokratiet i Danmark
Brændte hekse, censur og forfølgelser. Professor Frederik Stjernfelt forklarer, hvorfor kristendommen ikke har gjort Danmark demokratisk – tværtimod.
Har kirken spillet en vigtig – ja, måske endda progressiv og helt afgørende – rolle for nogle af de værdier, vi i dag anser for mest danske?
At vi har et demokrati, hvor alle høres. Høj som lav, rig som fattig, kvinde som mand.
At vi har ligestilling, mindretalsrettigheder og et egalitært samfund med relativt lav ulighed.
At vi har ytringsfrihed og kan tale autoriteter lodret imod.
Det mener den nye kirkeminister, Ida Auken (S), der med en række medieoptrædener har startet sommerens helt store værdidebat: forholdet mellem kristendom og demokrati.
Hun har givet folkekirken æren for »det første store demokratiske gennembrud« efter Grundloven ved at påpege, at kvinder i 1903 fik stemmeret til menighedsrådsvalg.
Hun har flere gange fremstillet kristendommen som en slags demokratiets fødselshjælper:
»At alle mennesker har et værd, at de har en frihed, og at de har lov til at tale, kommer jo ud af den rolle, kristendommen har spillet på det europæiske kontinent og ikke mindst i Danmark,« sagde Ida Auken i sin tiltrædelsestale.
Få dage efter leverede hun samme budskab i en podcast hos B.T.:
»Det samfund, vi har bygget, er på mange måder bygget ud af kristendommen – på den måde at der kommer en banebrydende ny besked omkring år nul, at alle mennesker har en værdi.«
Nu stempler Frederik Stjernfelt, en af Danmarks førende forskere på området, ind i debatten.
Og dét med en klar afvisning af kirkeministerens argumenter.