Frontalangreb på Løkke: Moderaterne har løjet og er i gang med et vælgerbedrag

Liberal Alliance langer nu hårdt ud efter Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, der sidder med de afgørende mandater i forhandlingerne om en ny regering.

»Før og under valgkampen forsøgte Moderaterne at bilde vælgerne ind, at de aldrig kunne finde på at gå ind i en rød regering med Enhedslisten som støtteparti. Nu er de alligevel på vej til at gøre det. Det er et et vælgerbedrag,« siger gruppeformand Ole Birk Olesen (LA).

Kritikken kommer, efter at Jyllands-Posten har beskrevet, hvordan Lars Løkke lyder mere og mere åben for at lave en centrumvenstre-regering mellem Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale. Med Enhedslisten som parlamentarisk grundlag er det nok til et flertal.

I 2022, da Moderaterne blev stiftet, fastslog Løkke ellers, at det var »100 pct.« ultimativt, at landet skulle ledes af en midterregering, og at der skulle tages et opgør med fløjene – herunder Enhedslisten specifikt.

Under valgkampen i år blev Enhedslisten også afvist som muligt støtteparti i et interview med Børsen, og dagen efter valget mente Løkke, at forsøget på at danne en centrumvenstre-regering baseret på Enhedslisten var dødsdømt.

»Det er et projekt, der ikke kommer til at lykkes,« sagde han.

Alligevel fortsætter forhandlingerne i netop det spor, og Lars Løkke har siden skiftet retorik. De ultimative udmeldinger er stoppet. Tværtimod taler han nu om, hvad der skal til for, at det kan lykkes at danne en centrumvenstre-regering. Som han sagde for nylig:

»Hvis vi skal bevæge os den vej, hvor vi seriøst afprøver, om der skal laves en centrumvenstre-regering, så skal der være styr på økonomien.«

At stille sig an

Det er det, der får Liberal Alliance til at skrue op for kritikken.

»Der findes en gruppe af borgerlige vælgere, som kan finde på at stemme på Moderaterne, Liberal Alliance, De Konservative og Venstre. Moderaterne har fået nogle af de vælgere ved at bilde dem ind, at de aldrig kunne finde på at gå ind i en rød regering med røde støttepartier,« siger Ole Birk Olesen:

»Nu forhandler de alligevel om at gøre det, som de sagde, at de aldrig kunne finde på. Derfor har de løjet for at tale til den slags vælgere.«

Ifølge en analyse fra Megafon har Løkke hentet en del vælgere fra netop Venstre, De Konservative og Liberal Alliance. Cirka 23 pct. af dem, der satte kryds ved Moderaterne til folketingsvalget, stemte på et af de tre blå partier i 2022.

Ole Birk Olesen husker DR’s afsluttende tv-debat i valgkampen, hvor alle partilederne blev bedt om at stille sig op på en linje afhængigt af, om de ville lægge mandater til en regering med Troels Lund Poulsen (V) eller Mette Frederiksen (S) som statsminister.

Løkke nægtede at deltage i det.

»Han stillede sig an,« bemærker Ole Birk Olesen:

»Men Løkke vidste godt på det tidspunkt, at det ville blive uendeligt svært at overtale Venstre og De Konservative til at støtte en ny regering med Mette Frederiksen. Pia Olsen Dyhr havde allerede udelukket en regering med V og K. Han lod bare som om, at det var irrelevant, og at han kunne trylle det til at ske alligevel. Det var bare ikke rigtigt.«

En ikke-socialistisk alliance

Opfordringen fra Liberal Alliance til Lars Løkke er nu, at han bruger sin magtposition til at gøre Troels Lund Poulsen til kongelig undersøger i stedet for Mette Frederiksen.

Målet skal være at danne en regering med de såkaldt ikke-socialistiske partier. Det omfatter Moderaterne, De Radikale, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti. De har tilsammen 96 mandater.

Et af flere problemer med den model er imidlertid, at DF-formand Morten Messerschmidt og Lars Løkke gensidigt har udelukket hinanden kategorisk.

Liberal Alliance mener, at det kan løses ved, at den umage alliance af ikke-socialister lover hinanden, at den stramme udlændingepolitik fortsætter, så Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne kan se sig selv i projektet, mens den grønne omstilling ruller videre, så særligt De Radikale kan være med ombord.

»Hvis Løkke var åben for den model, kan det være, at Morten Messerschmidt ville genoverveje sin modstand mod Løkke,« siger Ole Birk Olesen.

Hvor realistisk synes du selv, at det lyder?

»I teorien kan det sagtens fungere. Det er en god tanke. Det kan godt virke, hvis partierne vil det.«

Martin Lidegaard (R) har kvitteret for ideen ved at sige, at der er »for langt« fra De Radikale til Dansk Folkeparti. Morten Messerschmidt har svaret, at det er fint at »tænke tanker«. Men som han skrev til TV 2:

»Det bliver måske lige vildt nok, når Radikale Venstre skal tælles med«

Et modsat løftebrud

Ole Birk Olesen mener, at det ikke-socialistiske projekt afhænger af, om »Lars Løkke og Pelle Dragsted kan finde hinanden« i de verserende forhandlinger.

»Hvis ikke kan Løkke være tvunget til at se på andre muligheder.«

Men det vil jo være et endnu større løftebrud, hvis Moderaterne går sammen med Dansk Folkeparti?

»Hvorfor? Har de ikke bare sagt, at yderfløjene ikke skal have lov til at bestemme?«

Hele partiet blev stiftet som et opgør med den stramme udlændingepolitik ...

»Men også i et opgør med, at der ikke bliver gennemført de reformer, der skal til for at fremtidssikre Danmark.«

Så Løkke skal hellere lave et løftebrud i din retning end et løftebrud i den anden retning?

»Ja, det har du vel ret i.«

Jyllands-Posten har bedt om en kommentar til kritikken fra Lars Løkke Rasmussen. Forgæves.