S-politiker har fået nok efter 14-årig piges møde med ulv: Den skal skydes
Minister forbereder sig på at give tilladelse til at skyde ulv efter møde med en 14-årig pige i Oksbøl sent fredag aften. Socialdemokratisk folketingsmedlem er allerede nu parat til at »putte bly i geværerne«.
Det er nøjagtig et år siden, at han for alvor gjorde sig bemærket for første gang.
Siden er det, som om Anders Kronborg har gjort en dyd ud af at være en af de mest vidtgående politikere i debatten om ulve i Danmark.
Det sydvestjyske, socialdemokratiske folketingsmedlem kom på kant med sit eget parti – og modtog sågar en dødstrussel – da han i januar sidste år bekendtgjorde, at hvis det ikke var lovligt at skyde de ulve, der var begyndt at vise sig på jyske villaveje, måtte de indfanges og flyttes til Fyn og Sjælland.
Sent fredag aften var den gal igen: På vej hjem fra et idrætscenter i Oksbøl mødte en lokal 14-årig pige pludselig en ulv midt på vejen.
Det var i den samme sydvestjyske by, at ulve dukkede op for et år siden, og nu har Anders Kronborg fået nok.
»Ulve skaber utryghed. Og jeg vil bare sige klart og tydeligt, at jeg ønsker ikke, at der skal være ulve i vores byområder. En 14-årig pige skal ikke møde en ulv på vej hjem, efter hun har været sammen med sine veninder,« siger han:
»Hvis vi kommer til at se en vinter nu – og senere et forår – hvor ulve går inde blandt mennesker i villakvartererne i Oksbøl, skal vi tage de nødvendige forholdsregler. Så skal vi putte bly i geværerne.«
Rødt kort
Der skete heldigvis aldrig noget med den 14-årige Anne, da hun mødte ulven. Den spankulerede rundt på vejen bare få meter fra hende, og selvom hun oplevede, at den fulgte efter hende, lagde den ikke an til at angribe hende.
Hun var snarrådig nok til at filme ulven, og på videoen, som Jyllands-Posten har fået lov til at bringe i sin fulde længde, fremgår det tydeligt, hvor bange Anne var.
Naturstyrelsen har imidlertid vurderet, at der aldrig var tale om »en egentlig farlig situation«.
Ulven er omfattet af EU’s habitatdirektiv, som forbyder forsætligt drab. Derfor kan ulve kun reguleres under særlige betingelser og med tilladelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Det er nu op til styrelsen at afgøre, om der skal udstedes en såkaldt reguleringstilladelse, der vil gøre det muligt at skyde den pågældende ulv – eller andre ulve – i Oksbøl.
Den ansvarlige minister på området, minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), skriver på sin Facebook-profil, at myndighederne er klar til at få ulven skudt, »hvis situationen udvikler sig«.
Hans partifælle Anders Kronborg »er glad for, at ministeren er klar til at tage de nødvendige skridt«. Han mener imidlertid, at det allerede nu bør være muligt at skyde ulven.
»Hvis der var nogen, der havde opdaget den ulv i går (fredag, red.), mener jeg, at betingelserne for, at den kunne skydes, var til stede. Fordi den var så tæt på pigen.«
I april offentliggjorde Ministeriet for Grøn Trepart en ulvehandlingsplan, der ændrede definitionen af en såkaldt problemulv, så det fremover ville blive nemmere at regulere ulven i bl.a. byerne.
I handlingsplanen lyder det, at ulve, der færdes i byområder »på trods af relevante og proportionale afværgeforanstaltninger (f.eks. brug af rævelys)«, kan reguleres – altså skydes.
Har der i din optik været tilstrækkeligt med afværgeforanstaltninger til stede, sådan at man gerne måtte skyde den ulv, der dukkede op på vejen i Oksbøl?
»Ja, det er jeg helt overbevist om. Og den her ulv var jo meget tæt på et menneske. Den var under 30 meter fra den her pige, så det er fuldstændig inden for reglerne, at der kan udstedes en tilladelse til, at den ulv skal skydes,« siger Anders Kronborg:
»Jeg har den holdning, at kommer der en tilsvarende ulv i aften, som agerer på samme måde, er det røde kort givet.«
Så skal den skydes?
»Ja, det skal den da. Men jeg håber da selvfølgelig, at man kan forebygge nu, at de kommer ind i byen igen, så trygheden kan sænke sig over Oksbøl.«
Ulvens vigepligt
En frivillig ulveværnsgruppe, der blev etableret i Oksbøl i kølvandet på sidste års hændelser, har nu opstillet seks såkaldte foxlights – også kaldet rævelys – i området. De udsender kraftigt lys i forskellige farver og har til formål at skræmme ulvene tilbage i skoven, der grænser op til Oksbøl by.
Naturstyrelsen vil desuden i de kommende dage opsætte kameraer i skovområdet for at overvåge ulvenes færden.
Naturstyrelsen og ulveeksperter har udtalt, at ulven aldrig satte pigen i en farlig situation. Bør man så ikke mane til ro og ikke gå efter at skyde ulven, som du foreslår?
»Vi kan ikke forvente, at børn og unge – og for den sags skyld også ældre – skal have en eller anden doktorgrad i at vurdere, hvordan en ulv agerer, og om den virker truende. Jeg synes i virkeligheden, at det er helt fantastisk, at vi har ulveeksperter i Danmark, der ved, hvilke tanker en ulv har,« siger Anders Kronborg:
»Jeg må bare erindre om, at der var en episode i Holland, hvor et barn blev bidt og trukket ind i en skov af en ulv, og hvor der heldigvis var voksne til stede, der kunne redde barnet.«
Frygter du, at der kan ske noget lignende i Danmark?
»Ja, det frygter jeg i høj grad kan ske i Danmark. Jeg synes ikke, at det er rimeligt, at man skal tage alle mulige forholdsregler, når man sender sine børn i skole, eller når man går hjem fra sine veninder om aftenen. Man skal ikke gå og kigge sig over skulderen af frygt for, at der er en ulv på gadehjørnerne. Det skaber utryghed,« siger Anders Kronborg:
»Det synes jeg, at man skal tage utroligt seriøst, for det fjerner jo noget af livsglæden ved at bo i landdistrikterne, hvis man er bekymret for, om man kan møde en ulv. Det er ikke mennesker, der skal have vigepligt for ulven. Det er ulven, der skal have vigepligt for mennesker.«