Ja, nej, måske? Venstre giver svar på blå bloks kærestebrev

Store bededag skal genindføres

Store bededag skal genindføres som helligdag, efter den blev sløjfet af SVM-regeringen i 2023. Efterfølgende har det vist sig, at der er rigeligt med penge i kisten i finansminister Nicolai Wammens (S) råderum, lyder argumentet blandt andet.

Nej, siger Jan E. Jørgensen:

»Det bliver nej. Fordi det er uansvarligt. Det handler ikke så meget om pengene, men mere om arbejdskraften. Afskaffelsen af store bededag er det tiltag, som har skaffet mest arbejdsudbud – et sted mellem 6.000 og 8.000 arbejdspladser. Alternativet er, at vi skal hente endnu mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark fra resten af verden, og det plejer især Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti ikke at være så glade for.«

Siger ja tak til atomkraft

De blå partier vil fjerne Danmarks 40 år gamle nej til atomkraft. Det skal åbne for forskning inden for området og give danske virksomheder, der udvikler nye typer reaktorer, mulighed for at teste deres opfindelser – noget, som Venstre også selv foreslog i sommer.

Ja, siger Jan E. Jørgensen:

»Vi har allerede været ude at sige, at tiden er kommet til at ændre synet på atomkraft, så der sparker partierne en helt åben dør ind. Jeg er selv vokset op i skyggen af Barsebäck og Tjernobyl, men teknologien er jo et helt andet sted i dag. Så det forbud er tiden løbet fra.«

Vil afskaffe koranloven

Loven, som forbyder »utilbørlig behandling« af skrifter med væsentlig religiøs betydning for anerkendte trossamfund, skal fjernes. Den blev indført i 2023 for at sætte en stopper for de dengang mange koranafbrændinger i Danmark, som udløste vrede og protester i flere overvejende muslimske lande, og som ifølge PET medvirkede til at skærpe terrortruslen mod Danmark.

Nej, siger Jan E. Jørgensen:

»Det vil vi ikke. Jeg savner overhovedet ikke de barnagtige provokationer, som krævede mandsopdækning fra Københavns Politi og kostede flere hundrede millioner kroner. I vores verden handler ytringsfrihed om at skrive og læse bøger – det handler ikke om at brænde dem.«

De blå partiers argumenter er jo, at I har pillet ved nogle dybt principielle værdier såsom ytringsfriheden, og at I i virkeligheden dukkede nakken for antidemokratiske islamister …

»Jo jo, men de samme meget principielle partier har ikke noget problem med at forbyde folk at flage med det flag, de har lyst til i deres egen flagstang. Så det er lidt at vælge sine principper, alt efter hvilken sag man kæmper for.«

Dermed henviser Jan E. Jørgensen til den nye flaglov fra sidste år, som de borgerlige partier med undtagelse af LA stemte for. Loven forbød som udgangspunkt flagning med andre flag end Dannebrog – dog med en række undtagelser.

Vil fjerne racismeparagraffen

Racismeparagraffen skal afskaffes, fordi den begrænser vores ytringsfrihed. Paragraffen, som oprindeligt stammer helt tilbage fra 1939, forbyder forhånelse eller nedværdigelse af folk på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Måske, siger Jan E. Jørgensen:

»En egentlig afskaffelse bliver nok et nej, men vi vil gerne være med til at se på, om paragraffen kan moderniseres. Vi ser blandt andet i Storbritannien, at flere og flere hadytringer bliver forbudte. Jeg tror, at det kan give bagslag og skade mere, end det gavner. Men det er en svær balance.«

Så den kommer i måske-boksen?

»Ja, det kan vi godt.«

Mere støtte til fri- og privatskoler

Det blå firkløver mener, at flere forældre skal have mulighed for at sende deres børn i fri- eller privatskoler. Konkret vil partierne øge den såkaldte koblingsprocent, som er den andel af skoleudgiften, som staten betaler, fra 76 til 80 pct.

Ja, siger Jan E. Jørgensen:

»Det er ren Venstre-politik. Vi har lige præsenteret et finanslovsforslag, hvor vi ligestiller private pasningstilbud med offentlige. Vi synes, at private tilbud skal ligestilles med det offentlige i videst muligt omfang, så det er vi positive overfor.«

Et opgør med øremærket barsel til fædre

De fire blå partier ønsker at »indlede et opgør« med den øremærkede barselsorlov, som ifølge partierne er et tvangsindgreb i familiernes frihed. Den nye orlovsmodel betyder, at 11 af 24 ugers barselsorlov er øremærket til hver forælder. Ændringen kom i 2022 som følge af nye EU-krav, som Danmark skulle efterleve.

Nej, siger Jan E. Jørgensen:

»Det skal man overhovedet ikke. Det er noget vås, at øremærket barsel er et tvangsindgreb i familiefriheden. Øremærkningen betyder ikke andet, end at far har nogle rettigheder, og mor har nogle rettigheder – og mor kan ikke tage rettighederne fra far. Ændringen har hjulpet, fordi den har betydet, at rigtig mange fædre er sammen med deres nyfødte børn. Det synes vi er entydigt positivt.«

»Der er også lige den detalje, at det vil være i strid med EU-retten. Hvis man vil sidde i regering, så er man altså nødt til at overholde vores internationale forpligtelser.«

Og så lige en ekstra...

Her til sidst, Jan, hvad synes du egentlig om, at de blå partier gør så meget for at fremstå som en sammentømret flok og et alternativ til jeres nuværende regering. Er det rart eller urart for en Venstre-mand?

»Jeg synes da, at det er rart, at de kommer med politik frem for bare at skælde ud på os. Det har de jo ellers brugt de fleste af døgnets vågne timer på, siden vi indtrådte i regeringen. Så det er dejligt og positivt – og vi tager positivt imod flere af forslagene.«

Det, jeg fisker efter, er, om partiernes plan vil lykkes – om Venstre ender med at svare ja til kærestebrevet og vender tilbage til blå blok?

»Jamen vi har det godt, hvor vi er nu. Det skyldes, at vi fører en masse blå politik i et Folketing med rødt flertal. Det er vi faktisk ret stolte af,« siger Jan E. Jørgensen.

Han udelukker dog intet.

»Vi drømmer om en blå regering med en Venstre-statsminister, men det kræver dels, at Venstre bliver noget større, dels at projektet er regeringsdueligt. Og hvis noget af det første, man vil gøre i en blå regering, er at lægge sig ud med EU-retten, så ser det lidt svært ud.«