Straffene bliver hårdere, men bliver der plads i fængslerne?

God eftermiddag,

Kan du mærke det? Sommerferien nærmer sig for de fleste med hastige skridt, men inden da har regeringen travlt. Der skal både deltages i Nato-topmøder og forhandles reformer og andre aftaler på plads.

Så lad os hoppe ud i det:

1. Nato-enigheden holdt

Så blev de enige, de 32 medlemmer af Nato: Fra 2035 skal alle landene bruge fem procent af deres BNP på oprustning. De 3,5 procent på det, der på godt jysk kan kaldes krudt og kugler, og så 1,5 procent på fx et bredere beredskab og cybersikkerhed.

Nyheden kommer fra Haag i Holland, hvor statslederne har været samlet til topmøde i dag.

At det lykkedes dem at blive enige er ikke nogen kæmpestor overraskelse. Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde på vej ind, at hun var sikker på, at dét nok skulle lykkes. Også selvom eksempelvis Spanien på forhånd havde sagt, at man ikke kunne gå med til de fem procent, men synes 2,1 procent ville være mere passende.

»Det er ikke let at komme op på fem procent. Det er det ikke for nogen af os. Det er rigtig, rigtig mange penge,« sagde Mette Frederiksen kort efter aftalen var blevet annonceret.

Interessant er det også, at det fremgår af aftaleteksten, at alle Nato-landene bekræfter, at de står bag den såkaldte musketered i Nato-traktatens artikel fem.

Dermed siger også USAs præsident Donald Trump ja til at forsvare de øvrige lande i alliancen i tilfælde af angreb.

2. Ukrainske våbenfabrikker i Danmark

Fremover bliver det muligt for ukrainske virksomheder at etablere produktion i Danmark. Det har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) aftalt med sin ukrainske kollega Rustem Umerov.

Aftalen, der blev præsenteret tirsdag eftermiddag, vil gavne Danmark, mener forsvarsministeren, idet vi kommer til at kunne få førstehåndserfaringer fra krigen i Ukraine. Danmark skal dog også smide 500 millioner kroner i puljen til at få etableringen af virksomhederne i gang, skriver Ritzau.

Og nå ja – bliver Danmark nu et endnu mere oplagt mål for russiske (sabotage)angreb?

Nej, mener Troels Lund Poulsen:

»Jeg vurderer ikke, at det her initiativ i sig selv kommer til at betyde, at trusselsbilledet ændrer sig,« siger han.

Godt så.

3. Livstidsdømte skal vente længere på prøveløsladelse

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) præsenterede onsdag formiddag resultaterne af de forhandlinger om en strafreform, som regeringen kom med et udspil til for bare en måneds tid siden.

Men nu er SVM-regeringen klar med en bred aftale med alle partier undtagen Enhedslisten – og det er da også blevet til nogenlunde det, regeringen foreslog og så med lidt ekstra.

Eksempelvis har Konservativt Folkeparti fået med, at livstidsdømte fremover skal afsone 20 år af deres dom, før de kan prøveløslades. I dag kan de nøjes med 12 år.

Derudover har regeringen fået opbakning til deres ønske om at skærpe straffen i visse sager om grov vold og voldtægt, og der skal skaffes flere fængselspladser i Danmark.

Sidstnævnte møder dog skepsis fra eksempelvis Advokatsamfundet, for imens der ifølge planen går op til 11 år, før den nye fængselskapacitet er på plads, så planlægger Hummelgaard at straffene allerede skal skærpes fra 2026.

»Med skærpede straffe - og dermed flere indsatte - risikerer man at køre pressede institutioner ud over kanten, så endnu flere fængselsbetjente søger væk. Og så der ingen er til at føre alle de positive rehabiliterende elementer i aftalen ud i livet,« siger Advokatsamfundets generalsekretær, Andrew Hjuler Crichton.