Ordfører er »ekstremt bekymret«: Justitsministeren vil ikke garantere, at voldtægter i Danmark skal retsforfølges i Danmark

Midt i samrådet stoppede den ellers garvede retsordfører op og sagde:

»I kigger alle sammen på mig, som om jeg stiller nogle lidt mærkelige spørgsmål. Og det synes jeg faktisk ikke, at jeg gør.«

Ordene faldt fra Enhedslistens Rosa Lund i et lokale på Christiansborg, da der mandag var samråd i Forsvarsudvalget.

Her forsøgte hun og andre politikere at finde ud af, hvordan danske ofre er stillet, hvis de fremover bliver udsat for voldtægt af en amerikansk soldat på dansk jord.

Svaret skulle trækkes ud af regeringen, men det stod efterhånden klart, at SVM-regeringen ikke vil garantere, at den vil bruge en mulighed for at sikre, at amerikanske soldaters voldtægter i Danmark altid skal retsforfølges her i landet.

Det gjorde Rosa Lund »ekstremt bekymret«, fortalte hun på mødet.

Anledningen var en baseaftale, der giver USA ret til at udstationere tropper permanent i Danmark. Som noget særligt hører de amerikanske soldater som udgangspunkt ikke under det danske retssystem, hvis de begår forbrydelser her i landet. De skal retsforfølges i et amerikansk system.

Dog kan Danmark tage en sag tilbage, hvis den er af »særlig vigtighed for Danmark«.

På samrådet forsøgte oppositionen at få forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at svare på, hvornår noget er af »særlig vigtighed for Danmark«.

Særligt borede de i, om voldtægter altid vil blive retsforfulgt i Danmark.

Forsvarsminister Lund Poulsen forklarede, at det ikke var en god idé at lave en liste over særligt vigtige lovovertrædelser. Argumentet var, at Danmark i så fald risikerer at udelukke sager, som man ikke havde forudset ville være vigtige for Danmark.

»Det er klart at foretrække, at vi holder mulighederne åbne,« sagde han.

Rosa Lund replicerede, at regeringen kunne skrive sig ud af, at listen var »udtømmende«.

»Det står vel rimeligt klart«

Justitsminister Hummelgaard blev spurgt flere gange og forklarede, at det kommer an på sagen, om Danmark kræver, at den kører her i landet.

»Det er jo en konkret vurdering af den sag, man står med,« lød det blandt andet.

Trine Pertou Mach, også fra Enhedslisten, sagde, at man som kvinde gerne vil være sikker på, at en eventuel voldtægtssag, hvor man er offer, foregår »herhjemme, på ens eget sprog i et dansk retssystem«.

Det ville ingen af ministrene – trods flere forsøg – garantere. Mødeleder og formand for Forsvarsudvalget De Konservatives Rasmus Jarlov konkluderede:

»Det kan man ikke være sikker på som dansk kvinde. Det står vel rimeligt klart.«

Ingen af ministrene modsagde den konklusion.

Oppositionen betonede også, at der er en samtykkelov i Danmark, men ikke i USA. Det betyder, at der i USA kan være større krav til, at kvinden aktivt siger fra eller gør modstand mod f.eks. et samleje, før det tæller som en voldtægt.

Derfor kan forskellen på frifindelse og dom være, hvor sagen foregår.

Peter Hummelgaard påpegede, at hvis en soldat begår noget, der ikke er ulovligt i USA, men som er ulovligt i Danmark, så skal sagen køre i Danmark:

»Hvis der bliver begået noget strafbart mod en dansk mand eller kvinde for den sags skyld, som ikke er strafbart i USA, eksempelvis voldtægt ved manglende samtykke, så vil det være dansk strafmyndighed.«

Det fik Sascha Faxe fra Alternativet til at spørge, om soldaten ved en frifindelse i USA skal udleveres til Danmark med henblik på en ny sag efter de danske samtykkeregler.

»Det er jo ikke først under retssagen, at man finder ud af og tager stilling til, hvad den sigtede skal tiltales efter. Det sker under efterforskningen, allerede ved sigtelse og ved tiltale,« svarede Peter Hummelgaard.

30 dages deadline

Det hører med, at Danmark ifølge aftalen med USA kun har 30 dage (målt fra en særlig underretning) til at kræve, at en sag er vigtig for Danmark og derfor skal køre her i landet.

Det giver relativt få uger til at efterforske sagen – hvilket skal ske i samarbejde med USA – og foretage juridiske vurderinger.

Det er »af praktiske grunde usandsynligt, at det vil ske på dansk grund«, hvis sagen skal føres i det amerikanske system, fordi USA ikke har en militærdomstol her i landet, fremgår det af et svar fra Justitsministeriet. I stedet bliver det ved en amerikansk militærdomstol i USA eller f.eks. i Tyskland, Italien eller Storbritannien, hvor amerikanerne har større koncentrationer af soldater.

Danske vidner kan ikke tvinges til USA for at afgive forklaring. De kan for eksempel blive afhørt via videolink og vil have pligt til at vidne, står der også i svaret. Selvom forbrydelsen er foregået i Danmark, skal retssagen føres på engelsk. Der er dog mulighed for tolkebistand.

Som Jyllands-Posten har beskrevet, er det ikke kun hypotetisk, at danske kvinder forulempes af amerikanske soldater. I 2017 blev en kvinde efter en bytur i Haderslev udsat for vold, ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse af en amerikansk soldat på øvelse. Han blev dømt i det danske system, da han ikke var omfattet af den kommende baseaftale.