»Jeg vil kalde det ren parade,« lyder dommen over et brev fra Mette Frederiksen

Velkommen

Det er mandag, en ny uge er over os, og det betyder vanen tro, at Politisk Overblik er tilbage i din indbakke.

Som altid har jeg tre historier fra Christiansborg klar til dig:

1. Mette Frederiksens »paradebrev«

Klokken var lidt over 20 torsdag aften i sidste uge, da et bemærkelsesværdigt brev pludselig blev offentliggjort på Statsministeriets hjemmeside.

Det var omtrent to sider langt, og på den sidste side havde ni europæiske regeringschefer sat deres underskrifter. Statsminister Mette Frederiksens (S) signatur var den første, og herefter fulgte underskrifterne fra den italienske premierminister, Georgia Meloni, og deres kolleger i Belgien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet og Østrig.

I brevet gjorde de ni regeringsledere det klart, at de ønsker et opgør med de internationale konventioner for at gøre det lettere at udvise kriminelle udlændinge.

Og de mener tilmed, at det er nødvendigt at se på, om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol går for langt i sin fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

»Vi mener, at udviklingen i domstolens fortolkning i nogle tilfælde har begrænset vores muligheder for at træffe politiske beslutninger i vores egne demokratier,« lød det direkte budskab i brevet.

Der er tale om et åbent brev – altså, et brev, som ikke rigtig er stilet til nogen, men som mest af alt skal sende et signal om, at de ni regeringsledere står sammen med deres ambition om et opgør med konventionerne. Og så gør det vist heller ingenting, hvis de derudover fremstår som en flok udlændingepolitiske hardlinere.

Det var Mette Frederiksen, der tog initiativ til brevet, som blev offentliggjort samtidig med, at statsministeren besøgte Georgia Meloni i Rom. Et besøg, der tilsyneladende skulle tjene som et bevis på det tætte bånd mellem de to – i hvert fald omtalte den nationalkonservative premierminister undervejs Mette Frederiksen som »min veninde Mette«.

Berlingske var med på turen til Rom og interviewede i den forbindelse statsministeren, der om muligt satte yderligere schwung på, da hun forklarede bevæggrunden for at skrive brevet:

»Hvis ikke vi formår at opdatere de internationale regler, så de afspejler den verden, der er i dag, så vil opbakningen til dem erodere.«

Trods de store ord og virkemidler tvivler min kollega, Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Th. Dahl, på effekten.

»Jeg vil kalde det et rent paradebrev. Det skal vise, at Mette Frederiksen har et politisk ønske om at lave om på fortolkningen af konventionerne,« siger han:

»Men i virkelighedens verden er forandringer meget, meget langt væk. Og brevet kommer ikke til at få nogen nævneværdig betydning i en nær fremtid.«

»Det er kun ni lande, der har skrevet under, og der mangler nogle af de store og tunge lande i denne sammenhæng, f.eks. Tyskland eller Frankrig. Det, der gør det hele så svært, er, at der skal enighed til blandt alle landene bag Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis noget som helst skal laves om.«

2. Sophie Løhdes »forårsaftale«

Selvom søndagen mest af alt bød på tung regn og knap så maj-venlige temperaturer, var det måske alligevel de færreste, der fulgte med i, at dagen også indebar en ny politisk aftale på Slotsholmen.

Regeringen, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner blev enige om en såkaldt »forårsaftale«, der skal virkeliggøre den stort anlagte sundhedsreform, som sætter rammerne for fremtidens sundhedsvæsen.

»Vi er enige om endnu et stort skridt, som dybest set handler om at føre sundhedsreformen ud i livet og dermed få implementeret alle de forandringer, som den repræsenterer,« sagde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) ifølge Ritzau under præsentationen.

Hun var flankeret af Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF), der er formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for sundhedsområdet, og formanden for Region Nordjylland, Mads Duedahl (V), der samtidig er 1. næstformand i Danske Regioner.

Med aftalen skrues der blandt andet op for antallet af uddannelsesstillinger til speciallæger. Der skal bl.a. uddannes flere speciallæger inden for områderne almen medicin, psykiatri og geriatri.

Det skal være med til at sikre en bedre lægedækning i hele landet.

Hvis du vil vide mere om, hvad aftalen indeholder, gør Ritzau dig klogere her.

3. Skolevalgets misforståede »bekymringsbrev«

Det vakte opsigt, da det for nylig kom frem, at Folketingets Præsidium har besluttet, at det ikke må være et af temaerne til næste års skolevalg, hvorvidt Danmark bør anerkende Palæstina som selvstændig stat.

Normalvis plejer Folketingets øverste ledelse ikke at blande sig i, hvilke emner der skal debatteres, når landets elever i 8., 9. og 10. klasse hvert andet år kan deltage i et tre uger langt valgkampslignende undervisningsforløb, der forbereder de unge mennesker på, hvordan det er at stemme til et rigtigt folketingsvalg.

Men denne gang har et flertal i Præsidiet anført af folketingsformand Søren Gade (V) og næstformand Leif Lahn Jensen (S) altså besluttet, at Palæstina ikke må være et af emnerne i skolevalgets debatter.

Beslutningen blev taget efter vejledning fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), og nu kan Jyllands-Posten berette, at en central del af vejledningen bygger på et såkaldt bekymringsbrev, som ifølge næsten alle afsendere er blevet misforstået.

Fem af de seks foreninger, der står bag brevet, forklarer, at deres ærinde aldrig var, at visse emner kunne blive udelukket fra skolevalget.

»Det er helt forkert. Folketinget bør omgøre sin beslutning,« siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening – en af afsenderne.

Læs mere hos Jyllands-Posten her – og her kan du også få et svar fra Søren Gade.

Det var alt for i dag! Tak for at læse med.

Venlig hilsen

Cathrine Bloch