Antallet af ulve kan være sat for lavt i ny opgørelse

En ny opgørelsesmetode for ulve risikerer i fremtiden at skønne antallet af det omdiskuterede dyr for lavt.

Opgørelsen konkluderer på baggrund af en ny metode, at der er 42 ulve i Danmark. Det tal er gentagne gange blevet brugt i de seneste ugers politiske diskussion om nemmere mulighed for at skyde ulve, der skaber problemer for mennesker og husdyr i Jylland.

Men i et notat om opgørelsen fremgår det, at antallet af ulve mere præcist kan være et sted mellem 54 og 78 ulve.

De oplysninger møder hård kritik på Christiansborg.

»Jeg synes, det giver et fuldstændig misvisende billede af, hvor mange ulve vi har. Vi kommer til at sætte antallet alt for lavt med den her metode,« siger Kristian Bøgsted, der er dyrevelfærdsordfører for Danmarksdemokraterne.

Onsdag deltog han i en teknisk gennemgang af den nye opgørelse sammen med en række andre partier i Folketinget. Opgørelsen er lavet af Aarhus Universitets Nationalt Center for Miljø og Teknologi, som officielt varetager overvågningen af ulve i Danmark.

I kølvandet på det møde vil flere partier nu have lavet opgørelsesmetoden om, siger de til Jyllands-Posten.

Usikkerhed skaber bekymringer

For det er afgørende at vide, præcis hvor mange ulve der er i Danmark, siger Kristian Bøgsted, der er dyrevelfærdsordfører for Danmarksdemokraterne.

»For os, der skal sidde og diskutere det her, har vi brug for at vide, hvor mange der er. Der er en bekymring og nervøsitet derude, og det har indflydelse på folks dagligdag,« siger han.

Også Dansk Folkepartis landbrugsordfører, Peter Kofod, er »bekymret« for, at den nye opgørelse sætter antallet af ulve lavere, end det faktisk er, siger han.

»Vi skal have en metode, der er mest retvisende for, at vi kan tælle antallet af ulve. Så det er en bekymring, jeg har,« lyder det fra ordføreren.

I torsdags stemte Europa-Parlamentet for at ændre ulvens beskyttelsesstatus fra »strengt beskyttet« til »beskyttet«. Dét kan give de enkelte EU-lande bedre mulighed for at regulere ulvebestanden.

Men det kræver fortsat, at ulvebestanden når en vis størrelse.

Derfor er det også endnu vigtigere at vide, præcis hvor mange ulve der findes i Danmark, mener Kristian Bøgsted.

»Det første skridt til at vide, om bestanden i Danmark er bevaringsværdig, det er da, at vi har styr på, hvor mange der er,« siger han.

Forskellige tal i opgørelse

Den nye opgørelsesmetode betyder, at man ikke længere opgør antallet af ulve baseret på individer. I stedet opgør man antallet af ulvepar og ganger dem op med en såkaldt omregningsfaktor på syv.

Opgørelsen, der udkom i marts, er da også udstyret med en tabel, der redegør for de enkelte ulve. Tæller man dem manuelt sammen, får man et tal mellem 54 og 78 ulve – og altså ikke de 42, som opgørelsen selv konkluderer.

Ændringen af opgørelsesmetoden skyldes til dels et fagligt argument, men handler også om et ressourcespørgsmål, fortæller Peter Sunde, professor i faunaøkologi ved Aarhus Universitet og en af de ansvarlige bag opgørelsen, til Jyllands-Posten.

Tidligere blev opgørelser af ulve baseret på hyppige dna-prøver af hver enkelt ulv. Men de senere år er antallet af ulve steget, uden at ressourcerne til at lave dna-prøver er fulgt med.

»I mellemtiden har vi fået omtrent seks gange så mange ulve,« siger Peter Sunde.

I notatet fremgår det også, at den nye metode kan betyde, at et ulvetal »baseret på denne omregningsmetode fra tid til anden [kan] ende på et lavere antal individer end det minimumsantal, som kan dokumenteres ud fra feltobservationer«.

Beregning baseret på skøn

Derfor erklærer Peter Sunde sig enig i, at flere ressourcer ville kunne lave opgørelsen mere præcis:

»Hvis vi får flere ressourcer til, at vi kan få den samme type data og estimater, som vi fik for fem år siden, kan vi lave en mere præcis omregningsfaktor,« siger han.

I øjeblikket er omregningsfaktoren baseret på, hvor mange ulve der findes for hvert ulvepar, hvilket ifølge Peter Sunde oftest er mellem seks og otte ulve.

»Så vi har lagt os på syv,« siger han, men tallet kan sagtens være højere end dét, idet danske ulve generelt får store kuld, der overlever godt.

Han tilføjer, at det er muligt at lave en specifik omregningsfaktor for danske ulve, men at det kræver bedre data på den nuværende ulvebestand.

Partier åbner for pengediskussion

Netop fordi der er tale om et spørgsmål om ressourcer, åbner flere partier på Christiansborg for at sætte flere penge af til at udføre opgørelsen. Det gælder også regeringspartiet Venstre.

»Vi vil have det sådan, at vi på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af året kan få at vide, hvor mange ulve der er. Hvis der er behov for økonomiske omprioriteringer, sådan at det sikres, så er det selvfølgelig det, der må ses på,« siger dyrevelfærdsordfører Erling Bonnesen (V).

Samme toner kommer fra Danmarksdemokraterne, hvor Kristian Bøgsted medgiver, at en mere præcis opgørelse kan kræve, at der skal findes »noget mere økonomi«. Også De Konservatives landbrugsordfører, Per Larsen, og Dansk Folkepartis landbrugsordfører, Peter Kofod, er villige til at se på, hvad der skal til for at få en mere præcis opgørelse.

»Men det er jo en nødløsning. For jeg synes ikke, at vi skal have de her ulve i Danmark. Så et eller andet sted er det også en anerkendelse af, at vi skal have en ulvebestand i Danmark, hvis vi siger ja til den her opgørelse,« tilføjer Peter Kofod.

I et skriftligt svar lyder det fra minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), at han »selvfølgelig« er enig i, at der skal være »styr på antallet af ulve i Danmark«:

»På mødet forleden fik vi en gennemgang af eksperterne, og der kører nu en proces, hvor den bedste metode skal besluttes. Det centrale er, at vi har et retvisende billede af ulvens udbredelse i Danmark,« skriver han.