Fortsæt til indhold
Politik

Torsdag kommer klimaministerens fremtid til afstemning: Og han kan stadig nå at blive væltet

Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Klimaministeren kan stadig ryge, ny flådeplan er ramt af både uro og uvished, og Bornholm skal spille central rolle i ny plan for Hæren.

Godeftermiddag kære læser

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev.

I dag har jeg tre historier til dig fra Christiansborg.

  1. Klimaminister kan stadig nå at blive væltet
  2. Bornholm styrkes med fodsoldater
  3. Ny flådeplan præget af uro og uvished

1. Husk benzinen, hvis du har klimaministeren kær

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) orienterede ikke Folketinget om, at udbygningen af elnettet blev forsinket. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

På redaktionen ser vi med en vis portion spænding frem til torsdag, hvor klimaminister Lars Aagaard (M) skal trækkes igennem en afstemning om mistillid i Folketingssalen. Det sker som udløber af sagen om, at ministeren ikke orienterede Folketinget om forsinkelser på udbygningen af elnettet.

Ved afstemningen vil alle folketingsmedlemmer være til stede – dog ikke udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), erhvervsminister Morten Bødskov (S) og fødevareminister Jacob Jensen (V), der er med kong Frederik på besøg i Japan.

Oppositionen har derfor indvilliget i også at lade tre af sine folketingsmedlemmer blive væk fra afstemningen, så styrkeforholdet mellem støtter og ikke-støtter til Lars Aagaard er uændret. Det skrev Danmarksdemokraternes Peter Skaarup på vegne af oppositionen i et opslag på X.

Som det ser ud nu, bliver klimaministeren ikke væltet. Fraregnet de tre folketingsmedlemmer på hver side af klimaministeren, vinder Aagaard med 86 mandater over for oppositionens 84.

»Men« – pointerede min kollega Nikolaj Rytgaard over for mig – »husker du ikke Erhard Jakobsen-sagen?«.

I 1973 udeblev Erhard Jakobsen (CD) fra en afstemning i Folketinget, hvilket betød, at regeringen ikke kunne få flertal for en vigtig lov, så derfor gik den af. Det udløste jordskredsvalget.

Jakobsen forklarede dengang, at han ikke havde benzin på bilen og derfor ikke nåede frem til afstemningen.

Den historie er værd at have i baghovedet – for hvad hvis noget tilsvarende sker for nogen af Lars Aagaards støtter i morgen?

Sker dette tænkte scenarie for tre af Aagaards støtter, så har oppositionen pludselig flertal i salen og kan derfor vælte klimaministeren.

Derfor spurgte jeg Danmarksdemokraternes Peter Skaarup, hvad oppositionen vil gøre, hvis flere af Aagaards støtter uventet bliver forhindret i at møde op til afstemningen.

»Vi er nødt til at have respekt for, at afstemningen i Folketinget kommer man til og deltager i. Regeringspartierne forventer også, at de selvfølgelig stiller med så mange, som de nu kan, der vil stemme for, at han skal blive som minister.«

Men hvis regeringen nu ikke ville kunne møde op med tilstrækkeligt mange til at frede Aagaard, vil oppositionen så være klar til at vælte ham ved afstemningen?

»Ja. Sådan er det.«

2. Ny flådeplan præget af uro og uvished

Forsvarsforligskredsen præsenterede tirsdag en delaftale om flådeplanen. Inden sommeren ventes endnu en delaftale at blive fremlagt. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Tirsdag eftermiddag præsenterede forsvarsforligskredsen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) en delaftale i flådeplanen, der skal styrke Søværnet.

Flåden skal bl.a. styrkes med 26 mindre skibe, der skal anskaffes »hurtigst muligt«.

Men hvornår det mere præcist bliver, ville forsvarsministeren ikke svare på.

»Det kommer an på en konkret forhandling med de værfter, der skal levere dem. Jeg kommer ikke til i dag at sætte et helt bestemt årstal på, fordi jeg synes, at den forhandling, vi nu går i gang med, kommer til at tage afsæt i, at hastighed er vigtigt,« sagde Troels Lund Poulsen, der lagde vægt på, at skibene også skal være operative for det øjeblik, de bliver leveret.

Det er desuden også uvist, hvornår Søværnet kan få glæde af fregatter og andre store krigsskibe. Dette vil først blive nærmere bestemt i en ny delaftale, som forsvarsforligskredsen ventes at præsentere inden sommerferien.

Mens tidshorisonten for forstærkningerne for nu er uvis, flyder Folketingets formand, Søren Gade (V), også ind i billedet.

Venstre-politikeren har fået kritik for, at han både er Folketingets formand og bestyrelsesformand for Esbjerg Havn.

Esbjerg er med i konkurrencen om at blive byggeplads for de kommende krigsskibe, og derfor er bekymringen fra Alternativet, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, at Gades dobbelte formandskab kan påvirke beslutningen om, hvor i Danmark krigsskibene skal bygges.

Til TV 2 skriver Gade i en sms, at havnen »absolut intet« har med skibsbyggeri at gøre. Direktøren for Esbjerg Havn, Dennis Jul Pedersen, har på samme måde udtalt til Ritzau, at havnen som sådan ikke har noget at gøre med, hvad de selskaber, der lejer sig ind på arealet, byder på.

3. Bornholm styrkes med fodsoldater

Fungerende forsvarschef generalmajor Michael Hyldgaard og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). Foto: Axel Emil Hammerbo/Ritzau Scanpix

Udover en flådeplan, så ventes regeringen og partierne i forsvarsforligskredsen også at præsentere en plan for Hæren inden længe.

Min kollega Jette Elbæk Maressa skriver, at flere kilder med indsigt i planerne fortæller, at forsvaret af Bornholm får en central plads i en større omlægning af hæren.

Det betyder, at de fodsoldater, som nu er i Haderslev, flyttes til Bornholm. Omvendt skal den opklaringsenhed, der holder til på Bornholm, fordeles til Haderslev og flere andre steder i landet.

Med venlig hilsen

Rasmus Emborg