»Højst usædvanligt«: Sagen om udskældt klimaminister tager opsigtsvækkende drejning

Godeftermiddag kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev.

I dag har jeg tre historier fra Christiansborg til dig:

1. En »højst usædvanlig« manøvre på Christiansborg

Han kunne ganske vist ikke væltes. Men de forgangne ugers penible forløb med klimaminister Lars Aagaard (M) som hovedperson er langt fra slut endnu.

Torsdag eftermiddag – faktisk kort tid før dette nyhedsbrev nåede frem til din indbakke – har et flertal i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg formelt udtrykt mistillid til ministeren efter det tre timer lange samråd, udvalget holdt med ham onsdag morgen.

Det gjorde de allerede umiddelbart efter samrådet, men torsdag eftermiddag samledes de på Christiansborg for at gøre mistilliden officiel.

Et flertal af udvalgsmedlemmerne er således blevet enige om at formulere en såkaldt beretning – eller sagt på almindeligt dansk:

De har nu nedfældet på papir, hvad vi allerede ved; at de ikke længere har tillid til klimaministeren.

Og mere opsigtsvækkende: Oppositionspartierne vil have Lars Aagaards fremtid som minister til afstemning i Folketingssalen.

Som bekendt er der ikke et flertal imod ministeren – i sidste øjeblik kom de nordatlantiske folketingsmedlemmer og løsgængeren Jon Stephensen den truede minister til undsætning, hvilket i sig selv er meget usædvanligt.

Normalvis blander de grønlandske og færøske medlemmer af Folketinget sig ikke i indenrigspolitiske spørgsmål, og fordi indblandingen var så betimelig for ikke alene Aagaard, men for hele SVM-regeringen, var de fleste hurtige til at regne ud, at centrale kræfter i regeringen stod bag.

Trods det manglende flertal vil oppositionen altså nu alligevel tvinge samtlige folketingsmedlemmer til at tilkendegive, om de har tillid til Lars Aagaard som klimaminister. Det vil ske i forbindelse med en hasteforespørgsel, der efter planen afholdes umiddelbart efter påske.

Jyllands-Postens har talt med en række klima- og energiordførere, der alle som én tilkendegiver, at de er rasende på regeringen og nu vil udstille, at Lars Aagaard kun sidder på de nordatlantiske mandaters nåde – og at regeringen tvinger oppositionspartierne til at forhandle med en minister, de ikke har tillid til.

Som Alternativets Torsten Gejl formulerer det:

»Vi håber, at de nordatlantiske mandater tager sig sammen. Det er ikke kutyme at bestemme, hvem vi skal have som minister uden nogensinde selv at deltage i forhandlinger i Klimaministeriet. Det skammer jeg mig over på folkestyrets vegne.«

Min kollega, Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Th. Dahl, kalder det tilmed »et højst usædvanligt træk« fra oppositionen:

»For det første vil de stresse regeringspartierne, som nu skal piske den sidste backbencher og enhver, der ellers ligger derhjemme med forkølelse, ned i salen. For det andet vil de udstille de nordatlantiske folketingsmedlemmer. De vil forsøge at ryge dem ud og kræve svar på, hvad de har fået til gengæld for at holde hånden under ministeren.«

Og hvis du skulle have glemt det:

Miseren, Lars Aagaard er havnet i, skyldes, at han ikke informerede Folketingets partier om, at Energinets udbygning af elnettet er blevet ramt af omfattende forsinkelser og fordyrelser, selvom de sad midt i forhandlinger om nøjagtig dette.

2. Ulven kommer

Det kan som bekendt være farligt at råbe »ulven kommer«, før rovdyret rent faktisk er i sigte, måtte hyrdedrengen Peter sande i den velkendte børnehistorie.

Virkeligheden er noget mere blodig.

I Alslev uden for Varde er ulven rent faktisk kommet, og gennem to uger har den angrebet Torben Kousgaards fåreflok på så brutal vis, at den sydvestjyske fåreavler har mistet 31 dyr.

Torben Kousgaard er fortørnet. For ulven, der står bag angrebene, må under ingen omstændigheder skydes, fordi det ulvehegn, han har sat op, enkete steder afviger fra myndighedernes højdekrav – med bare få centimeter.

Historien om, hvordan de få centimeter tilsyneladende betyder liv eller død for Torben Kousgaards dyr, kan du læse hos Jyllands-Posten.

I samme artikel udtaler ministeren for grøn trepart, Jeppe Bruus (S), der har ulve under sit ressort, at det »lyder rigidt, hvis det er en eller to centimeter, der skal afgøre sådan nogle sager«.

»Jeg er i gang med at kigge på, hvad vi kan lave om,« siger ministeren, som dog ikke kan svare klart på, hverken hvornår eller hvordan han ønsker at lempe de nuværende regler og krav på området.

3. Søren Gades »småkorrupte« dobbeltrolle

Folketingets formand, Søren Gade (V), har længe haft en sidegesjæft, som mange har set skævt til.

Den mangeårige, markante Venstre-mand er ved siden af sit folketingsarbejde bestyrelsesformand i Esbjerg Havn, og dén dobbeltrolle får nu kritik på ny.

Forsvarsforligskredsen på Christiansborg er i færd med at beslutte, hvem der skal bygge nye krigsskibe til Forsvaret, og her er netop havnen i Esbjerg i konkurrence med flere andre danske havne.

Ender opgaven med at tilfalde esbjergenserne, kan det potentielt betyde milliardstore investeringer og hundredvis af nye arbejdspladser til den sydvestjyske kystby.

Ifølge TV 2 skaber Søren Gades dobbeltrolle bekymringer i havnebranchen – de frygter, at han som folketingsformand og tidligere forsvarsminister via sit politiske netværk har nogle fordele i konkurrencen, som de andre havne ikke har.

Og også Enhedslisten og Alternativet er kritiske.

»Folketingets formand skal fungere som tillidsmand for alle medlemmer af Folketinget. Det må ikke være en post, der bliver brugt til at pleje særinteresser og på den måde kaster smuds på embedet,« siger Enhedslistens Peder Hvelplund til TV 2.

Over for tv-stationen forklarer adjunkt ved Copenhagen Business School Benjamin Krag Egerod, der forsker i lobbyisme og politisk magt, at dobbeltroller i politik er noget, offentligheden som regel ikke reagerer positivt på.

»Det fremstår småkorrupt,« siger han:

»Også selv om det ikke nødvendigvis er det.«

Med venlig hilsen,

Cathrine Bloch