Pelle Dragsted foreslår en noget-for-noget-aftale med Trump. Mette Frederiksen er ikke lun på ideen

God eftermiddag kære læser

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev.

Jeg har tre historier til dig i dag:

1. Mette Frederiksen i salen

Kunne det være en idé at sige, at USA kun får lov til at bruge militære baser i Danmark, hvis Donald Trump garanterer, at han ikke vil stjæle Grønland, spurgte Pelle Dragsted, politisk ordfører for Enhedslisten, da der var spørgetime i folketingssalen i dag med statsminister Mette Frederiksen (S).

Hun var ikke lun på idéen.

»Europas problem lige nu er ikke et for stort amerikansk engagement i Europas sikkerhed. Det er modsat. Det er risikoen for, at amerikanerne trækker sig eller tager tropper væk fra Europa,« svarede statsministeren.

Jyllands-Posten har den seneste tid afdækket, hvordan amerikanske soldater kommer til at få hidtil usete beføjelser inden for og uden for flyvestationerne i Aalborg, Skrydstrup og Karup, hvis Folketinget godkender den forsvarsaftale, der åbner for Trumps tropper på dansk jord.

Aftalen blev lavet under Joe Biden, men er først nu ved at gå sin gang igennem lovmøllen på Christiansborg i en mildest talt uheldig timing.

Store principper er på spil. Siden Anden Verdenskrig har Danmark haft et ikke-stationeringsprincip om ikke at huse fremmede soldater i fredstid. Med forsvarsaftalen, der er uopsigelig i 10 år, kan det være slut.

En del af kernen i at være en suveræn stat er i øvrigt at bestemme helt og holdent over, hvad der sker på ens eget territorium. Med forsvarsaftalen vil amerikanske soldater som udgangspunkt ikke skulle igennem det danske retssystem, hvis de begår kriminalitet her i landet. De skal i stedet retsforfølges af amerikanerne selv.

Senest er det kommet frem, at private amerikanske sikkerhedsfirmaer – Pelle Dragsted kaldte dem »lejesoldater« – får ret til at bære våben i Danmark.

Men regeringens ræsonnement er altså, at det er bedre at holde amerikanerne tæt end risikere at skubbe dem væk.

»Vi skal i mine øjne gennemføre den her aftale, for vi ønsker et amerikansk tilstedevær’ og engagement,« sagde Mette Frederiksen i folketingssalen.

Hun understregede, at andre lande - herunder vores nordiske naboer - også har forsvarsaftaler med USA.

Som Jyllands-Posten har beskrevet, er den danske aftale dog mere vidtrækkende end dealen med Norge.

»Om nogen begræder jeg den usikkerhed, som amerikanerne selv skaber i det danske samfund lige nu,« sagde Mette Frederiksen som svar på Pelle Dragsteds spørgsmål:

»Det ændrer ikke på, at hvis Europa begynder at opsige aftaler med USA lige nu, så stiller vi Europa et endnu dårligere sted.«

2. Klimaminister i gyngen

Det var som om, at 2010’erne var tilbage på den ikoniske røde gang på Christiansborg i dag.

Hastigt spankulerende regeringsrådgivere, der kiggede alvorsfuldt ned på deres telefoner. Oppositionspolitikere, som lignede kattedyr, der lige havde fået fløde. Et vrimmel af journalister, der spejdede op og ned ad den lange gang. Fotografer med skulderbårne tv-kameraer, som i en vending var lige ved at ramme et forbipasserende folketingsmedlem.

»Holder I personalemøde?« spurgte en minister, da han passerede en klump af pressefolk.

Med andre ord: Ministerstormen er tilbage i dansk politik.

I midten af det hele står klimaminister Lars Aagaard (M), der er tæt på at tippe af taburetten af de fem årsager, som Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Th. Dahl, så fint forklarer i denne artikel.

Sagen handler i sin essens om, at ministeren vidste, at en udbygning af elnettet var forsinket, men ikke sagde noget om det til Folketinget.

Forsinkelserne var vigtig information, fordi partierne og regeringen på det tidspunkt sad i forhandlinger om den grønne omstilling, som selvsagt ikke kan lade sig gøre, hvis der ikke er gode nok ledninger i elnettet til at transportere vindmøllestrøm ud i stikkontakterne. Hvis partierne havde vidst, at det hele var forsinket, havde de nok krævet, at nogen skulle gøre noget.

I lang tid har den brede regering haft sit eget flertal i Folketinget, så ministre har kunnet sidde i ly for ethvert optræk til storm. Ingen kunne vælte dem udover dem selv. Men SVM-flertallet er langsomt forvitret i takt med, at især moderate folketingsmedlemmer er gået løs, og i dag er flertallet helt væk. Det rammer nu Lars Aagaard nu.

Tirsdag bekræftede en redegørelse fra Klimaministeriet, at Lars Aagaard ikke bare var orienteret om forsinkelserne, men at han også støttede, at der ikke skulle udsendes en pressemeddelelse, der havde kundgjort problemet til alle og enhver. Onsdag skal han forklare sig i et samråd, der afgør, om han bliver eller ryger.

På den røde gang spejdede alle efter hovedpersonen selv og hans formand, Lars Løkke Rasmussen (M). Han stod på det tidspunkt i solen på trappen op til Christiansborg og røg på sin pibe.

3. Plan i psykiatrien

Midt i det hele kom regeringen med et nyt udspil om psykiatrien.

Det betyder bl.a., at der skal indføres nye rettigheder til dem, der rammes af psykisk sygdom.

For eksempel får unge mellem 18 og 24 år med angst eller depression ret til at vælge en privat psykolog, uden de selv skal betale, hvis regionerne ikke kan tilbyde behandling inden for 30 dage, ligesom børn og unge i psykiatrien skal udredes og behandles samlet inden for 60 dage.

Så vidt jeg kan se, er planen, at det skal træde i kraft i 2026.

Du kan læse hele udspillet her.

Det var det for i dag.

Med venlig hilsen

Nikolaj Rytgaard