Aki-Matilda Høegh-Dam skifter igen forklaring: En særlig regel giver hende lukrativ mulighed

Godeftermiddag kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev.

Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.

I dag har jeg fire historier fra Christiansborg til dig.

1. Regeringen svarer på trusler fra øst og vest

I dag tog statsminister Mette Frederiksen (S) til Paris for at drøfte truslen fra Rusland med Danmarks europæiske allierede.

Herhjemme tilfaldt det så forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) at svare på truslen fra USA.

»Vi kommer ikke til at finde os i, at amerikanerne skal beslutte, hvordan rigsfællesskabet skal se ud,« sagde en tydeligt ophidset Troels Lund fra morgenstunden til TV 2.

Troels Lunds udbrud skyldes, at danskerne igen, igen er vågnet op til dugfriske trusler fra USA’s præsident, Donald Trump.

»Vi har brug for Grønland. Og verden har brug for, at vi får Grønland. Heriblandt Danmark. Danmark er nødt til at lade os få Grønland,« sagde præsidenten i aftes amerikansk tid for rullende kameraer i Det Ovale Kontor.

Trumps udtalelser er på »alle måder langt ude,« konstaterede Troels Lund i morges over for TV 2.

Ministeren kaldte det urimeligt, at en amerikansk præsident kommer med sådan en retorik:

»Derfor har jeg også brug for at sige fra over for det, som nu sker fra amerikansk side. Jeg synes, man går alt for langt. Både i forhold til at blande sig internt i Grønland og ikke mindst mangel for respekt over for den grønlandske befolkning.«

På Christiansborg er nerverne spændte forud for morgendagens besøg fra USA’s vicepræsident, JD Vance, i Grønland.

Vicepræsidenten og hans kone aflægger visit ved den amerikanske militærbase Pituffik - tidligere Thulebasen - i det nordvestlige Grønland.

Egentligt var det bare Vances kone, Usha Vance, som skulle besøge Grønland. Hun skulle bl.a. overvære et hundeslædeløb, som hun efter eget udsagn glædede sig vældig til.

Men amerikanernes rejseplaner blev ændret, da JD Vance pludselig besluttede sig for at gøre sin kone selskab.

Til nogen lettelse for danske politikere er det nu kun Pituffik, der er i hr. og fru Vances rejseplaner.

2. Aki-Matilda Høegh-Dam har ny forklaring om sin politiske fremtid

Først sagde det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam, at hun ville sige farvel og tak til Christiansborg, hvis hun blev valgt ind i det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Da hendes bragende grønlandske valgsejr så stod klar, sagde hun til DR, at hun vil forlade Folketinget »i løbet af året«.

Først skulle hun sikre sig, at »nogle af de lovgivninger«, hun havde sat i gang, skulle »færdiggøres«.

I sidste uge sagde Høegh-Dam så til det grønlandske medie KNR, at hun nu »regner med at holde orlov« fra Folketinget - og at det bliver hendes suppleanter, »som kører videre«.

Høegh-Dams skøjten rundt er vigtig, fordi regningen for hendes orlov kan lande hos skatteyderne.

Som Ekstra Bladet pointerer, gjorde Folketinget i 2021 op med, at folketingsmedlemmer kunne tage syge- eller barselsorlov og samtidig beholde deres vederlag.

Men i de nye regler er der en særlig undtagelse med betydning for Høegh-Dam:

»Et medlem af Folketinget, der får bevilget orlov med henvisning til parlamentariske aktiviteter i Lagtinget/Inatsisartut, bevarer retten til vederlag, optjening af pensionsanciennitet og eftervederlag,« oplyser Folketingets Administration til Ekstra Bladet.

Det betyder, at Høegh-Dam kan tage orlov, sende sin suppleant til Christiansborg og stadig indkassere sit månedlige vederlag på 70.906 kr.

Det er vel at mærke samtidig med, at Høegh-Dam nu modtager et månedligt vederlag på 50.453 fra det grønlandske parlament.

Og sidst men ikke mindst skal Høegh-Dams suppleant i Folketinget jo også aflønnes for sit hverv.

Ekstra Bladet har i »flere dage« forgæves forsøgt at få Høegh-Dam til at svare på, hvilken orlov hun vil søge om.

Hun er heller ikke vendt tilbage på mine henvendelser.

Jeg har tidligere spurgt hende om, hvornår hun planlægger at forlade Folketinget og hvilke lovgivningsprocesser det præcist er, der skal færdiggøres.

Dengang lød svaret, at Høegh-Dam egentligt havde sagt, hvad hun ville sige, og at hendes nye parti Naleraq var »midt i regeringsforhandlingerne,« og at det var »afgørende, at disse processer får lov til at forløbe uden unødigt pres udefra«.

Naleraq har siden forladt regeringsforhandlingerne - uden nogen er blevet meget klogere på Aki-Matilda Høegh-Dams planer for sine to parlamentsstole.

3. Partier indkalder minister til debat om adoptionssag

Presset vokser på socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S).

Samtlige oppositionspartier kræver nu svar på, hvordan sydkoreanske børn kunne blive adopteret til Danmark på falsk grundlag.

Den internationale adoptions mørke sider og de danske myndigheders viden og ansvar i sagerne har længe været et emne på Christiansborg.

I går blev et nyt kapitel føjet til komplekset, da en sydkoreansk rapport konkluderede, at der var sket brud på menneskerettighederne i forbindelse med internationale adoptioner.

Langt over halvdelen af de granskede sager i rapporten har ifølge DR forbindelse til Danmark.

Bruddene omfatter bl.a. manglende samtykke fra forældrene, forfalskede adoptionspapirer og ombytning af adoptivbørnenes identiteter.

Oppositionen har indkaldt socialminister Hæstorp Andersen til en »forespørgselsdebat« om de sydkoreanske adoptioner til Danmark.

Enhedslistens Victoria Velazquez kræver samtidig over for DR, at ministeren udvider en allerede planlagt historisk undersøgelse af adoptionssager i Danmark - og myndighedernes rolle deri - til også at placere et juridisk ansvar for lovbrud.

I et svar til DR skriver socialminister Hæstorp Andersen, at regeringen er »klar til at sætte« undersøgelsen i gang, da man fra tidligere afdækninger ved, at der »desværre er formidlet børn til international adoption under forhold, der på ingen måde svarer til de krav, vi har i dag«.

Ministeren forholder sig ikke til krav om juridisk ansvar.

4. Rasmus Jarlov vil være borgmester

Da De Konservatives Rasmus Jarlov i efteråret meddelte, at han ikke stiller op til næste folketingsvalg, var begrundelsen, at han ville ud i »den virkelige verden«.

Der er en verden uden for Christiansborg, »som er vigtigere, og den vil jeg gerne ud i igen,« lød det storladent fra den konservative folketingsprofil til Ritzau.

I dag blev vi så klogere på, hvor Jarlovs virkelige verden er:

Roskilde Rådhus.

Jarlov har i hvert fald meldt sig på banen som Konservatives borgmesterkandidat i Roskilde Kommune til kommunalvalget i november.

»Jeg meddelte i efteråret, at jeg stopper i Folketinget, fordi jeg synes, jeg har været der længe nok nu efter ti år. Men jeg synes, det vil være en virkelig spændende opgave at hjælpe med at udvikle vores område,« udtaler han i en pressemeddelelse.

Jarlov tilføjer, at han altså ikke regner med at få »foræret en borgmesterpost,« fordi der er så mange dygtige politikere i Roskilde, som han ikke bare kan skubbe til side.

»Det ville være respektløst,« mener Jarlov alligevel.

I Roskilde Kommune skal Jarlov forsøge at bryde 18 års socialdemokratisk dominans af borgmesterkontoret.

Tomas Breddam har siddet på posten siden 2019, før ham Joy Mogensen og før hende Poul Lindor Nielsen.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen