SF's formand erkender dyb tvivl om forsvarsaftale med USA

Trods en klar ambition om at blive regeringsbærende efter næste valg afslører SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, at hun ikke aner, hvad hun skal stille op med et helt centralt spørgsmål for Danmarks sikkerhed.

Det handler om det 10-årige forsvarssamarbejde, som Danmark aftalte med USA i 2023, og som Folketinget skal godkende senere på foråret.

Er der flertal, falder princippet om, at der aldrig er fremmede soldater på dansk jord i fredstid. Aftalen vil give USA’s militær eksklusiv adgang til flybaserne i Karup, Aalborg og Skrydstrup, hvor amerikanerne kan udstationere soldater og våben, som danske myndigheder ikke har ret til at kontrollere.

Amerikanske soldater får desuden hidtil usete rettigheder, og Danmark risikerer såkaldte black sites, hvor fanger bliver udsat for tortur.

»Det er altid klogt at have et så tæt samarbejde med amerikanerne som overhovedet muligt,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S), da hun begrundede aftalen i sin tid.

Siden har USA fået Donald Trump som præsident, og han har bl.a. truet med at annektere dansk territorium – Grønland – og holdt muligheden åben for at bruge militær magt. Han har også indledt forhandlinger direkte med Ruslands præsident, Vladimir Putin, uden om Ukraine, i strid med Ukraines ønsker.

Alligevel afviste SF i begyndelsen af februar at stemme imod det nye militære samarbejde.

»Med den usikkerhed, der er i verden lige nu, og med den sikkerhedspolitiske situation, vi står i og vil stå i mange år frem, skal man have nerver af stål for at sige nej,« sagde forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen (SF).

Senere har politisk ordfører Lisbeth Bech-Nielsen skabt tvivl om SF’s kurs, da hun sagde til Politiken, at »vi bliver nødt til at se det først«, med henvisning til det konkrete lovforslag.

Over for Jyllands-Posten giver Pia Olsen Dyhr nu et hidtil uset indblik i den usikkerhed, SF er blevet ramt af.

»Vi er oprigtigt i tvivl i SF. Altså oprigtigt i tvivl,« begynder hun.

»Når vi ser Trump, der har valgt at samarbejde med Putin og Rusland om Ukraine, i starten uden Ukraine, så tænker jeg, at det føler jeg mig faktisk ikke tryg ved. Og hvis jeg ikke føler mig tryg ved dem, så synes jeg ikke, de skal have amerikanske baser i Danmark.«

»På den anden side vil jeg gerne have, at amerikanerne er i Europa. Og så giver det mening, at de har adgang til vores tre flyvestationer. Derfor er jeg oprigtigt i tvivl om, hvor det her lander. Og jeg er ikke i mål med en fast model.«

I vil gerne i regering efter næste valg, ikke?

»Jo, men vi vil da ikke i regering for enhver pris.«

I vil gerne være regeringsparti, men du er i tvivl om, hvorvidt I skal støtte en samarbejdsaftale med USA?

»Lige nu kigger vi på den. Der er kommet et lovforslag, der kommer masser af høringssvar ind, vi kigger ind i den. Det synes jeg kun er rimeligt.«

Uanset hvad der kommer af høringssvar, er det så i sidste ende ikke bare et spørgsmål om tillid til USA, ja eller nej?

»Nej, jeg synes faktisk, at der er grund til at tage det her ret alvorligt. Det er ikke hver dag, at man laver en aftale med et andet land 10 år ind i fremtiden. Derfor bliver vi også nødt til at se, hvad amerikanerne planlægger fremadrettet.«

Hvad tror du, amerikanerne siger, hvis I stemmer nej?

»Jamen det er jeg ikke sikker på, at SF gør. Jeg er heller ikke sikker på, at SF stemmer ja.«

Vi må håbe

Pia Olsen Dyhr har personligt i mange år, også før det blev meget udbredt i SF’s univers, hørt til blandt de proeuropæiske stemmer. I dag kalder hun USA »en allieret for Danmark«, men mener også, at »Trump er problematisk«.

»Jeg har aldrig tænkt, at USA er vores nærmeste allierede. For mig er vores nærmeste allierede Europa, og vi skal stå mere i egen ret i Europa. Det handler også om, at vi skal kunne forsvare os selv.«

Fordi vi ikke kan stole på USA?

»Vi kan i hvert fald ikke vide med sikkerhed, hvor amerikanerne er om et par år eller tre. Jeg håber, at de bliver ved med at være en del af vores samarbejde. Men jeg ved det ikke med sikkerhed.«

Er det ikke det samme som, at vi ikke kan stole på dem?

»Nej, det synes jeg ikke helt, det er. Jeg håber sådan set, at vi kan stole på dem og samarbejde med dem. Vi har store interesser sammen med dem, f.eks. i Arktis. Men man må sige, at der er lidt flimmer i billedet lige nu.«

Men at håbe, at man kan stole på nogen, er da ikke en normal tillidsrelation. Hvis du stoler på folk, er det vel ikke, fordi du håber, at du kan stole på dem?

»Nej, men jeg siger jo heller ikke, at jeg nødvendigvis har det sådan ...,« siger Pia Olsen Dyhr og afbryder sig selv.

»Det er jo derfor, jeg snakker om Europa. Det er derfor, jeg snakker om, at Europa skal kunne stå i egen ret. Men det kan Europa ikke i dag. Derfor bliver vi nødt til at håbe på, at vi stadig kan samarbejde med amerikanerne. Men jeg er da oprigtig bekymret for, hvor USA bevæger sig hen. Det skal der ikke være nogen tvivl om.«