Liberal Alliance forsvarer kvinders ret til deltid og hjemmepasning: »Hvis vi ikke ser på helheden, bliver det fattigt og åndsforladt«

Hør hele interviewet med Liberal Alliances Sólbjørg Jakobsen i Jyllands-Postens nyhedspodcast, ”Hvis du vil vide mere”, her:

Liberal Alliance har siden partiets fødsel forsvaret princippet om, at vi må yde, før vi kan nyde.

»Det er noget, jeg har fået ind med modermælken,« har partiets formand, Alex Vanopslagh, tidligere sagt i en kampagnevideo.

Nu har Sólbjørg Jakobsen, der blandt andet er ligestillings-, beskæftigelses- og politisk ordfører i partiet, stemplet ind i den højspændte debat om »underskudskvinder«.

Det er okay at gå på deltid eller stemple ud af arbejdsmarkedet for at hjemmepasse børnene, mener hun.

Flere bogudgivelser har for nylig kastet benzin på den debats bål. Først udkom forfatter Maj My Humaidan med bogen ”Blødt”, som advokerer for mere blødhed, ro og langsomhed.

Få dage efter udkom en af landets førende samfundsøkonomer, Nina Smith, og økonom og kommunikationsrådgiver Anne-Mette Barfoed med bogen ”Overskudskvinder – Økonomernes vej til det frie og lige liv”. Her omtaler de med et glimt i øjet kvinder som »en underskudsforretning« og kortlægger, hvorfor kvinder halter økonomisk bag efter mænd.

Tallene fremgår af nye beregninger udarbejdet for De Økonomiske Råd: I 2024 kostede en kvinde i Danmark i gennemsnit statskassen 15.296,53 kr. En mand bidrog med 26.131,23 kr. til statskassen. De tre primære årsager kan opsummeres til barsel, pensionsopsparinger og løn. Med det afsæt argumenterer Nina Smith for, at flere kvinder skal arbejde fuldtid. Både for at skabe økonomisk overskud i eget liv – og for samfundet.

Beregningerne anfægter Sólbjørg Jakobsen ikke. Men ordføreren bliver provokeret af Nina Smiths budskab.

»At man koger menneskets værdi ned til ens nettobidrag til staten, er sørgeligt og et fattigt menneskesyn og heldigvis ikke noget, man behøver abonnere på,« skrev hun blandt andet på sin Instagram.

Jeg hører ikke Nina Smith sige, at man kun er det værd, man bidrager med til statskassen. Hun siger, at hvis man kigger på de penge, der ryger fra statskassen og ud til borgerne, og den omvendte vej, så er kvinder en underskudsforretning. Hvorfor taler du om et menneskesyn? Er det ikke bare fakta?

»Jo. Men hun lægger ikke kun fakta frem, men problematiserer det. Hvis vi ikke ser på helheden af samfundet, på helheden af, hvad vi er som mennesker, bliver det nemlig fattigt og åndsforladt,« siger Sólbjørg Jakobsen i Jyllands-Postens nyhedspodcast, ”Hvis du vil vide mere”.

Nina Smith frygter, at kløften mellem mænd og kvinder bliver større, hvis »kvinder falder i deltidsfælden«. At det vil være et tilbageslag for den økonomiske ligestilling. Samtidig frygter hun, at udviklingen vil knække velfærdssamfundet i fremtiden.

Et af økonomernes 12 råd, man kan læse i bogen, lyder: »Selv hvis du er lykkeligt gift eller samboende, er det vigtigt både for dig og dine børn, at du som mor er økonomisk uafhængig.«

Sólbjørg Jakobsen ser familien som en institution, der samlet bidrager til statskassen. Og det skal politikerne ikke blande sig i, mener hun.

»Hvis bidraget er fra manden, ja, så skal der være plads til det.«

Mener Liberal Alliance ikke, at man behøver at yde ved at gå på arbejde og betale skat, før man kan nyde af velfærdsstatens goder?

»Jo, men man yder jo. De emner, vi taler om, er typiske familieliv, hvor de løfter på forskellige områder. Nogle løfter mere 50/50 på både lønnen og det huslige. Andre steder er det lidt skævt. Jeg vil ikke sige, at de ikke yder, bare fordi de ikke gør det på samme måde.«

Kan du slet ikke se nogen negative økonomiske konsekvenser, hvis flere og flere kvinder går på deltid eller hjemmepasser?

»Der er negative konsekvenser for statskassen, det har jeg aldrig anfægtet. Der er forskel på at sige, at det skal betale sig – altså for at skabe nogle økonomiske incitamenter – og så sige, at det er sådan, du skal gøre.«

Så man kan godt være liberal og så opsige sit fuldtidsjob, fordi man hellere vil gå derhjemme?

»Jeg synes ikke, at du skal blive forsørget af staten, hvis du bare siger: ”Jeg gider ikke at arbejde”. Her står vi med en situation, hvor man siger, vi har valgt at forene os som en familie, hvor vi forsørger os selv.«