Politisk overblik: Vrede over nye Trump-trusler, Støjberg vender skuden og statens granatfabrik kan blive bombemål

Godeftermiddag kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev.

Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.

I dag har jeg tre historier fra Christiansborg til dig

1. Støjberg vender skuden i spørgsmålet om kvindelig værnepligt

Først vendte Liberal Alliance skuden i deres modstand til kvindelig værnepligt.

Og nu sejler Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne efter dem.

I dag siger Danmarksdemokraternes forsvarsordfører, Lise Bech, til mig, at partiet kommer til at stemme for indførelse af kvindelig værnepligt:

»Jeg kan kun forestille mig, at vi vil føle os tvunget til at stemme ja til det.«

For kun et år siden tonede begge partiers formænd ellers frem i Berlingske med et tungt veto mod at indføre tiltaget på denne side af et kommende folketingsvalg.

Vanopslagh og Støjberg havde denne magt, fordi deres partier er med i forsvarsforliget, hvor et veto mod tiltag kræver to partiers tilslutning.

Så da LA forleden trak i land i spørgsmålet, forduftede vetoet altså.

Ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er vejen dermed banet for, at Folketingets partier kan stemme tiltaget igennem, så kvindelig værnepligt kan indføres fra sommeren 2026.

Lise Bech ser gerne, at regeringen smider kvindelig værnepligt ind i et særskilt lovforslag, som DD så kan stemme imod i Folketingssalen.

Men kan det ikke blive anderledes, ser DD sig altså »tvunget til at stemme ja« til kvindelig værnepligt.

Partiet ser det som en cost-benefit analyse, medgiver Bech.

For hvis lovpakken med den kvindelige værnepligt indeholder andre goder, vil DD ikke står uden for.

»Er det ikke at snørre jeres vælgere, når I vil stemme for noget, som I har slået jer så meget op på at være imod?« spørger jeg Bech.

»Absolut ikke,« lyder svaret fra forsvarsordføreren, som er helt tryg ved, at DD’s vælgere kan se det fornuftige i deres partis kompromis.

2. Christiansborg reagerer på Trumps nye trusler

I hvad der efterhånden føles som en ugentlig, hvis ikke dagligt tilbagevendende begivenhed, var fredagen præger af nye trusler mod rigsfællesskabet fra USA’s præsident, Donald Trump.

Under en presseseance i aftes dansk tid i Det Ovale Kontor med Natos generalsekretær, Mark Rutte, spurgte en journalist Trump om mulighederne for en annektering af Grønland.

»Jeg tror, at det vil ske,« lød svaret fra den amerikanske præsident med en tavs Mark Rutte ved sin side.

Annektering er, når stater indlemmer landområder i dets territorium. Et nærliggende eksempel er Ruslands fremfærd i Østukraine.

»Vi har et par baser på Grønland allerede, og vi har relativt mange soldater der. Og måske vil man se flere og flere soldater tage dertil. Det ved jeg ikke,« lød det videre fra Trump, som også såede tvivl om Grønlands plads i det danske kongerige:

»En båd landede der for 200 år siden eller sådan noget, og de siger, at de har rettigheder til det? Jeg ved ikke, om det passer.«

Prompte faldt reaktionen fra Grønlands afgående regeringsleder, Múte B. Egede:

»Vi må denne her gang skærpe vores afvisning til Trump. Man skal ikke blive ved med at behandle os med disrespekt. Nok er nok,« skrev han på Facebook.

I morges fulgte den grønlandske valgvinder, Jens-Frederik Nielsen, trop ved at kalde Trumps udtalelser for »upassende« og en påmindelse om, at »at vi må stå sammen i sådanne situationer«.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mindede senere om, at danske konger har regeret Grønland siden 1380, og at Trump svarer på spørgsmål om Grønland alt efter, hvem der spørger - og hvad spørgsmålet er:

»Så kommer der sådan nogle reaktioner, som vel dybest set afslører en amerikansk intention, som vi ikke kan indfri,« sagde Løkke til Ritzau.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, sagde til TV 2, at Trumps udtalelser ikke er nye, og at Danmarks position derfor er uændret:

»Der har været en meget direkte dialog mellem statsministeren og den amerikanske præsident,« sagde han med mulig henvisning til den angiveligt heftige samtale mellem Mette Frederiksen og Trump i januar.

De Radikales partileder, Martin Lidegaard, kan »ikke kende USA længere med de udtalelser der kommer,« skrev han i morges på mediet Bluesky:

»Jeg forstår godt den vrede, der er i Grønland, så fuld opbakning til de grønlandske partiledere.«

3. Statens granatfabrik kan selv blive et bombemål

Når statens kronisk langsommelige granatfabrik Krudten som planlagt får gang i produktionen af materiel til det danske og ukrainske forsvar, kan den nordjyske fabrik meget vel blive mål for russisk sabotage.

Det siger militæranalytikeren Alexander With til min kollega Nikolaj Rytgaard, som i en rum tid har dækket den skandaleramte fabrik i Elling.

»Der er mange indikationer på, at Rusland er i gang med en kampagne af hybride angreb på tværs af Europa med det formål at ramme hjælpen til Ukraine,« lyder vurderingen fra With, som har sin daglige gang ved Forsvarsakademiet:

»Der kunne fabrikken i Nordjylland potentielt være et mål, hvis Ukrainekrigen skulle trække ud, og fabrikken skal levere ammunition til ukrainerne.«

Kommer det til åben krig mellem Nato og Rusland, kan Krudten også stå for skud, siger With.

Dog fremhæver analytikeren, at russerne nok vil prioritere at ramme kritisk dansk infrastruktur såsom Storebæltsbroen og Esbjerg Havn.

Da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) blev spurgt, om Elling bliver et militært mål - og hvad han i så fald vil sige til nervøse borgere i den lille by, mindede han om at der jo har været granatproduktion førhen i byen.

»Og det kommer vi selvfølgelig også til at indtænke, i forhold til hvordan og hvorledes vi skal indrette den fremadrettede produktion,« sagde han.

Det er i skrivende stund 737 dage siden, at Troels Lund for første gang luftede regeringens tanker om at genstarte den dengang nedlagte Krudten.

Der er ikke blevet produceret en eneste granat eller patron siden da. Regeringen forventer, at samlebåndene tidligst vil rulle i midten af år 2027.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen