Minister forsvarer biografture og koncertbilletter til kriminelle unge på din regning
Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Anbefalinger om aktiv dødshjælp afsløret før tid. Britt Bager vender tilbage til Christiansborg, og regeringens kulturpenge kan havne i lommerne på kriminelle unge.
Godeftermiddag, kære læser.
Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Politisk overblik.
Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.
I morgen fremlægger sundhedsminister Sophie Løhde (V) anbefalinger for, hvordan aktiv dødshjælp kan indføres i Danmark.
Men allerede i dag er det kommet frem, hvad regeringens ”Udvalg for en mere værdig død” har brugt godt halvandet år på at komme frem til.
Det - og meget mere - kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.
- Dagens vigtigste historie: Anbefalinger om aktiv dødshjælp afsløret før tid
- Det bør du også vide: Britt Bager vender tilbage til Christiansborg
- Redaktionen holder øje med: Regeringens kulturpenge kan havne i lommerne på kriminelle unge
1. Anbefalinger om aktiv dødshjælp afsløret før tid
I morgen præsenterer sundhedsminister Sophie Løhde (V) resultaterne af et årelangt udvalgsarbejde om, hvordan aktiv dødshjælp kan indføres i Danmark.
Men på baggrund af lækkede dokumenter kunne Berlingske allerede i dag fortælle, hvilke anbefalinger ”Udvalget for en mere værdig død” har lagt på bordet:
Syv ud af udvalgets otte medlemmer foreslår, at »enhver terminal person har ret til lægeordineret medicin med henblik på selvvalgt livsafslutning«.
Fem medlemmer foreslår derudover, at »det skal være muligt at få hjælp til udførslen af selve livsafslutningen«.
Begge modeller kræver, at der er givet et udtrykkeligt og umisforståeligt ønske fra den person, der vil have hjælp til at dø. At vedkommende er myndig, habil og sundhedsfagligt informeret om beslutningen - og at vedkommende kun har en forventet restlevetid på under seks måneder.
På Jyllands-Posten tog vi i denne uge hul på en serie om aktiv dødshjælp.
Wilke har foretaget en undersøgelse for os, som viser, at mere at 81 pct. af danskerne bakker op om at indføre aktiv dødshjælp.
68 pct. af de adspurgte ønsker en model, hvor patienter kan få hjælp af en læge, sygeplejerske eller en anden sundhedsperson til at afslutte livet, hvis patienten selv er for svækket.
Det var statsminister Mette Frederiksen (S), der i sommeren 2023 for alvor tog hul på debatten, da hun meldte sig som fortaler for aktiv dødshjælp under en debat til Folkemødet på Bornholm.
Altinget kan i dag fortælle, at ti danske ambassadører begyndte at kortlægge udenlandske erfaringer med at indføre aktiv dødshjælp kun få uger efter statsministerens udmelding.
Samme efterår nedsatte regeringen ”Udvalget for en mere værdig død”, som sognepræst og debattør Kathrine Lilleør har stået i spidsen for. Foruden hende bestod udvalget bl.a. af en psykolog, professorer og sundhedspersonale.
2. Britt Bager vender tilbage til Christiansborg
En gammel kending vender tilbage til Borgens bonede gulve.
Det er den tidligere folketingspolitiker Britt Bager, som har været medlem af både Venstre og Konservative.
Nu har Bager meldt sig under Moderaternes faner, hvor hun skal være ny partisekretær. Den tidligere partisekretær Kirsten Munch Andersen trak sig efter kritik af Moderaternes arbejdsmiljø.
»Det er en af de mest bemærkelsesværdige og overraskende ansættelser på Christiansborg i mange år,« lyder det fra vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl:
»Britt Bager har jo en fortid i både Venstre og hos De Konservative, men har begge steder været kendt som en stærk værdipolitisk strammer. Hun har ofte været på en helt anden linje, end Lars Løkke ligger på, og i Venstre var hun bl.a. også en del af det mindretal, der ikke ville stemme for rigsretssagen mod Inger Støjberg.«
Vores analytiker bemærker, at Britt Bager derfor står til at skulle gennemgå noget af et hamskifte, selvom hendes nye rolle først og fremmest bliver organisatorisk.
Trods tidligere uenigheder udtaler Lars Løkke selv i en pressemeddelelse, at »Britt er en politisk kapacitet, der med sin erfaring og organisatoriske dygtighed, bliver en stor gevinst for os.«
Bager sad i Folketinget for Venstre fra 2015 til 2021. Hun forlod Venstre under Jakob Ellemann-Jensens formandsskab, fordi hun mente, det »nationalkonservative ben« i partiet var forsvundet.
»Jeg er borgerlig, før jeg er liberal. Og den balance mener jeg ikke længere, at der er i Venstre,« sagde Bager dengang til min kollega Anders Redder.
Hun meldte sig ind og stillede op til folketingsvalget i 2022 for Konservative, men fik ikke stemmer nok til at komme ind.
Britt Bager har fået opkaldt et organisatorisk smuthul efter sig.
Det er den såkaldte ”Britt Bager-finte”, som fik sit navn, efter det i 2019 kom frem, at en enkelt mand formåede at donere 100.000 kr. til Britt Bager uden at røbe sin identitet.
Det gjorde manden ved at bryde sin donation op i fem overførsler, der blev foretaget fra fem forskellige virksomheder.
Beløbsgrænsen for anonyme donationer til danske politikere ligger på omkring 20.000 kr.
Britt Bager har aldrig oplyst, hvem der stod bag den klækkelige donation.
3. Regeringens kulturpenge kan havne i lommerne på kriminelle unge
Hvis du er ung, arbejdsløs, uden uddannelse og muligvis kriminel kan du nu gøre dig forhåbninger om en gratis biograftur på skatteydernes regning.
Det skriver Ekstra Bladet, som har kigget nærmere på regeringens »kulturpas«, der blev vedtaget i december i samarbejde med de røde partier.
Kulturpasset er målrettet 43.000 unge mellem 15 og 24 år, som hverken har en uddannelse eller et fuldtidsarbejde. Godt 8.800 af disse unge kan se frem til at få et kulturpas.
Passet er et digitalt betalingskort med 2.000 kr. på, som de unge blandt andet kan bruge på en tur i teatret, et museumsbesøg samt billetter til fodboldkampe eller koncerter.
Men lige netop kulturpassets målgruppe er stærkt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Ifølge Ekstra Bladet er godt 20 pct. af disse unge sigtet eller dømt for kriminalsager. Statistikken tæller ikke færdselsforseelser.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) understreger over for Ekstra Bladet, at kulturpassets modtagere bliver særligt udvalgt, men svarer ikke på, om kriminelle unge kan se frem til en skatteyderbetalt museumstur.
»Når det er sagt, så har jeg den klare holdning, at det på den lange bane er billigere og bedre for samfundet at invitere de unge med i fællesskabet, fremfor bare at lade dem sejle deres egen sø,« skriver kulturministeren til avisen.
Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.
Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.
Med venlig hilsen
Kristian Stoffer Nielsen