Timingen er næppe tilfældig: Regeringen fremstår »desperat« med nye tiltag mod racisme mod grønlændere

Godeftermiddag, kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Politisk overblik.

Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.

Dette nyhedsbrev holder weekend, men det gør storpolitik ikke.

I lyset af USA’s præsident Trumps vedblivende svirp mod Danmark afholdt Skandinaviens statsledere i går et fælles møde i København.

Det - og meget mere - kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

1. Nordiske statsledere holder krise(frokost)møde

En dansker, en svensker, en nordmand og en finne sætter sig til bords.

Hvad taler de om - og hvad får de til ganen?

Skandinaviens forsvars- og sikkerhedssamarbejde - og stærke, danske øl.

Det var i hvert fald samtalemnet - og drikkevarerne - hos statsminister Mette Frederiksen (S), der søndag havde Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, Norges statsminister, Jonas Gahr Støre og Finlands præsident, Alexander Stubb, på besøg i privaten til en »uformel« frokost.

»Vi har altid stået sammen i de nordiske lande. Og med den nye og mere uforudsigelige virkelighed, som vi står i, er det kun blevet endnu vigtigere med gode og tætte alliancer og venskaber,« skriver Mette Frederiksen i et opslag på Facebook med et foto af seancen.

På fotoet ses de fire nordiske statsledere under frokosten, som de indtog efter et møde i statsministeriet.

Trods nøje granskning er det ikke lykkes vores redaktion at slå fast, hvad de får at spise.

Vores bedste bud er bagt knoldselleri, smurt med en form for pesto, akkompagneret af en slags tørret skinke og dertilhørende hvidt brød.

Drikkevarerne står derimod mere klart.

Både den svenske og norske statsminister nyder stærke øl fra det danske mikrobryggeri Mikkeller. Kristersson får sig en ”Burst IPA” på 5,9 pct., Gahr Støre en ”Hop Shop Hazy IPA” på 4,9 pct.

Mette Frederiksen og Finlands præsident Stubb ser derimod ud til at være hoppet på vandvognen. Dog ses en flaske vin midt på bordet, som man selvfølgelig ikke kan udelukke, at de har nydt af.

Den nordiske topfrokost kommer i kølvandet på endnu en hæsblæsende weekend i USA’s nyindsatte præsident Donald Trumps tegn.

I sin seneste bredside mod rigsfællesskabet lød det natten til søndag fra Trump, at han tror, USA kommer til at overtage Grønland - og det vil være en »uvenlig handling« fra dansk side, hvis ikke det bliver sådan.

»Det, vi hører fra præsidenten, har vi hørt før. Og vores svar er også det samme,« replicerede Mette Frederiksen til DR, hvor hun også gentog det grønlandske selvstyres mantra: »Grønland er ikke til salg«.

Vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl, siger, at Danmark står i en »meget svær international situation lige nu, og har som land først og fremmest brug for ligesindede allierede. Det vil være helt afgørende, når og hvis det kommer til en konfrontation med Trump«.

Det nordiske møde derfor er vigtigt på flere aktuelle fronter:

»Dels fordi de traditionelt står meget tæt på Danmark, dels fordi de nu alle er Nato-lande og alle er bekymrede over truslen fra russisk hybrid krigsførelse i Østersøen,« siger vores analytiker og tilføjer:

»Men så selvfølgelig også, fordi det er arktiske nationer, der har en meget stærk interesse i, hvad der sker med Grønland, og at de arktiske områder ikke bliver et tag-selv-bord for verdens supermagter«.

Den affotograferede seance omkring det hyggelige danske middagsbord er nok primært henvendt til danskerne og de andre nordiske folk, »der godt kan lide at se vores ledere som helt almindelige mennesker, der også får sig en øl som alle os andre,« siger Th. Dahl.

Vores analytiker tilføjer, at det derimod er mere tvivlsomt, om middagsfotoet »imponerer eller ligefrem afskrækker Donald Trump«.

»Der skulle nok nogle marmorborde eller guldelefanter til«.

2. Nye detaljer om statens stærkt forsinkede granatfabrik

Min kollega Nikolaj Rytgaard afdækker i dag nye detaljer om statens kronisk forsinkede ammunitionsfabrik ”Krudten”.

Der er nu gået 691 dage, siden forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) for første gang bebudede regeringens plan om at genåbne Krudten til gavn for både det danske og ukrainske forsvar.

Men der er ikke blevet produceret én eneste patron, trods staten opkøbte den nedlukkede, nordjyske fabrik i oktober 2023.

Troels Lund har tidligere forklaret den årelange forsinkelse med, at staten altså først overtog fabrikkens bygninger d. 1. april sidste år.

Nu afdækker min kollega, hvordan Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse først brugte et halvt år på at prutte om prisen med de fire jyder, som ejede grunden, hvor Krudten ligger.

Embedsmænd farede frem og tilbage mellem forhandlingslokalerne og deres politikerchefer - og staten endte til sidst med at betale de fire jyder 19,6 mio. kr. for grunden.

Det er fem gange så meget, som de fire jyder betalte for grunden, da de opkøbte den året forinden.

Dernæst fulgte endnu et halvt år, hvor handlen først blev kigget efter i sømmene af Forsvarsministeriet og Vurderingsstyrelsen, før sagen røg videre til godkendelse i Folketingets Finansudvalg, så staten på dag 390 efter Troels Lund udmelding endelig kunne overtage Krudten.

Alt dette imens russiske bomber fortsat hagler ned over Ukraine - og regeringens udmeldinger om dansk oprustning kun er steget i intensitet.

3. Regeringen afsætter millioner til at bekæmpe racisme mod grønlændere

Midt under rigsfællesskabets største krise i mands minde skruer regeringen nu op for kampen mod racisme mod grønlændere.

»Danmark og Grønland har et helt særligt forhold til hinanden, og derfor er racisme og diskrimination mod grønlændere i Danmark også et særskilt problem«.

Det udtaler udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i en pressemeddelelse på både dansk og grønlandsk, hvori hans ministerium udpensler flere konkrete initiativer mod det »oversete problem«.

Herunder et udpluk

Initiativerne er en tilføjelse til regeringens handlingsplan mod racisme, som har været tre år undervejs. De nye, grønlandske initiativer er blevet tildelt 35 særskilte mio. kr. i handlingsplanens budget.

»Too little too late og ærgerligt, at det krævede Donald Trump for at få jer til at tage det her alvorligt, når det er noget, vi har talt om i årtier«.

Sådan fornemmer rigsfællesskabsforskeren Ulrik Pram Gad fra DIIS, at den grønlandske reaktion på regeringens tiltag bliver.

Forskerens klare indtryk er, at tiltagene - ligesom mange andre grønlandske sager i statsapparatet - er blevet fremskyndet på grund af krisen mellem USA og rigsfællesskabet.

I grønlandske øjne kan tiltagene derfor fremstå som et »lidt desperat« træk fra regeringens side af, som risikerer ikke at få samme virkning nu som for et halvt år siden:

»Fordi grønlænderne i mange sammenhænge har appelleret til Danmark om at gøre noget. Og nu gør man så noget, når man opdager, at man selv har et problem,« siger Pram Gad.

_

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen