Fire borgerlige partiledere gør samlet front i ny kronik: »Svømmer over af floskler,« siger JP's analytiker

Godeftermiddag, kære læser, og godt nytår!

Du læser årets første udgave af Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Politisk overblik.

Det udsendes alle hverdage kl. 15:30 direkte fra Christiansborg.

Du kan kvit og frit skrive dig op til at modtage nyhedsbrevet lige her.

Rigsfællesskabet er gået knagende og sprækkende ind i det nye år.

I sin nytårstale varslede den grønlandske landsstyreformand, Múte B. Egede, at Grønland må og skal skal befri sig fra »kolonitidens lænker.«

Denne opsigtsvækkende melding - og Donald Trumps pludseligt genopståede købstilbud - splintrede julefreden i dansk politik.

Det - og meget mere - kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

1. Rigsfællesskabet får hård juleferie

Lillejuleaften kvitterede USA’s kommende præsident, Donald Trump, med hvad Jyllands-Postens udlandsredaktør, Michael Bjerre, slet og ret kaldte en »hadegave« til danskerne og især den den danske regering.

På sædvanlig bramfri vis luftede Trump sit gamle ønske om at opnå amerikansk »kontrol over Grønland.«

Og så rullede lavinen.

Som da Trump luftede lignende tanker tilbage i 2019, afviste grønlænderne den tidligere og nu kommende præsidents ønsker.

»Grønland er vores. Vi er ikke til salg,« lød svaret fra Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, fra partiet IA.

Alligevel understregede landsstyreformanden, at Grønland skal »være åbne for samarbejde og handel med hele verden, især med vores naboer. Da alt samarbejde og handel ikke kan gå via Danmark.«

I en opsigtsvækkende nytårstale spillede Múte B. Egede få dage senere på samme tangenter.

Her varslede landsstyreformanden, at Grønland har øjnene stift rettet mod selvstændighed fra Danmark.

»Det er nu blevet tid til at tage det næste skridt for vort land. Ligesom andre lande i verden må vi arbejde for at fjerne de hindringer for samarbejde – som vi kan betegne som kolonitidens lænker – og bevæge os videre,« sagde Egede.

Men hvad skal der til, før Grønland kan kappe båndene til Kongeriget Danmark?

Det satte min kollega Christian Bigum og jeg os for at hitte rede i.

Grønlænderne kan i princippet sige farvel og tak, når de får lyst - og dog.

I Selvstyreloven fra 2009 hedder det, at en »beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk.«

Det vil sige en folkeafstemning i landet, som ifølge den grønlandske politiske kommentator Ineqi Kielsen kan være nært forestående.

Men skulle grønlænderne stemme for selvstændighed, skal dette ønske - ifølge samme Selvstyrelov - først godkendes i Folketinget.

Min kollega og jeg spurgte derfor de tre regeringspartier, om de vil godkende et grønlandsk selvstændighedsønske.

Det svarede partierne sådan set ikke på.

Nærmest kom Socialdemokratiet, hvis politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, udtalte, at det er »Grønland, og ikke Danmark, der bestemmer Grønlands fremtid i rigsfællesskabet.«

Moderaternes politiske ordfører, Monika Rubin, ville ikke svare på »hypotetiske spørgsmål,« og Venstre nåede ikke at svare inden deadline.

Udenfor regeringen har både Dansk Folkeparti og De Konservative meldt sig på banen med et svar på spørgsmålet.

Begge partier vil blankt afvise et grønlandsk ønske om selvstændighed, siger de til BT.

2. Blå blok lover, de ikke er uvenner

Fire borgerlige partiledere åbnede i dag det nye år med en forsikring om, at de ikke er uvenner.

»Vi kan godt forstå, hvis mange danskere sidder med en tanke om, at vi borgerlige ikke kan sammen,« skriver LA’s Alex Vanopslagh, DD’s Inger Støjberg, DF’s Morten Messerschmidt og K’s Mona Juul i en kronik i Berlingske.

»Det er vores ansvar at genvinde danskernes tillid, så vi kan tænde håbet om en ny borgerlig regering, der fører borgerlig politik,« fortsætter partilederne.

Den visionsløse SVM-regering sander Danmark til i bureaukrati, er groft sagt kronikkens hovedbudskab.

Partilederne mener derfor - måske ikke så overraskende - at Danmark har brug for en god omgang borgerlig chokterapi for at komme på rette fode.

Og den kur vil partilederne gerne ordinere, hvis vælgerne stemmer på dem til næste folketingsvalg.

Et valg, som LA’s Vanopslagh håber, »bliver snarest muligt,« skriver han i et opslag på det sociale medie X.

For LA, DF, DD og K vil »tage livtag med bureaukratiet, sætte antidemokrater stolen for døren og skabe et godt erhvervsmiljø,« skriver Vanopslagh videre i sit opslag.

Vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl, ser kronikken som et nyt led i det arbejde, som de fire partiledere har haft gang i »i hvert fald i et halvt år.«

»Altså et forsøg på at lappe uenighederne, skabe større koordination i hverdagen og komme med fælles udspil, der hvor de kan,« siger han til mig.

Det arbejder partilederne »tydeligvis fortsat« på, forklarer vores analytiker:

»Men kronikken bærer præg af mest at være løse hensigtserklæringer uden ret meget konkret indhold. Den svømmer over af floskler som ”respekt for skatteborgernes penge”, ”mere frit valg” og ”hverdagens fornuft”.«

Hvad alt det betyder, »er meget uklart,« siger Niels Th. Dahl.

Vores analytiker fremhæver, at partilederne hverken kommer med svar på, hvordan deres løfter skal blive til virkelighed, hvordan de »eventuelt skal lokke Venstre ”hjem” til blå blok, eller hvilken person der skal stå i spidsen for det hele som statsministerkandidat.«

»Der er lang vej i meningsmålingerne, før de fire partilederes drøm om en blå regering kan blive til virkelighed,« pointerer Th. Dahl.

Og »kronikken tyder på, at der også mangler meget arbejde i det blå politiske værksted.«

3. Eksborgmester skal være lobbyist

Det kom bag på de fleste, da socialdemokraten Thomas Gyldal Petersen for en måned siden meddelte, at han ved årsskiftet ville trække sig som borgmester for Herlev Kommune efter 13 år på posten.

Gyldal er én blandt flere socialdemokratiske borgmestre, som på det seneste har trukket sig i utide heriblandt Jacob Bundsgaard fra Aarhus.

Selv forklarede Gyldal DR, at tiden var inde til at prøve noget nyt.

I dag kunne eksborgmesteren så meddele, at han er blevet ansat ved konsulentvirksomheden Rud Pedersen.

Det ringede jeg til Gyldal for at høre ham nærmere om.

»I min egen opfattelse skal jeg bidrage til at skabe forbindelse og bedre forståelse på tværs af sektorer,« forklarer Gyldal om sin nye stilling:

»Altså at den private sektorer kunne have interesse i at have en anden regulering eller bidrage til opgaveløsningen i det offentlige. Eller hjælpe offentlige sektorer med at række ud for at finde bedre løsninger i opgavevaretagelsen sammen med private.«

Så det er det, som nogle ville kalde lobbyist?

»Ja, det er jo interessevaretagelse. Det, der betaler lønnen, er jo, at der er nogen, som har brug for at finde en vej. Det er det, jeg skal gøre muligt,« svarer Gyldal, som selv gætter på, at Rud Pedersen har valgt ham pga. hans store kendskab til den offentlige sektor.

Kan man ikke også se det som, at de har købt sig adgang til det netværk, som du har bygget op i løbet af din politiske karriere?

»Jeg tror ikke, jeg bringer noget netværk med ind i Rud Pedersen, som andre medarbejdere ikke har i forvejen. Netværk er ikke svaret. Jeg tror, svaret er viden om processer, som kan bruges til at gøre nytte.«

Gyldal vil ikke udtale sig om, hvor længe han har haft sit nye job på hånden, men understreger, at det ikke har haft nogen indflydelse på hans valg om at stoppe som borgmester.

»Det var ikke samtaler med Rud Pedersen, der fik mig til at stoppe som borgmester,« siger Gyldal, der understreger, at han og konsulentvirksomheden først begyndte at tale om den nye stilling, efter han valgte at trække sig fra sin borgmesterpost.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen