Tip fra Færøernes Politi førte til anholdelse af verdenskendt aktivist

Det var tilsyneladende et tip fra Færøernes Politi, som i sommer førte til, at den verdenskendte miljøaktivist Paul Watson blev anholdt i Grønland.

Sagen har vakt stor, international opsigt og har placeret Danmark i et delikat krydspres, mens miljøaktivister fra både ind- og udland er gået på barrikaderne til forsvar for den kontroversielle, amerikansk-canadiske hvalforkæmper.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har endda personligt opfordret Danmark til ikke at udlevere Watson til Japan, hvor en straffesag venter ham.

Sagen rækker adskillige år tilbage i tiden, men er nu blevet Danmarks problem.

Japan har nemlig formelt anmodet Danmark om at udlevere den 73-årige aktivist, som i årevis har været internationalt efterlyst via Interpol i forbindelse med to aktioner mod et japansk hvalfangerfartøj ud for Antarktis i 2010. Ifølge de japanske anklager skete der indbrud, hærværk og personskade, og de japanske hvalfangere blev forhindret i at udføre deres arbejde.

Spørger man Watsons støtter, er efterlysningen og kravet om udlevering politisk motiveret og ude af proportion med anklagerne.

Blev forelagt for Justitsministeriet

Paul Watson blev anholdt i Nuuk den 21. juli. Men i dagene forinden havde der været flittig kommunikation på kryds og tværs mellem Thorshavn, Nuuk og København.

Det viser et folketingssvar til Enhedslistens klima- og miljøordfører Søren Egge Rasmussen, hvor Grønlands Politi har opridset tidslinjen:

Den 12. juli sendte færøsk politi efterretninger til Grønlands Politi om, at Watson og hans skib var på vej fra Dublin nordover gennem Nordvestpassagen mod Stillehavet. Tippet var baseret på oplysninger fra Watsons egen organisations hjemmeside. Færøsk politi oplyste samtidig, at Paul Watson var internationalt efterlyst.

Den 18. juli bekræftede Rigspolitiet over for Grønlands Politi, at Watson var efterlyst ved en japansk domstol. Det havde Rigspolitiet fået bekræftet fra Interpols kontor i Japan.

Samme dag blev sagen forelagt for Justitsministeriets departement, og ministeriet orienterede efterfølgende Grønlands Politi om, at man på det oplyste grundlag ikke så nogen anledning til på forhånd at afvise en eventuel anmodning om udlevering af Watson. Det fremgår ikke, om justitsminister Peter Hummelgaard (S) personligt blev orienteret.

Tre dage senere blev Paul Watson anholdt af betjente fra Grønlands Politi, da hans skib gik i havn i Nuuk for at få forsyninger ombord. Han har siddet varetægtsfængslet lige siden, mens hans hold af advokater forsøger at undgå, at han sendes til Japan.

Minister advarer mod politisering

Torsdag var Peter Hummelgaard i samråd om udleveringsprocessen. Han afviste på det kraftigste, at anholdelsen og en eventuel udlevering af Watson skulle være politisk motiveret.

»Jeg gør alt, hvad jeg kan, for ikke at gøre sagen til en politisk sag. Men det har været helt åbenlyst, at andre – også internationale aktører – har haft en anden interesse. Det har jeg været noget overrasket over,« sagde Hummelgaard, som selv har oplevet, at hans sociale medier er blevet »oversvømmet« med reaktioner og implicitte anklager fra både ind- og udland.

Søren Egge Rasmussen hører til den fløj, som mener, at sagen er politisk, og at Danmark ikke bør udlevere Watson til Japan.

Han mener, at det hører med til bedømmelse af Watson, at Den Internationale Domstol i Haag i 2014 slog fast, at Japans hvalfangst ikke har et videnskabeligt formål og dermed er ulovlig.

»Indimellem synes jeg, der går for meget jura i en politisk sag,« sagde Søren Egge Rasmussen under samrådet.

Han undrede sig også over, »hvorfor det er så vigtigt for regeringen at være så nidkær omkring, at alle udleveringssager skal efterfølges«.

Det synspunkt havde justitsministeren dog ikke meget tilovers for.

I Danmarks interesse

Som et lille land, der nyder godt af internationalt samarbejde, er det vigtigt, at Danmark selv følger de internationale spilleregler og gør det, vi forventer af andre. Det gælder særligt i forhold til anholdelser af efterlyste personer, understregede ministeren.

Det nytter således ikke noget at bøje loven, fordi man har sympati for Paul Watsons kamp mod hvalfangst, argumenterede han.

Lige nu ligger sagen hos Grønlands Politi, som er ved at undersøge, om betingelserne for udlevering er opfyldt. Deres konklusion skal sendes til Rigsadvokaten i Danmark. Til sidst er det formelt justitsministeren, der træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt Watson skal sendes til Japan.

»Jeg kommer til at at læne mig op ad den indstilling, jeg måtte modtage fra Rigsadvokaten, når sagens behandling er færdig,« sagde Peter Hummelgaard på samrådet.

»Jeg står på solid grund,« forsikrede han.