Politiker med opsigtsvækkende forslag til regeringen i Nord Stream-sag

De nye oplysninger om, at Ukraine skulle stå bag sabotagen mod Nord Stream-gasledningerne i Østersøen bliver nu også en del af den politiske debat i Danmark.

Gasledningerne blev saboteret i september 2022. Siden har der været forlydender om, at særligt Rusland skulle have stået bag aktionen. Men de seneste dage har en række udenlandske medier i stedet drejet pilen en helt anden vej.

Og det er mod Ukraine.

Et af medierne, der peger pilen den vej, er avisen Wall Street Journal.

Ifølge avisen godkendte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i 2022 sabotagen. Den sætter også navn på, hvem der ledede den tophemmelige operation. Det var den daværende ukrainske forsvarschef, Valeriy Zaluzhniy, der i dag er Ukraines ambassadør i Storbritannien. Avisen skriver, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA skulle have forsøgt at få Ukraine til at stoppe aktionen, men at Valeriy Zaluzhniy nægtede at makke ret.

Hvis oplysningerne er rigtige og er kendt af de danske efterretningstjenester og den danske regering, bør Danmark tage sagen op med den ukrainske regering.

Det siger Liberal Alliances udenrigsordfører, Lars-Christian Brask.

»Jeg vil mene, at det er den vej, vi så bør gå. Vi bør tage et diplomatisk møde på højt niveau med Ukraine og fortælle dem, at i fremtiden er det ikke den måde, de skal agere på,« siger han.

Danmark har både sendt F-16-kampfly og andet militær materiel til Ukraine. Men Lars-Christian Brask mener ikke, at de nye oplysninger – hvis de er rigtige – bør få indflydelse på den massive danske støtte til Ukraine:

»At udføre sabotage på den måde er nok ikke lige den vej, jeg ville have gået. Men hvis formålet har været at svække Ruslands evne til at tjene penge på sin naturgas. Omvendt har det jo været til gavn for Ukraine,« siger han.

Omgærdet med mystik

Sagen har siden september 2022 været omgærdet med stor mystik.

Både Københavns Politi, PET og den svenske pendant, Säpo, har efterforsket den. I dag er det imidlertid kun Tyskland, der som det eneste Østersø-land officielt har fortsat efterforskningen.

Forleden skrev flere udenlandske medier, at tysk politi har udstedt en arrestordre på en 44-årig ukrainsk dykker, der skulle have været involveret i sabotagen. Også et ukrainsk ægtepar er mistænkt.

Ukraines præsidents talsperson, Mykhailo Podolyak, afviste torsdag blankt over for Reuters, at Ukraine skulle have stået bag aktionen.

»En sådan handling kan kun udføres med omfattende tekniske og økonomiske ressourcer, og hvem besad alt dette på tidspunktet for bombningen? Kun Rusland,« sagde han.

På Christiansborg er man dog udover kommentaren fra Liberal Alliance yderst forsigtige med at konkludere noget håndfast i forhold til de nye oplysninger.

»Der er stadig for mange løse ender,« siger Enhedslistens udenrigsordfører, Trine Pertou Mach.

Den samme melding kommer fra De Konservatives udenrigsordfører, Helle Bonnesen.

»Det er alt, alt for præmaturt, taget i betragtning hvor alvorlig sagen er,« siger hun, men slår samtidig fast, at partiet følger sagen tæt.

Københavns Politi, der sammen med PET i sin tid stod for efterforskningen af sagen, har heller ingen kommentarer. Jyllands-Posten ville ellers gerne have spurgt Københavns Politi, hvorvidt oplysningerne om Ukraine indgik i den danske efterforskning.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Udenrigsministeriet eller fra PET.

I en pressemeddelelse fra februar 2024, der blev udsendt, da den danske efterforskning blev indstillet, skriver Københavns Politi, at der ikke var det »fornødne grundlag« til »at forfølge en straffesag i Danmark«.